Hvem passer på os? - Børnebeskyttelse og medieregulering i Danmark
Børn og unge bruger medier hele tiden overalt. 97 % af de 13-årige er aktive på et socialt medie, og danske børn er omkring 8 år, når de får deres første smartphone. De yngste ser stadig masser af tv, og teenagernes filmforbrug er flyttet over på nettet, hvor en stor del af deres fritid bliver slået ihjel med Netflix og HBO.
Medier fylder en meget stor del i børn og unges liv – på godt og ondt. For flere undersøgelser viser også, at børn og unge har dårlige oplevelser med medierne. Halvdelen af eleverne i 7. klasse har fx oplevet noget ubehageligt på nettet, og en stor gruppe oplever at blive mobbet på sociale medier hver dag.
Selvom vi ved, at medierne omgiver vores børn og unge, er det alligevel meget tilfældigt, hvor meget vi hjælper dem med at forstå og navigere i medievirkeligheden. Og kigger man på den lovgivning, der gerne skulle beskytte børnene og de unge, når de bruger de forskellige medier, er den både hullet og forældet – virkeligheden er simpelthen løbet fra dem.
Dette speciale undersøger derfor, hvordan vi i Danmark kan sikre, at børn og unges brug af medier foregår på en så sikker og kompetent måde, som muligt. Jeg fremlægger en public affairs-strategi for, hvordan Medierådet for Børn og Unge – der er det tætteste vi i Danmark kommer på et videncenter for børn og unges brug af medier – kan arbejde strategisk for at positionere sig. Dels i forhold til politikerne, som Medierådets overlevelse afhænger af, men også over for interessenter og offentlighed. Specialet tager udgangspunkt i omfattende empiriske undersøgelser i form af en spørgeskemaundersøgelse og målgruppeinterview.
Medierådet er et lidt støvet statsligt råd, hvis primære opgave er at aldersklassificere film til biografen og på dvd, og jeg argumenterer i mit speciale for, at Medierådet er en vigtig institution i en verden, hvor børn og unges brug af medier udvikler sig eksplosivt. Jeg fremhæver i specialet, at der er brug for en tobenet indsats i forhold til børn og unges brug af medier; nemlig mere lovpligtig mediekundskab – til børn, unge, voksne og politikere – men også bedre lovgivning og afskærmning, fx i form af vejledende aldersvurderinger til film på alle platforme eller i form af vejledninger til spil.
Specialet er vurderet til karakteren 12.
Læs hele specialet her.
