Barbering som et strategisk valg
Hvorfor protesterer daværende pressechef for Dansk Folkeparti Søren Espersen over, at deres parti tildeles mindre tv-tid på DR end de øvrige danske partier? Hvorfor vælger Mogens Lykketoft at fjerne sit fipskæg i forbindelse med en valgkamp?
Måske ønsker Søren Espersen personligt at komme på tv. Måske syntes Mogens Lykketoft ikke længere om sit distinkte skæg. Det kan tilsyneladende også være et bevidst strategisk valg, da begge politikere er ganske bevidst om, at et medieorienteret samfund kræver synlighed – også for politikere. Bestræbelserne på at leve op til denne norm om opmærksomhed synes altså tilsyneladende at føre den moderne politiker ud i bevidste strategier om valg af iscenesættelse.
Mediekritikere fremfører ofte i dag, at det 21. århundredes politik reduceres til et spørgsmål om personer frem for politiske visioner, og netop fordi politik bliver stadig mere personliggjort, er den enkelte politikers personlige image afgørende for hans eller hendes gennemslagskraft i såvel medierne som i befolkningen. Disse intensiverede kommunikationsforhold synes således de seneste år at have været grobund for markante politiske ændringer af strategier og iscenesættelser. Her efterstræbes værdier som form, udtryk og evne til dialog tilsyneladende i langt højere grad end de traditionelle envejskommunikative og sagligt politiske argumenter. Med den nye forvandling bliver politikeren pludselig synlig på en helt ny måde. Det viser sig blandt andet i massemedierne ved provokerende one-liners på internettet, ved deltagelse i populære tv-shows, men samtidig også ved at skulle indgå i den dybe intellektuelle debat. Denne nye form for politiker må desuden også balancere mellem saglige kompetencer og personlig integritet, hvilket giver sig til udtryk i en mere personlig og selvbevidst optræden.
Gennem populære platforme som tv og sociale medier fremmer den moderne politiker altså sin karakter ved teatralt at iscenesætte den, således den fremstår mere attraktivt over for den potentielle vælger. Hvem skriver den mest fængende statusopdatering på Facebook, og hvem fremstår mest personlig i tv-underholdningsprogrammer som Til Middag Hos…?
Ovenstående danner netop rammen om specialet, der behandler et antaget øget pres på den politiske enkeltperson, som både politisk kompetent og personligt engageret, hvori der tilsyneladende skabes stigende forventninger til selve den politiske karakter. Dette synes blandt andet at ske qua en øget medialisering af samfundet, som følge af den stigende brug af massemedier som tv og internet såvel som borgerens stigende behov for involvering.
Den politiske scene har altså i sin relation til de seneste årtiers medieeksplosion undergået markante forandringer. Det politiske landskab bliver stadig mere fagligt komplekst og uigennemskueligt. Hertil kommer, at den moderne vælger er blevet en politisk forbruger, som identitetssøgende skifter parti fra valg til valg. Dette sker i en sådan grad, at hverken politikere eller partier kan vide sig sikre på loyale og trofaste stemmer, og den nutidige politiker synes nødsaget til at følge denne medialisering og dermed forøge sin egen iscenesættelse.
Vil den stigende politiske iscenesættelse ende med at tilsidesætte den reelle politiske argumentation? En uudtalt teatralitet af den politiske karakter skaber en næsten usynlig iscenesættelse, som kan være svær at gennemskue for den almene borger, da det bliver vanskeligt at genkende den virkelige person frem for den iscenesatte karakter. Her opstår en reel frygt for direkte politisk manipulation, og det er derfor vigtigt, at det generelle kodesæt for normativ politisk handling og eksponering revurderes i kraft af nutidens tendenser. Den usynligt iscenesatte politiker er og bliver en del af vort aktuelle medialiserede samfund, og den traditionelle politikerrolle synes efterhånden at glide mere i baggrunden. Det er derfor vigtigt, at borgeren er sig bevidst om den moderne politikers iscenesatte karakter på de populære medier, på trods af denne uudtalte teatralitet.
Specialet blev vurderet til karakteren 12.
