And the award goes to …

Har du været med til at udforme et godt stykke kommunikationsarbejde? Og kunne du godt tænke dig at blive anerkendt for det? Vi har fundet nogle kommunikationspriser du kan søge i Danmark og Europa. Læs med her.
I det store udland har det i mange år været muligt at vinde en kommunikationspris for et godt stykke arbejde. For eksempel kører prisen PRWeek Award i USA på 16. år, hvor store bureauer som Fleishman Hillard og Ogilvy Public Relations i 2013 var indstillet til flere priser i årets kapløb. ’Årets kampagne’ gik i 2013 til PR- og marketingsbureauet Ketchum for at associere noget så kedeligt som barberblade med selveste Supermand. Men det er også muligt at vinde en PR-pris i Danmark og Europa.
 
Ketchum udnyttede blockbusteren ’Man of Steel’ til at sætte barbering på dagsordenen. PR- og marketingbureauet sammensatte et hold af kendte Superman-entusiaster, der delte deres teorier om superhelt-barbering på de sociale medier. Her forsvarede de deres forskellige teorier og fans blev opfordret til at involvere sig og indsende deres egne hypoteser ved brug af hashtagget #HowDoesHeShave.
 
Vind en dansk tiger
For anden gang har du mulighed for at vinde Public Relations Branchens pris – PR-Tigeren. Du har mulighed for at indstille et projekt til én eller flere priser i tre kategorier: strategi, eksekvering og nytænkning. Alle kommunikationsprojekter kan deltage – så længe der har været et bureau med i opgaveløsningen.
 
PR-Tigeren uddeler priser inden for kategorierne strategi, eksekvering og nytænkning. Der skal have været et bureau med i opgaveløsningen.
 
Juryen består i år af Jens Otto Kjær Hansen, rektor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Anne-Marie Skov, kommunikationsdirektør Carlsberg, Hanne Lindblad, adm. direktør Call Me, Jens Klarskov, adm. direktør Dansk Erhverv, Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør LEAD Agency og jurymedlem i Cannes Lions og Morten Helveg Petersen, medlem af Europaparlamentet. Juryen er dermed en god kombination af profiler fra det akademiske miljø, erhvervslivet og det politiske miljø.
 
De tre PR-Tigere gik sidste år til Hansen Agenda, Kompas Kommunikation og et joint venture mellem Kasters og Rud Pedersen.
 
Indsendelsesfristen er den 1. september, så du skal i gang med at forberede dit materiale med det samme. Den 2. oktober offentliggøres listen over de nominerede og den 20. november offentliggøres de tre vindere på Børsen.
 
Europæisk ekspertise-pris
Den europæiske Exellence Award blev første gang overrakt i 2007 og har lige siden hyldet fremragende præsentationer af professionelle kommunikationsfolk i Europa. Award-showet uddeler i alt 60 priser i forskellige kategorier og dækker mange brancher og kommunikationsformer.
 
Ved European Excellence Award-show uddeles 60 priser. Juryen består af mere end 35 professionelle k-folk fra hele Europa.
 
Juryen er sammensat af mere end 35 førende professionelle kommunikationsfolk fra virksomheder, agenturer, foreninger, institutioner og universiteter i Europa. Den gennemgår alle indlæg og vælger derfra 5 nominerede til hver kategori.
 
Vil du gerne deltage i kapløbet? Indsendelsesfristen er den 1. oktober og den store gallamiddag bliver afholdt i Paris den 4. december. 
 
 
Endnu en europæisk kommunikationspris
Hvert år afholder The European Association of Communication Directors (EACD) European Communication Award European Communication Award i Bruxelles. Award-showet hædrer fremragende kommunikationsresultater på europæisk plan. Prisen gives for en ekstraordinær præstation og kan både gives til en organisation eller til fremtrædende personer.
 
Fra præsentationen af kandidaterne til European Communication Award Bruxelles.
 
Du kan desværre ikke nå at vinde prisen i år, da awardshowet blev afholdt den 10. juli. Paul Polman, CEO Unilever, vandt den europæiske pris og blev især rost for hans globale bæredygtighedsstrategi.
 
Selvom du ikke kan nå at vinde prisen i år, så fortvivl ikke. Begynd i stedet at forberede din ansøgning til 2015. Indsendelsesfristen er endnu ikke offentliggjort, men du kan holde dig opdateret om det kommende program her
 
Ungdommens pris
I 2013 kunne EACD for første gang overrække prisen Young Communicators Award. Vinderen bliver offentliggjort samme aften som European Communication Award. Valget stod i mellem Julia Bell, Corporate Public Relations Manager hos Visa Europe, Caroline Stephenson, Public Relations og Content Manager hos hungryhouse.co.uk og Claudia Scarpelli, Global Digital og Social Media PR-specialist hos GE Healthcare. Julia Bell løb med sejren. Bliver det mon dig i 2015?
 
Julia Bell vandt prisen som årets unge europæiske kommunikatør. Julia koordinerede projektet ”Slovakia: Mobile Payment becomes a reality”. Kampagnen fokuserede på et to-dages arrangement i Slovakiet, hvor europæiske journalister og bloggere blev inviteret med på en anderledes pressetur. Kampagnens unikke og innovative tilgang resulterede i mere end 50 artikler og antallet af mobile betalingstjenester er siden fordoblet.
 
Husk at runner-up, Caroline Stephenson fra UK, flyver til København den 23. september for at dele ud af sine viden på "Kommunikationschefens dag”. Læs mere og tilmeld dig her.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også