Bestil bogen på samfundslitteratur

"Brugervenlighed på internettet" af Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk er udgivet på forlaget Samfundslitteratur.

Der findes grundlæggende tre former for ekspertvurderinger:

Simulering af brugernes oplevelse
I denne variant efterligner og afdækker en rutineret ekspert den almindelige brugers oplevelse af hjemmesidens styrker og svagheder. På den måde kan eksperten sætte effektivt fokus på hjemmesidens problemer, fordi han i en og samme person er testleder og testperson. Varianten er en form for rollespil, der stiller krav til eksperten. Ved at efterligne brugere drager man nytte af ekspertens evner og erfaringer fra andre hjemmesider. Det sikrer, at man hurtigt både får en kvalificeret tilbagemelding og nogle velgennemtænkte ideer til, hvordan hjemmesiden kan forbedres. Dette giver en mere kvalificeret vurdering end ved empiriske undersøgelser med brugere, fordi eksperten kan sætte hjemmesidens design ind i en større sammenhæng ud fra erfaringer med beslægtede problemstillinger. På den måde sætter eksperten fokus på det vigtige, det brugervenlige og det teknisk mulige på samme tid.

En vurdering ud fra regler
Eksperten vurderer her hjemmesiden udfra om den lever op til en række overordnede regler for brugervenlighed. Det kaldes en heuristisk vurdering. En heuristik er en vedtagen regel for, hvordan man konstruerer gode brugergrænseflader. Disse regler sikrer, at eksperten stiller de relevante krav til hjemmesiden. Reglerne kan bevæge sig fra det abstrakte til det meget konkrete og variere i forhold til ekspertens teoretiske udgangspunkt. Et udgangspunkt kunne være følgende regler:

· Brug simple og naturlige dialoger og ikoner fra brugernes hverdag.
· Skriv i brugernes eget sprog.
· Kræv ikke, at brugeren skal huske for meget.
· Vær Konsistens i brug af ikoner, udtryk eller farver.
· Giv synlige udveje og gør brugernes muligheder synlige.
· Lad det vigtige være det fremtrædende.
· Lav genveje.
· Begræns mulighederne for fejl.
· Giv brugerne mulighed for at vide, hvor de er henne.

Ekspertvurdering med opgaver
Denne variant kaldes "Den kognitive ekspertvurdering". Ordet kognitiv dækker over at metoden drejer sig om brugernes evner til at løse opgaver for at nå bestemte mål. Metoder afviger fra andre former for ekspertvurderinger, fordi eksperten skal løse en række meget specifikke og konkrete opgaver på hjemmesiden. I en traditionel ekspertvurdering vurderes hjemmesiden ud fra nogle overordnede regler for brugervenlighed eller ekspertens fornemmelser for brugerens horisont og forventninger. I "Den kognitive ekspertvurdering" derimod prøver eksperten at gennemføre de typiske opgaver brugerne søger at løse side for side. Det kræver, at eksperten har et stort kendskab til brugernes virkelighed, arbejdsopgaver og behov.

Tidspunkt for ekspertvurdering
Ekspertvurderingen kan anvendes på forskellige måder og tidspunkter afhængigt af hvad man ønsker at undersøge. En væsentlig styrke ved metoden er, at den kan anvendes i alle faser af udviklingsprocessen lige fra prototype til færdig hjemmeside. Metoden kan dog med stor fordel kombineres med andre typer af metoder. For eksempel kan man bede eksperten tale højt mens han gennemfører dele af ekspertvurderingen.

Fordele ved ekspertvurdering
·Metoden forudsætter ingen brugere og er derfor langt billigere og hurtigere end mange andre metoder.

·Ekspertvurderingen er specielt velegnet til forudsigelser og anbefalinger, fordi metoden inddrager ekspertens erfaringer og referenceramme. Det sikrer en målrettet og resultatsorienteret konklusion og afrapportering.

· Metoden er en af de få systematiske metoder til at inddrage ekspertviden og erfaringer fra andre hjemmesider konstruktivt i en evaluering.

Ulemper ved ekspertvurdering
· Ofte forudsiger eksperterne problemer, som efterfølgende viser sig ikke at være reel problemer for brugerne. Desuden overser eksperterne ved ekspertvurderinger ofte væsentlige fejl.

· En ekspertvurdering kan ikke stå alene, da den sjældent giver et dækkende billede af brugervenlighed på en hjemmeside. Metoden er derfor mest velegnet som inspiration i begyndelsen af projektet. At den udelukkende kan fungere som et supplement til andre metoder begrænser derfor mulighederne for at spare tid og penge.

·Metodens effekt er som andre semiotiske analyser næsten udelukkende betinget af ekspertens forudsætninger og viden. Det manglende empiriske belæg for ekspertens vurderinger gør det umuligt at stille spørgsmålstegn ved ekspertvurderingens resultater.

·Det kan ofte være svært at finde de rigtige eksperter til at gennemfører en ekspertvurdering.

·Eksperter har ofte opnået deres status som eksperter på grund af deres meget stærke holdning til brugervenlighed. De har derfor en tendens til at sætte fokus på bestemte problemstillinger og ignorere andre. Det er derfor ofte en god ide at anvende flere eksperter samtidig for at sikre at disse holdninger kan opveje hinanden.

·Det er enkelt nok at opføre sig som en meget kompetent bruger eller en meget uerfaren bruger. Det er dog ofte mere kompliceret at opføre sig som brugere, der befinder sig i mellem disse to yderpunkter. I disse tilfælde bliver ekspertens indlevelseevner sat på en hård prøve.

Forberedelse af en ekspertvurdering
Indledningsvis skal man udvælge en eller flere eksperter i brugervenlighed. Det er vigtigt at eksperten ikke tidligere har arbejdet med hjemmesiden og kan forholde sig neutral til de konflikter, der altid er en del af et udviklingsprojekt. Samtidig skal ekspertens rolle være meget klart defineret så man sikrer sig, at han har det rette perspektiv i forhold til hjemmesiden.

Gennemførelse af en ekspertvurdering
En ekspertvurdering forberedes ved at eksperten får udleveret en prototype, et færdigt design eller adressen på en hjemmeside. Herefter sætter eksperten sig alene og gennemgår hjemmesiden for mulige problemer. Dette kan enten tage form som en anmeldelse af hjemmesiden, en vurdering udfra en række regler eller ved at gennemføre forskellige, typiske brugeropgaver.

Afrapportering af ekspertvurderingen
Resultatet af en ekspertvurdering er en resultatliste. Det vil sige, en liste over de problemer og velfungerende elementer på hjemmesiden. Ofte en det en god ide at inddele hjemmesidens funktionaliteter eller problemer på en skala ud fra, hvor alvorlige de er. I afrapporteringen kan man vælge mellem om fremlæggelsen af resultaterne skal struktures udfra emner, funktionaliteter eller ekspertens egen opfattelse af relevans. Det er ofte en god ide at diskutere resultaterne med de mennesker som har udviklet hjemmesiden. Det kan ske gennem en mundtlig fremlæggelse af vurderingens resultater. Således kan man eventuelt også opdage nye problemer omkring brugervenligheden.