Synlighed i det offentlige rum er i dag et kriterium for at få sit politiske budskab igennem. Politikerne kæmper en stadig hårdere kamp om offentlighedens opmærksomhed i en verden præget af uendelige tilbud fra organisationer, virksomheder, institutioner og politiske partier. Aktører som alle kæmper for at slå igennem hos den enkelte læser, som bliver bombet med visuelle og tekstuelle indtryk hver dag. Det stærke image er, ligesom for virksomhederne, essentielt for at politikerne får deres budskab igennem, men dette er blevet en stadigt større opgave. Den politiske kommunikationsform får stadig større betydning, og det er blevet en stadig større udfordring at agere i offentligheden med troværdigheden i behold. Medierne er blevet en kommunikativ kampplads.

I en verden hvor journalisten ikke længere fungerer som mikrofon-holder, men snarere som gate-keeper for hvilken politiker, der kommer til orde, har politikeren sværere og sværere ved at bryde det populistiske og sensationsprægede medielandskab. Også Orla Vigsø i ”Forandringer i politisk kommunikation”(1996) peger på, at mediernes stigende ”intimisering” skaber et større fokus på den individuelle politikers personlighed end politikerens funktion. Dette skaber også

større krav til politikerens performance-evner (Vigsø, 1996). Med internettets ankomst har politikeren fået bedre muligheder for at henvende sig direkte til vælgeren: Den politiske hjemmeside er født og giver partiet og den enkelte politiker mulighed for at publicere materiale, som er direkte tilgængeligt for den enkelte vælger. Dette giver mulighed for vælgerne, som er uden for den politiske kampplads,

at holde sig informeret via pressemeddelelser, debatter, reviderede partiprogrammer og mærkesager - uden om medierne.

Den politiske hjemmeside har dog også sine børnesygdomme. De fleste bliver kun opdateret under valg og sygner derefter hen i afsenderens glemsel eller bliver helt taget af internettet. Dette har implikationer for troværdigheden, men var acceptabelt i den politiske hjemmesides begyndelse. I dag forventer offentligheden en konstant

strøm af information – ellers ’zapper’ de videre. Dette gælder også for vælgerne, og der bliver dermed stillet stadig større krav til politikerens tilgængelighed og performance, samt transparens i deres politiske arbejde.

De stadig større krav til den politiske kommunikation blev dog heller ikke mindre ved de sociale mediers ankomst. Politikerne var tilbageholdne, men med amerikanske pionerer som præsident Barack Obama har offentlige figurer taget Facebook og Twitter til sig – ikke mindst under valgkampe. De europæiske politikere var skeptiske, og ikke alle havde endog haft en politisk hjemmeside. Men Facebook blev

stadig mere populært og i dag har de fleste politikere en Facebook-profil. Mange internetbrugere får i dag deres daglige nyheder via Facebook. Dette gælder også de politiske nyheder, og politikerne har hermed fået et vigtigt kommunikativt værktøj til at profilere sig på. Det er dog vigtigt at kunne profilere sig troværdigt og efterspillereglerne på Facebook hvis det skal lykkes.

Specialet er skrevet af Maj Tellefsen i juli 2013 ved Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet.