Man tager sig en uddannelse i Danmark: man køber den ikke. Det er da noget,
mener vi, man gør i USA, hvor forældrene længe sparer op til børnenes
collegeuddannelser.
Et kursus der koster kassen
Ikke desto mindre findes der i dag en række efteruddannelsestilbud, som man
betaler for, på markedet i Danmark. Her taler vi ikke om et eftermiddagskursus
inklusiv kaffe og kage eller et internat på Rømø. Det handler derimod om
forskningsbaseret undervisning. Universiteterne har fået øjnene op for det
interessante i at lave erhvervsorienteret og målrettet undervisning, og det må
de tage penge for. Mange penge.
For der er naturligvis store omkostninger forbundet med at etablere en ny
uddannelse, at hyre en flok velrenommerede professorer, at afholde eksaminer
og så videre. Masteruddannelser kan fås fra 25.000 kroner og opefter — en
master i Corporate Communication, fx, koster 86.000 hos Aarhus School of
Business og 160.000 hos Copenhagen Business School.
Investeringer i intellektual kapital
Lina Matz, programme manager i København, siger: "Mange ser kun
efteruddannelse som en omkostning i stedet for en investering. Det er en fejl.
I udlandet har universiteterne finansieringsaftaler med bankerne, hvorimod det
er mest normalt med båd- og billån i Danmark". Investeringer i uddannelse,
fx mastergrader til nøglemedarbejdere, skal afskrives som andre investeringer,
fx i IT-udstyr."Men når udgiften til uddannelsesprogrammet er afskrevet, vil
man opleve, at medarbejderen stiger i værdi. Hun kan i et tigerspring tilføre
virksomheden ny intellektuel kapital", siger Lina Matz.
Pernille Hjorth Nielsen, fuldmægtig fra Aarhus School of Business supplerer:
"Der er ingen tvivl om, at det er en gevinst for virksomheden at at få en erfaren
medarbejder med nye kompetencer, med nye vinkler på virksomhedens
dagligdag".
Nana Balle er kommunikationskonsulent i Mærsk Data og har et semester
tilbage på uddannelsen i Århus.
"Som en af mine semesteropgaver lavede jeg en undersøgelse af linjekommunikationen
i to af Mærsk Datas forretningsenheder, og den kompetence, jeg
dermed opbyggede, kan vi nu bruge i resten af virksomheden. Der er
naturligvis forskel på at skrive en opgave med teoretiske og metodiske
forpostfægtninger og på det konkrete arbejde, men uddannelsen giver bestemt
meget konkret og brugeligt input til virksomheden", siger hun.
Farvel og tak?
Da vi spørger Lina Matz, om virksomheden ikke risikerer, at medarbejderen
siger "mange tak!" og finder sig et nyt og mere spændende job, og at investeringen
således går tabt, reflekterer hun:
"De mennesker, der har udholdenheden til at gennemgå et krævende uddannelsesforløb,
er naturligvis gjort af et særligt stof. De forfølger deres mål, men jeg
tror, at det er en myte, at de bare smutter. Er der hold i det?" spørger Lina Matz
og tilføjer: "Man kunne jo, som virksomhed, også være heldig at få en med en
masteruddannelse i rygsækken, næste gang man rekrutterer".
Risikobetragtninger er en del af hverdagen for mange virksomheder. Det
handler også om at fastholde de dygtige medarbejdere og gøre virksomheden
til en attraktiv arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle sig: "Mon ikke
det snarere er sådan, at de dygtige netop smutter, hvis der ikke er muligheder
for, at de kan forløse deres potentiale?" spørger Matz retorisk.
Finansieringsmodeller
Men hvordan griber man det så an? I realiteten er der tre muligheder for
finansiering: det kan være virksomheden alene, der betaler, eller det kan være
deltageren, der betaler, eller man kan dele udgiften.
I bunden af denne artikel finder du et link til et regneark. Her kan du studere
det givne eksempel eller indtaste dine egne oplysninger. Men lad os se på
nogle cases:
Amalie
Amalie er kommunikationschef i en kommune og har overbevist kommunaldirektøren
om, at hun skal have en masteruddannelse. Udgiften bliver rent
teknisk fordelt over tre regnskabsår, så der betales 25% i det første år, 50% i
det andet år og endelig 25% i det tredje.
Benedikte
Benedikte har derimod sit eget lille rådgivningsfirma, som hun driver med stor
succes. Hun tjener en lille million om året og betaler uddannelsen selv. Hendes
regnskab ligner det som Amalies virksomhed har.
Cecilie
Endelig er der Cecilie, der er chefkonsulent i en stor mediekoncern. Markederne
er pressede, og hun har ikke kunnet få ledelsen til at bevilge hele beløbet,
selvom man er enig med hende i, at en masteruddannelse er en god ide. Efter
forhandlinger er hun nået frem til en løsning, hvor virksomheden vil betale
75%, og hun selv giver 25% af beløbet.
Cecilie har valgt en masteruddannelse, der koster 220.000. Hun skal altså
betale 55.000 kroner til sin uddannelse, og pengene bliver trukket af hendes
bruttoløn. Men da hendes marginalskat er på 68%, kommer hun reelt kun til
at betale 32% af de 55.000: det vil sige 17.600 kroner. Fordeler hun dette beløb
over fx 21 månedslønninger, bliver uddannelsestrækket altså på ca. 840 kroner
om måneden.Den dyre uddannelse er altså ikke nødvendigvis så dyr, hvis man er tre om at dele udgiften.
Det er ikke gratis
Med Cecilie blev en tredje part nemlig introduceret: skattevæsenet, som
bidrager med 68% af hendes studieafgift. Eller sagt på en mindre jubelglad
måde: de 37.400 kroner havde hun alligevel skullet betale i skat. Men den gode
nyhed er, at hun kan bruge de penge på karrierefremme i form af uddannelse.
Er det en skattefidus? Nej. Børsen skriver, at en principiel kendelse fra
Landsskatteretten har blåstemplet, at uddannelsesudgiften kan trækkes fra
bruttolønnen. Det kan måske give nye perspektiver på lønforhandlingerne: du
kan stipulere en vis løn, adgang til kondirum osv. men havde du tænkt på at
indbygge karriereforsikring i form af uddannelsesaftaler i din kontrakt?
When the going gets tough...
Imidlertid kan det være, at din HR manager hverken er til at hugge eller stikke
i — eller at er du selvstændig, fx som konsulent. I sidstnævnte tilfælde er der
nemlig ingen hjælp at hente hos skattevæsenet. Så er det, at man må gå selv,
men kan det virkelig lade sig gøre at finansiere sin egen uddannelse?
"Det mest normale er, at virksomheden finansierer uddannelsen, men dem, der
betaler selv, findes da", siger Pernille Hjorth Nielsen fra Aarhus School of
Business.
Overvind dig selv!
Du har fået overbevist din arbejdsgiver om, at du skal være master. Hun har
indset, at du vil udvikle dig gennem et uddannelsesforløb, at du vil få et
netværk blandt nuværende og kommende ledere, som også kan gavne
virksomheden, at du vil kunne klare mere osv.
Men du skal også overbevise dig selv. Pernille Hjorth Nielsen siger: "Det
kræver selvfølgelig noget at tage en masteruddannelse, og derfor er det også
vigtigt med virksomhedens og familiens opbakning, men vi har jo mange gode
eksempler på, at det godt kan hænge sammen, fordi studiet er tilrettelagt som
et deltidsstudium."
Det kan Nana Balle, der både er cand.scient.pol. og har en tillægsuddannelse
i journalistik, genkende.
"Det er vigtigt at have gode alliancer, når man går ind i et sådant forløb, dels
på det personlige plan, men også professionelt. Det gør studierne noget
nemmere, hvis man har opbakning fra sin chef og sine kolleger. Jeg fik fx lov
at ulejlige 70 afdelingschefer i forbindelse med en opgave", siger hun.
En masteruddannelse er ikke noget man gør halvt. "En master er som et
marathon. Det er enten-eller. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er krævende.
Men når man har taget beslutningen om at ville, så vil langt de fleste også
komme ud på den anden side med følelsen af at kunne", slutter Lina Matz.
Se regnearket for beregningerne (excel format)
Forklaring til regnearket
I den første boks i regnearket optræder en række parametervalg. Det første, der
er brug for, er studieafgiften. Den kan variere en del: eksemplet er 220.000
kroner. Bemærk, at der kan være en ekstra udgift forbundet med studiet til
studieture og lignende. For den århusianske master i Corporate Communication
regner man fx med 30.000 kroner.
Marginalskatten vil for de fleste være på 68%, men har du et andet skattetræk,
kan du indtaste det. Endelig ses det, at udgiften er fordelt over tre regnskabsår:
hvis den masteruddannelse, du vælger, opkræver beløbet over to år, kan du blot
indtaste et 0 i det tredje felt.
Nedenunder ser du nu fire eksempler på finansiering. I den anden boks betaler
virksomheden fx 75%, mens deltageren betaler de sidste 25% af beløbet ved
løntræk. Man kan forestille sig mange andre fordelinger end de fire, der er vist:
måske kan du med din virksomhed forhandle dig frem til, at fordelingen skal
være fx 67-33. I så fald kan du blot taste 67% ind i en af boksene for
virksomhedens andel, og du har automatisk de relevante tal.
Disse tal viser hvor meget virksomheden betaler, hvor meget du selv lægger
på bordet, og hvor meget skattevæsenet må finansiere
COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL
Master i Corporate Communication (1 årsværk)
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2004 (start: januar 2005)
Pris: 160.000 kr. excl. studietur mv.
Adgangsbetingelser: min. bacheloruddannelse, tre års erhvervserfaring, tre
anbefalinger
Fag: Organizational identity and corporate image. Integrated marketing
communication. Corporate social and environmental responsibility. Brand
management. Master thesis.
Profil: Handelshøjskolens uddannelse i Corporate Communication er et
splinternyt efteruddannelsestilbud rettet mod ledere. Undervisningen foregår
på engelsk, men varetages dog af danskere. Der involveres bl.a. interkulturelle,
strategiske, tværfaglige perspektiver på kommunikation i organisationer og
virksomheder.
Tlf: 3815 3852
AARHUS SCHOOL OF BUSINESS
Master i Corporate communication (1 årsværk)
Ansøgningsfrist: november 2004 (start: januar 2005).
Pris: 86.000 kr. excl. studietur mv.
Adgang: en videregående uddannelse i erhvervssprog, erhvervsøkonomi eller
journalistik.
Fag: Corporate communication og integreret kommunikationsplanlægning.
Ledelse og kommunika-tion i et internt perspektiv. Ledelse og kommunikation
i et eksternt perspektiv. Masterafhandling.
Profil: Uddannelsen i corporate communication ser kommunikation som en
ledelsesdisciplin og som et strategisk instrument i virksomheder og organisationer.
Uddannelsen henvender sig til ledere på forskellige niveauer: til
"morgendagens kommunikationschefer". Undervisningsformatet er seminardage,
internatophold, studiekredse og e-learning (og der er tale om et deltidsstudium,
hvorfor det er muligt at kombinere det med erhvervsarbejde).
Tlf: 8948 6688