Speciale om mediedækningen af kontanthjælpsreformen
Arven efter Carina og Robert

Skrevet af

Marie With Nedergaard

2 artikler

0 indlæg

I januar trådte en ny reform af kontanthjælpssystemet i kraft – en reform der historisk set er både hård og vidtrækkende. Bemærkelsesværdigt nok er reformen indført uden modstand i den danske befolkning, der ellers normalt råber op, når velfærdsstaten reformeres.
I perioden op til beslutningen om kontanthjælpsreformen, var mediedækningen blandt andet præget af to kontroversielle kontanthjælpsmodtagere – ”Fattig-Carina” og ”Dovne Robert” – der blev brugt som eksempler på de danske kontanthjælpsmodtagere. Flere forskere har argumenteret for, at mediernes referencer til netop disse to kontanthjælpsmodtagere har været med til at påvirke danskernes holdning til kontanthjælpen, men det er aldrig før blevet kvalificeret ved et egentlig studium.
 
Specialet undersøger derfor med en kvantitativ og kvalitativ indholdsanalyse karakteren af mediedækningen i syv aviser i det år, hvor forhandlingerne om kontanthjælpsreformen stod på. Specialet viser, at medierne har nedprioriteret fakta og brug af forskere som kilder og til gengæld har refereret til Carina og Robert i mere end hver fjerde artikel, der handler om kontanthjælp. Specialet demonstrerer, hvordan netop referencen til de to kontanthjælpsmodtagere er med til at skabe et generelt billede af kontanthjælpsmodtagerne som kalkulerende, nyttemaksimerende individer uden arbejdsmoral. Et billede som ikke stemmer overens med den viden, man har om kontanthjælpsmodtagerne som samlet gruppe. Specialet viser altså, at mediedækningen har været skæv.
 
Med udgangspunkt i tidligere framingstudier af, hvordan danskere reagerer på bestemte fremstillinger af kontanthjælpsmodtagere, konkluderer specialet, at den skæve mediedækning har været med til at få danskerne til at bakke op om kontanthjælpsreformen.
 
Specialet rejser en vigtig diskussion om mediernes brug af personcases. Når medierne har så stor betydning for meningsdannelsen i befolkningen, er det et alvorligt demokratisk problem, at medierne så ureflekteret benytter to personer til at karakterisere en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere. Især når mediedækningen samtidig ikke supplerer med nok fakta, der kan modsige de myter, som en kontinuerlig brug af de samme personcases kan skabe. Det stiller spørgsmålstegn ved om kontanthjælpsreformen var blevet indført i den nuværende udgave, hvis ikke medierne konstant havde refereret til to ikke-repræsentative personsager i mediedækningen og med dem skabt en folkelig opbakning til reformen.
 
Specialet blev vurderet til karakteren 12 og er blevet debatteret i Information og i Presselogen.
 
Læs hele specialet her.
 

Relaterede artikler

Middelklassens overdådige fortrængning - I disse septemberuger vil en masse københavnske familier få at vide, at de fremover ikke vil have råd til at bo, hvor de...
Stop den politiske propaganda-debat - Det er blevet populært at inddrage et real life-offer i den politiske debat, og indtil nu er det blevet gjort uden en kr...

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

23 JOB

Pressechef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.