Speciale om kommunikation på sociale medier
Museet på Facebook

Skrevet af

Marie Christine Meurs-Gerken

2 artikler

25 indlæg

Mai Lindegaard Pedersen

2 artikler

0 indlæg

Lisa Svane Parsberg Jakobsen

2 artikler

0 indlæg

Gennem teoretiske og kvalitative empiriske undersøgelser arbejder vi i dette speciale ud fra følgende problemformulering: Hvordan og på hvilke præmisser kan museer fremover kommunikere med deres brugere gennem sociale medier med udgangspunkt i facebook?
Museer og sociale medier er udgangs- og omdrejningspunktet for specialet, men da vi belyser overordnede problemstillinger omkring kommunikation på sociale medier, kan også andre institutioner, organisationer og virksomheder finde inspiration og vejledning heri.

Sociale medier har i de senere år været fremadstormende og er blevet en del af dagligdagen for danskerne. Ultimo 2011 fandtes der op mod 2.786.000 danske profiler på mastodonten facebook. Det danske erhvervsliv har for længst fået øjnene op for de sociale netværk og muligheden for herigennem at nå ud til tusindvis af potentielle kunder. Også kultursektoren − herunder de danske museer − er efterhånden godt repræsenteret på danskernes foretrukne netværk, facebook.

Men sociale medier er ikke blot en ny og belejlig kommunikationskanal, hvor fx museer kan markedsføre sig selv på stort set samme måde, som de har gjort hidtil. Sociale medier er vanskelige vande at færdes i, da de er foranderlige og dynamiske.

Specialet tager udgangspunkt i fire hypoteser, som indkredser og afgrænser specialets forskningsfelt:
  1. Kommunikation på sociale medier foregår på mediets og brugernes præmisser, som kontrollerer kommunikationsprocessen.
  2. Museernes – historisk set – traditionelle og hierarkiske måde at kommunikere på harmonerer ikke med de sociale mediers flade kommunikationsstruktur. Dette kan give anledning til museernes vanskeligheder med at håndtere sociale medier.
  3. Brugere af facebook konstruerer identitet bl.a. gennem likes og redigering af deres profiler i et mere eller mindre bevidst forsøg på at fremstå på en bestemt måde. For at kunne udnytte facebook optimalt, må museerne søge at forstå nogle af de dynamikker, der præger sociale netværksmedier.
  4. Museerne kan benytte facebook til at leve op til dele af deres formidlingsansvar over for den danske befolkning.
Undervejs i specialet ser vi nærmere på museernes formidlingshistorik og zoomer ind på to udvalgte danske museer − Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet − deres ansvar og målsætninger, brug af sociale medier og holdninger til disse.

Vi benytter bl.a. Uses & Gratifications-teorien, da denne sætter modtageren i fokus og hermed understøtter de karakteristika, som vi udleder omkring sociale mediers kommunikationspræmisser. Herudover inddrager vi identitetsteorier (bl.a. Giddens og Maffesoli), som kan være med til at kaste lys over nogle af de dynamikker, som udspiller sig på sociale medier. Slutteligt nærmer vi os gennem fokusgruppeinterviews brugerne, deres motivationer, præferencer og ønsker i forbindelse med brugen af sociale medier og en eventuel kommunikation med bl.a. museer herpå.

Specialets konklusioner bekræfter hypoteserne og munder ud i retningslinjer og råd omkring museernes tilstedeværelse på sociale medier. En hovedpointe er bl.a., at museerne må gøre op med sig selv, hvad og hvor meget de er villige til at give deres brugere på sociale medier. De må ligeledes tage stilling til om dette er nok til at skabe en givende og holdbar relation til brugerne. Sociale medier, og i høj grad brugerne herpå, opstiller præmisser og betingelser for kommunikationen, som museerne må indordne sig under, hvis deres kommunikation skal lykkes. Er museerne ikke klar til at tage skridtet fuldt ud, skal de, ifølge vores informanter, hellere lade være. Overordnet set konkluderer specialet desuden, at museerne generelt bør åbne op og imødekomme deres brugere, hvis de skal sikre den brede interesse for museumsvirket fremover − samt at sociale medier kan være et middel til dette og tilmed kan benyttes til at opfylde dele af deres formidlingsansvar.

Specialet er afleveret på Roskilde Universitet d. 30. november 2011 og er bedømt til karakteren 12.
 
 

Giv din stemme

8 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

27 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Mediechef

Frist: 6. april

Praktikant

Frist: 30. april

Praktikant

Frist: 7. maj
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.