Danmark står uden for udviklingen i EU på fire områder - de såkaldte EU-forbehold. Mere formelt betyder det, at Danmark ikke deltager i udformningen og implementeringen af EU-lovgivning på områderne. I 20 år har Danmark i forhold til EU således balanceret mellem frihed og selvbestemmelse pga. vores forbehold inden for Forsvarspolitik, Økonomisk og Monetær Union, Retlige og indre anliggender og Unionsborgerskabet. Med udgangspunkt i de tre første forbehold, fremlægges i specialet en plan for, hvordan DI kommunikativt kan påvirke danske borgere til at stemme efter deres agenda.

DI mener, at Danmark bør være et fuldgyldigt medlem af EU, hvilket indebærer en afskaffelse af de danske EU-forbehold. DI ønsker, at Danmark kan få størst mulig indflydelse på de rammer, der har en betydning for dansk erhvervsliv og danske borgere. Euroforbeholdet er ifølge DI et problem, da Danmark ikke høster de økonomiske og politiske fordele, der er ved euroen. Fx er vekslegebyrer skadelige for mindre danske virksomheders1 konkurrenceevne. Herudover betyder dette forbehold i praksis også, at Danmarks finans- og økonomiministre ikke deltager i Eurogruppen, hvilket bl.a. afskærer Danmark fra at kunne deltage i fx energipolitik og i koordineringen af EU’s konkurrenceevnespørgsmål. DI ser således grundlæggende forbeholdet for værende problematisk i forhold til at skabe større handel, lavere priser og større velstand i Danmark. (Euroen).