Hans Jensens begyndte åbningstalen for ugebrevet, der fandt sted i passende rammmer på Arbejdermuseet, med at sige, at det ikke er en afløser for det hedengangne Fri Aktuelt. A4 er et helt nyt væsen, der skal styrke oppositionen mod de liberale strømninger i samfundet. Det er vigtigt for Hans Jensen, at A4 derudover bliver et medie, der frit tager fagbevægelsen op til diskussion. Som han siger, er det nok ikke alle, der kommer til at elske A4.
Selvkritikken bliver dog næppe bærende. Ugebrevet primære opgave er at gå i brechen for de traditionelle arbejderværdier og forsøge at sætte lønmodtagernes mærkesager på den offentlige dagsorden.

Balancegang
Særligt to balanceakter kræver den nye redaktions fulde opmærksomhed. Balancen mellem at forsvare arbejderbevægelsens mærkesager og være kritisk over for selv samme bevægelse er ikke nogen nem opgave. Specielt ikke i en tid, hvor fagbevægelsen er i opposition til den siddende regering. Idealet om at henvende sig til såvel høj som lav er heller ikke en simpel manøvre. Hans Jensen lægger vægt på, at alle skal kunne forstå ugebrevet, samtidig med at arbejdsmarkeds- og erhvervsjournalister, embedsmænd og politikere udfordres.

A4 er et vigtigt led i fagbevægelsens nye mediestrategi oven på Aktuelts lukning. Ugebrevet skal ses i sammenhæng med det andet ben i mediesatsningen: gratisavisen MetroXpress. Hvor ugebrevet skal have fat i de aktive og beslutningstagerne, skal MetroXpress få den brede skare af LO-medlemmer og særligt de unge af slagsen til at læse avis igen. Den mission ser ud til at være godt på vej til at lykkes. MetroXpress blev i den forgangne uge Danmarks største dagblad med et hverdagsoplag på 235.000 eksemplarer. Undersøgelser peger på, at avisen netop har et godt tag i dem, der ikke normalt læser avis - herunder de unge. Ugebrevet skal derimod tale til de fagligt aktive, medierne og fagbevægelsens interessenter i organisationer, virksomheder og det politiske miljø.

Dobermann byder retriever op til dans
Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen hilser initiativet velkomment. Han ser frem til et ugebrev, som han ikke kan vente med at slå op i, når det lander på skrivebordet hver mandag. Arbejdsmarkedsministeren ser det som en vigtig begivenhed i et demokratisk samfund, når en central organisation vælger at satse offensivt på åben debat og information.
Claus Hjort Frederiksen er udmærket klar over, at han selv er en del af årsagen til det nye tiltag. Ingen er ifølge ministeren tjent med en presse, der agerer dækkende lammehaler. Han ser frem til en åben og kritisk debat af de vigtige arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål.
Claus Hjort Frederiksen, der er blevet sammenlignet med en Dobermann ser med sindsro frem til modspillet fra A4, der i en fokusgruppe blev beskrevet som en Golden Retriever. Den vurdering fik da også redaktionen til at justere ugebrevet i retning af et mere bidsk eksemplar af hunderacen. Hans Jensen mener, at A4 skal være en Pitt Bull terrier, hvis det skal hamle op med den barske venstre-minister, men endte dog mere blidt ved en gravhund, der kan gå i dybden. Det med at gå efter struben er ifølge formanden ikke lige LO’s stil.

Forsigtig start
Det er bestemt heller ikke struben, der bides efter i første nummer af A4. Det må alt i alt siges at være en rimeligt harmløs, men gennemarbejdet og oplysende mellemvare, der ikke i denne omgang bringer de revolutionerende historier frem i offentlighedens lys. Det kan ses som et forsøg på at lægge blidt ud for ikke at provokere unødigt fra første færd. Ingen af temaerne ser umiddelbart ud til at have potentiale til at komme øverst på den offentlige dagsorden. Den blide linie skal nok ikke blive en vane. Det vil være en mindre katastrofe for A4, hvis det ikke finder vej til andre medier.

Designet er enkelt, gennemført og udtrykker saglighed uden at være kedeligt. Det er ikke overdynget af billeder og andet gejl, og lever dermed fuldt op til ugebrevs-konventionerne i sit grafiske udtryk.

Forsidetemaet om den skæve sundhed bringer ikke akkurat ny viden frem. Det er gammelkendt nyt, at sundhed har en social slagside, og temaet har ikke potentiale til at blive en morgenavis-forside. I sundhedstemaet ses også forsøget på at ramme bredt. Der er elementer af statistik krydret med en eksemplificering fra det virkelige liv. Alt i alt udmærket, men noget tandløst.
Det proklamerede selvkritiske element skal måske findes i artiklen om Socialdemokratiets udfordringer oven på valget. Artiklen går i dybden og har et åbent og kritisk syn på de udfordringer Socialdemokratiet står over for – men endnu en gang ikke noget, man ikke har hørt før andetsteds. Så hvis kritik af Socialdemokratiet i fagbevægelsens øjne er selvkritik, lever de op til målsætningen.
Portrættet af Claus Hjort Frederiksen er derimod et godt udtryk for, at tiderne, hvor den ideologiske kamp mellem arbejderbevægelsen og højrefløjen mindede mere om skyttegravskrig end demokratisk dialog, er forbi. Til trods for venstre-ministerens hårde angreb på fagbevægelsens grundlæggende værdier, er der kommet en nuanceret artikel ud af det. Claus Hjort Frederiksen får lov til at redegøre for sine synspunkter med tilpas redaktionel modstand.

Første nummer af A4 er et stykke solidt arbejde både journalistisk og grafisk. Men det lever i denne omgang ikke op til løfterne om at grave ny og kontroversiel viden frem fra dybet. Skal fagbevægelsen tilbage på forsiderne af landets aviser med andet end svindelsager, skal der blandes lidt mere kamphund i det godmodige retrievergemyt.