Men spørgsmålet er: hvordan skal salgstilbudet udformes, så det kan friste det størst mulige antal købere? Som alle ved, bør man gå til et par ejendomsmæglere eller tre, inden man træffer sit valg. Deres indre billede af huset, og ikke mindst deres evne til at omsætte dette billede i købsfremmende prosa, har stor betydning såvel for hvor hurtigt salget går, som for hvor meget, det indbringer.

Hvis det stod helt og holdent til ejendomsmæglerfirmaet Ærlige Svend ApS – der så vidt vides har ganske stor indflydelse på den endelige salgsopstilling – ville teksten lyde nogenlunde således:

"Hyggeligt, gammelt arbejderparti sælges. Partiet er grundlagt i 1871, men er bygget en del om såvel i 1960’erne som i 1990’erne. Partiet var oprindeligt anlagt på en stor grund med plads til en hel bevægelse, men de tidligere ejere har frasolgt de dele af grunden, hvor fagbevægelsen lå. Derfor ligger partiet i dag selvstændigt, men i rare omgivelser med gode muligheder for leg, virke og kammerateri.

Partiet har alle moderne bekvemmeligheder, og er disponeret med en række store stuer, der henstår i deres oprindelige indretning, samt en række mindre kamre. De store, gamle stuer er velegnede til at mindes fortiden og fastlægge partiets politik, men de trænger til at blive tætnet, da der trænger en del lyd og lys ind fra omverdenen. Kamrene ligger isoleret, og egner sig fortrinligt til fx kaffeklubber for de unge.

Partiet er et super tilbud med plads til hele folket. Det fremstår i dag noget blegt i farven, men trænger blot til en gang ægte rødt".

Hvor mange, der vil købe partiet på den opstilling, får vi i givet fald at se ved næste valg. Men lad os gå videre og se på salgsopstillingen fra Lykketoft A/S. At dømme efter pressens referater af valgturnéen til landets partiforeninger lyder den omtrent således:

"Ældre parti sælges. Bygningen er rejst for arbejderklassen i 1871, og siden udbygget til at rumme et helt folk. Da meget af arbejderklassen i mellemtiden er uddød, og en stor del af resten flyttet hjemmefra for at leve en borgerlig tilværelse, er partiet i dag uhyre rummeligt.

Der er tale om er rigtigt håndværkertilbud, men grundkonstruktionen fejler ikke noget. Partiet er bygget på et solidt fundament af statsmagt, og både vægge og tag er isoleret med et tykt lag velfærd. Det skal der ikke laves om på. Men ellers er sælger villig til både at flytte på skillevæggene og aftale den øvrige indretning nærmere i en dialog med interesserede købere.

Partiet ligger centralt i et roligt kvarter, hvor man ikke hører meget til ungdommen. I de senere år har der dog været en del indvendig støj som følge af de fremmede. Efter at nogle af de værste støjkilder er blevet frosset ude og isoleret, skulle støjen være dæmpet til et tåleligt niveau.

Da de tidligere ejere ikke har ofret særlig meget på vedligeholdelse, er partiet noget skæmmet af, at alle naboerne har bygget facader ligesom partiet – bare nyere og smartere. Intet er dog værre end, at det kan klares af en dygtig, politisk håndværker. Derfor bør alle interesserede købere slå til med det samme. Prisen vil ikke blive sat yderligere ned!"

Det bliver spændende at følge, hvor godt Socialdemokraterne vil sælge i de kommende år. Mange har den opfattelse, at partiet fik et meget dårligt valg sidste år, men i grunden forholder det sig lige omvendt. At få tre ud af ti stemmer uden at fremlægge en politisk vision er faktisk ganske godt klaret.

Mange af disse stemmer kom uden tvivl fra mennesker, der stemmer på Socialdemokraterne af gammel vane. Imidlertid er denne type af stamvælgere ved at uddø til fordel for en vælger, der betragter sine personlige værdier og interesser og stemmer på den kandidat, der bedst kan fremme dem. Hvis man kombinerer denne tendens med den støt stigende troværdighed af VK-regeringens melding om, at den ønsker et velfærdssamfund, men ikke en velfærdsstat, er det ikke svært at indse, at muligheden for at få tre ud af ti stemmer pr. automatik i fremtiden vil blive væsentligt ringere. Derfor er der ikke nogen vej for Socialdemokraterne uden om at fremlægge en politik, der sætter en dagsorden for fremtiden med bred, folkelig appel.

Som mine bud på socialdemokratiske salgsopstillinger viser, er jeg dog bange for, at Socialdemokraterne ikke har lært nok af deres nederlag sidste år. Vælgerne stemmer hverken af vane eller taknemmelighed. De stemmer på den kandidat, som de mener forstår deres problemer og kan gøre noget for at løse dem.

Derfor er der i virkeligheden ikke så meget andet konstruktivt for Socialdemokraterne at gøre, end at begynde forfra. Det klassiske, socialdemokratiske projekt om at skabe et retfærdigt samfund er lykkedes. Ingen ønsker i dag et uretfærdigt samfund, og forskellen mellem partierne består ene og alene i, hvordan de forestiller sig, at man udmønter begrebet "retfærdighed" i praksis. Omvendt er det liberalistiske projekt også forbi, fordi det er lykkedes. Danskerne elsker deres personlige frihed næsten over alt andet, og vil derfor ikke ofre sig for noget som helst. Det sætter ikke blot socialdemokratismen, men også konservatismen under pres, fordi begge disse ideologier forestiller sig et menneske, der føler sig organisk forbundet med fællesskabet i form af enten klassen eller fædrelandet. Og som derfor vil ofre sig for disse fællesskaber.

Politiske projekter er før lukket uden, at det politiske liv af den grund er gået i stå. Statsdirigering af økonomien, indskrænkelse af demokratiet og nej til velfærdssamfundet var engang åbne projekter, men er nu lukkede. I stedet opstår der altid nye projekter, hvor det er vigtigt, at meningerne brydes i en offentlig samtale. De partier i Folketinget, der har taget konsekvenserne af de lukkede projekter, og formuleret nogle nye til erstatning, har fremtiden for sig. Mens de partier, der stædigt insisterer på at holde de lukkede projekter åbne, lige så langsomt vil fortone sig i irrelevansens tusmørke. Derfor ligger mulighederne for Socialdemokraterne i dag i at formulere et bud på, hvordan man finder balancen mellem frihed og retfærdighed, der klart adskiller sig fra Venstres. De ligger ikke i at bagatellisere frihedens betydning eller i at postulere, at Venstre pønser på at genindføre massiv, social uretfærdighed.

Det endelige salgsmateriale for Socialdemokraterne vil formentlig blive udformet som et kompromis mellem de mange sælgere og mellemhandlere i partiet, og vil formentlig ligge et sted imellem de to opstillinger. Kun tiden kan vise, om det så vil sælge bedre end de 29,1 procent, eller om der også ved næste valg skal sættes nye smertegrænser.

Når jeg skal være helt ærlig, ville jeg dog ønske, at partiet også overvejede en tredje salgsopstilling. Den kunne lyde således:

"Attraktiv grund i midten af dansk politik til salg. Grunden udmærker sig ved fantastisk udsigt til både højre og venstre, og har store muligheder. Grunden sælges med en nedrivningsmoden bygning fra 1871, men en eventuel køber må alligevel imødese en del fredningssager fra tidligere beboere med stærk veneration for bygningen.

Bygningen har haft mange ejere, men er i en del år ikke blevet fornyet. Den skæmmes i særlig grad af en række til- og udbygninger som bevirker, at der kun er udsyn til fortiden. Da landets flotteste udsigt til fremtiden ligger på en stor grund mellem en række mindre overforenklinger og fikse idéer, rummer den fantastiske muligheder for den nysgerrige køber, som vil være med til at tegne en helt ny bygning med udsyn i alle retninger".