Sølle sociale medier

Vi har i de seneste år fået tudet ørerne fulde om, at cool og cash staves med 2.0. Enhver virksomhed, der mener sin markedsføring alvorligt, skal for alt i verden være virkelig meget til stede i de sociale medier. Ellers taber man pusten, kunderne, fremtiden og de unge. Den massive hype er i de fleste tilfælde endt med en Facebook-side eller en Twitter-profil for virksomheden. Men stop lige. Er der faktisk noget om snakken? Her en stribe gode grunde til at holde sig langt fra den sociale del af medieudbuddet.
af Astrid Schmeltzer Dybkjær

Du kan ikke tjene penge på det

Webbureauet Dwarf lavede for nogle måneder siden en undersøgelse af Facebook som forretning, hvor det blev konkluderet, at Facebook er som Afrika– masser af mennesker, men ingen penge. Det er i hvert fald de færreste danske virksomheder, der har formået at finde en forretningsmodel, hvor de kan tjene penge ved at være til stede på Facebook. Det falder ikke brugeren naturligt at fiske kreditkortet op, når man er på Facebook.

 

Brugerne gider dig ikke

Brugerne gider dig ikke, hvis man skal tro den selvsamme undersøgelse, som viser, at hver anden Facebookbruger siger nej tak til kampagner, annoncer og produktoplysninger fra virksomheder, og at to ud af tre vil ikke have tilbud eller applikationer fra virksomheder på Facebook. En undersøgelse fra FDB om danskeres brug af sociale medier tyder på det samme – hele 44% af de adspurgte mener ikke, at virksomheder har noget at gøre på Facebook og andre sociale medier, mens 16% mener, at de bør være der. Du bør spørge dig selv, hvorfor brugerne er på sociale medier. Er det for at høre fra virksomheder? En analogi, som ofte bliver brugt, er, at sociale medier er som et cocktailparty – folk er til stede for at mingle, hygge sig og snakke med deres venner. Og du bliver jo ikke populær til en fest ved at stille dig op på en stol og råbe om dit produkt, vel?

 

Danske Banks Sig din mening-kampagne

Danske Bank har brugt mange ressourcer på at lytte til kundernes behov og vise, at de er klar til at lave de ændringer, som efterpørges. Er din virksomhed klar til at gøre det samme?

 

Du gider ikke brugerne

Sociale medier fordrer dialog. FDB’s undersøgelse viser også, at næsten hver tredje forventer at få svar, hvis de henvender sig til en virksomhed, politiker eller organisation via et socialt medie. Den slags skal tages alvorligt, og der skal sættes tid og ressourcer af til at drive værket. Danske Banks Sig din mening-kampagne lykkedes, fordi banken har formået at vise kunderne, at deres indsendte meninger blev taget alvorligt, og at banken siden har fulgt op med konkrete handlinger. Du må spørge dig selv, om din organisation er klar til at indgå i en åben dialog med konsekvenser. Hvis ikke, så er det måske bedre at lade være.

 

Dagbladet Informatiosn Facebookprofil

Information opdaterer status på Facebook flere gange om dagen. Men det er ikke alle virksomheder forundt at have så lind en strøm af relevante historier

 

Du har ikke indhold nok

SocialMediaExaminer anbefaler, at du for at holde dine fans til ilden opdaterer din Facebook-side mindst én gang om dagen med relevant kvalitetsindhold. Dagbladet Information gør det godt med flere daglige opdateringer, som altid indeholder let link til en artikel med en vittig kommentar. Politikeren Ida Auken formår at mikse hverdagstanker og politiske statements i en lind strøm til sine 4.500 Facebook-venner. Men afhængigt af, hvad din virksomhed eller organisation beskæftiger sig med, kan det være mere eller mindre svært at komme op med noget (relevant) at sige hver dag. Overvej nøje, hvor meget du har at fortælle – er der risiko for, at du ender på Kforums liste over døde eller komatose Facebooksider?

 

Det flytter ikke noget for alvor

Kan du huske den med BH-farven? Kvinder skrev i deres Facebookstatus, hvilken farve BH, de havde på, for at ‘gøre opmærksom på brystkræft’ (hvis nu der skulle være nogen derude, som ikke vidste, at det fandtes). Kampagnen fik godt nok meget opmærksomhed – bare ærgerligt, at alle snakkede om BH-farver i stedet for om brystkræft. På samme måde er jeg flere gange blevet opfordret til at gøre mit profilbillede sort for at vise sympati med ofrene i Darfur – eller grønt for at vise min støtte til de demonstrerende iranere. Udover at disse handlinger absolut ingen forskel gør for de mennesker, de skal forestille at støtte, er der også stor risiko for, at der går kannibalisme i brugernes engagement. En organisation eller forening må aldrig ende der, hvor brugeren melder sig ind i en Facebook-gruppe til støtte for sagen i stedet for at melde sig ind i selve organisationen, støtte økonomisk eller møde op til demonstrationen. Facebookgruppen Behandling af barnløse SKAL være gratis! har over 32.000 medlemmer, men det lykkedes dem kun at samle 75 mennesker til demonstration. Som Morten Gade skriver, så kan sociale medier måske nok supplere, men bestemt ikke afløse den traditionelle rekrutteringskampagne.

 

Du kan ikke tracke dine brugere

Facebook udvikler godt nok løbende deres insights, men det er stadig langt fra så sofistikeret som Google Analytics og kan slet ikke erstatte en god customer relations management-database. Du har selvfølgelig adgang til alle de oplysninger, brugerne har givet om sig selv (køn, alder, geografi, seksuel orientering, politisk ståsted osv.), men det er svært at følge med i, hvad brugeren gør på Facebook-siden. På samme måde kan du naturligvis let se, hvor mange Synes godt om, du har fået på din side, men du kan ikke se, hvor mange af dem, der har skjult dig i deres newsfeeds – så du ved faktisk ikke, hvor mange, dit budskab når ud til. Det er næppe heller en oplysning, Facebook vil ud med – den kunne jo frarøve virksomhedernes incitament til at bruge Facebook som markedsføringskanal.

 

Hent DRs rapport om medieudviklingen 2009-2010 ved at klikke på billedet

 

Du er ikke sikker på at ramme din målgruppe

Alle danskere er på Facebook, lyder en ofte gentaget påstand. Og det er da også et faktum, at vi er en af de største Facebook-nationer i verden. Men antallet af profiler er ikke nødvendigvis det samme som antallet af aktive brugere. Ifølge DR’s medieudviklingen 2009-2010 bruger danske mænd i gennemsnit seks minutter om dagen på Facebook, mens kvinder bruger 11 minutter. Bag denne statistik ligger både superforbrugende Facebook-junkies og døde profiler uden nogen aktivitet. I førnævnte Dwarf-undersøgelse identificeres fem forskellige Facebook-typer. Påfaldende er det, at den største gruppe (31 %) er Betragteren, som bruger sin Facebook-profil til at lure på vennerne og som er den mest negative over for og mindst involverede i virksomheder, brands og politikere. Superbrugeren, som har en generel positiv indstilling over for kommercielle kampagner og organisationer på Facebook, udgør kun 5 %. Endnu mere afskrækkende er tallene for Twitter. Der er ca. 20.000 danske Twitter-profiler, men over halvdelen af dem kan defineres som inaktive. DR’s rapport om medieudviklingen slår fast, at den typiske Twitter-bruger er en mand mellem 20 og 40 år, som bor i København og har en længerevarende uddannelse. Hvis han ikke er din kernemålgruppe, så skulle du overveje at lægge kræfterne et andet sted.

 

Du beholder ikke rettighederne til dit indhold

Når du lægger billeder eller videoer op på Facebook, ejer du dem ikke længere. Eller hvordan er det nu, det er? Spørgsmålet om Facebook og ejendomsret er i bedste fald uklart og noget, som selveste Institut for menneskerettigheder har kritiseret. Før du gør Facebook til din primære distrbutionskanal for hjemmeproduceret indhold, er det i hvert fald en god idé at konsultere en jurist.

Og hvad betyder alle disse indvendinger så?Betyder det, at man som organisation, virksomhed eller politiker skal holde sig langt væk fra Facebook og deslige? Nej, sociale medier er en del af medlemmernes, kundernes og vælgernes virkelighed, ganske som du håber på at blive det med din organisation eller virksomhed. Men før du køber alle de gyldne ord om øget loyalitet og forbrugerengagement, så overvej et par spørgsmål:

 

  • Er mine kunder overhovedet på Facebook/Twitter/det næste store? Se på statistikkerne – sammenlign dem med din viden om dine egne målgrupper. Er der sammenfald?
  • Er mit produkt relevant for kunden at engagere sig i? Er det noget, forbrugeren finder identitet i, er stolt af at være affilieret med? Hvis det aldrig er lykkedes dig at sælge en t-shirt med firmaets logo, kan du jo tage det som et hint.
  • Har jeg tiden og ressourcerne til at vedligeholde firmaets profil? Overvej samtidig, om en Facebook-side vil blive et jubelkor eller en brokkekasse for din virksomhed. Jo tættere du er på det sidste, jo flere ressourcer skal du sætte af til driften.
  • Hvad får jeg ud af min tilstedeværelse på sociale medier? Er målet at have en levende dialog og idéudvikling med kunderne? Er det at få en historie i medierne om, at så og så mange har meldt sig ind i en støttegruppe på Facebook? Er det at generere trafik til hjemmesiden?

Hvis sociale medier bruges strategisk og målorienteret, har de en relevans for langt de fleste organisationer og virksomheder. Men bare rolig. Du skal ikke for alt i verden have en Twitter-profil.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job