Hvordan opfatter du selv din rolle i banken som bankpoet?
Det er en meget sammensat og fri rolle, hvor jeg kan bære
mange forskellige kasketter. Jeg er på en og samme tid hofnarren,
antropologen, folkets stemme og krønikeskriveren. Jeg har bevidst
ikke lagt mig meget fast og valgt en bestemt rolle. Jeg vil derimod gerne improvisere for at se tingene lidt klarere. Fra ledelsens side har jeg fået et meget frit mandat, så længe jeg ikke afslører bankhemmeligheder eller kompromitterer enkelte medarbejdere. Det giver friheden til at spille forskellige roller.

Hvad er absolut ikke din rolle i BG Bank
Jeg vil gerne være i opposition til den officielle storytelling i banken.
Jeg ser mit mandat som en mulighed og en forpligtigelse til at se banken fra en skæv vinkel og i et anderledes perspektiv. Hvis jeg blot skulle fortælle de samme historie som ledelsen fortæller, er der jo ingen grund til at spilde medarbejdernes og min egen tid. De kan jo bare læse det samme i fire farver fra ledelsen eller se tv-reklamerne.

Hvad får du i løn for at arbejde i banken, og hvor er du?
Jeg får 20 000 kr. om mdr. på deltid. Lige nu, er jeg oppe i
en bankafdeling i Hjørring.

Hvad er dit projekt - helt præcist?
Mit projekt har på det praktiske plan et klart formål. I løbet af de næste to måneder skal jeg være klar med en række små tekster, som skal publiceres på BGs intranet og i personalebladet hver uge frem til jul. Teksterne skal have karakter af nogle små fortællinger og personportrætter, som giver et billede af en bank og dens mennesker. Lidt skræmmende i betragtning af hvor lang tid jeg normalt er om at skrive mine romaner.

Hvad overraskede dig mest ved banken?
Banken er langt mindre konservativ end jeg havde forstillet mig.

Hvordan opfatter du selv sloganet: små forskelle tæller?
Jeg ser det som et udtryk for, at man i BG bank gør en ekstra indsats overfor kunderne. Det er den forskel, som tæller.

Hvad er dit plot?
Plottet er stadig meget åbent, og jeg har heller ikke valgt min genre endnu. Emnet er hvordan man lever og overlever i den postmoderne virksomhed. En type virksomhed, hvor magtrelationerne er mere skjulte og den rå magt er afløst af konsensus. Før var chefen lederen, nu er du selv din egen chef, som skal styre efter nogle meget abstrakte firmaværdier. Mens chefen er blevet din coach.

Det som jeg gerne vil skrive noget om er hvordan man navigere som menneske og medarbejder i dette nye værdifællesskab. Grænserne er blevet mere usynlige på godt og ondt.

Godt, fordi vi er på vej væk fra den klassiske autoritære virksomhedsledelse.

Ondt, fordi man som medarbejder skal sætte sig selv i spil på en ny måde, der gør en sårbar. Når man er sin egen chef, er det således svært at vide, hvor grænserne går for hvor meget man skal arbejde eller hvordan værdierne skal opfattes. Før var det noget chefen bestemte, nu kan man kun styre efter sine egne fornemmelser. Det er den udfordring for bank og medarbejder som jeg skriver om. Uden at jeg af den grund har nogle klare konklusioner og løsninger på dilemmaet lige nu.

Hvad mener du med det i forhold til værdierne?
Jeg vil gerne se på, hvordan den enkelte fortolker værdierne igennem sit eget liv, både når de støder sammen med andre krav, og når værdierne fortolker hverdagen igennem de ansatte og omvendt.

Hvad tænker du om værdiledelsen som du ser det, i en bank som BG Bank?
Det er altid en udfordring for en organisation, når værdierne går fra noget, som ubevidst er til noget som bevidst skal være. Der har altid været hyggeligt i BG Bank helt tilbage til de gamle Bikuben dage, men i dag kan man tale om en form for implementeret hygge. Hyggen er blevet et meget bevidst ledelsesredskab på godt og ondt.

Hvad er dit førstehåndsindtryk af værdierne i BG Bank?
Jeg synes det er et rart sted at være. Min umiddelbare oplevelse af BG Bank at det er en festkultur. Hvis der er noget, som man er god til i BG Bank så er det at feste. Udfordringen efter fusionen med Dansk Bank er netop at forene og forankre denne festkultur i Dansk Banks revisorkultur. I bedste fald bliver det en festlig revisor - men findes de i virkeligheden eller kun som implementeret koncernkonsensus?

I bankverdenen kalder man jo BG Bank for bankernes Christiania - hvad siger du til det?
Det har jeg aldrig hørt. Men de har jo en stærk festkultur.

Er det kunst?
Det vil jo vise sig. Der er jo ikke noget nyt i at skabe kunst med fastlagte rammer. George Perec har skrevet romaner uden brug af bogstavet e. Dogmebrødrene må ikke bruge kunstigt lys. Her er betingelsen blot, at det hele foregår inden for rammerne af en bank og skal bestå af 20 afsnit af 2-3 sider. Den største udfordring er nok de tidsmæssige rammer: Der skal falde en tekst om ugen fra midten af august og fremad. Det kan måske godt gøre det nødvendigt at tage nogle kunstneriske smutveje.

Hvad skal man undgå?
Den største fare er at komme til at udstille medarbejderne. Som bankpoet får jeg adgang til en lang række situationer fra bankens hverdag - også situationer, hvor der er konflikt og noget på spil. Det kan være fristende at udnytte disse scener i teksten. Særligt, fordi det jo netop er situationer, der kan sætte bankens virkelighed i perspektiv. Udfordringen bliver at udnytte stoffet på en måde, så ingen bliver hængt ud.

Taler bankfolk kun om penge?
Nej - for bankfolk er penge et medie og et arbejdsredskab. Det er som om, der er en omvendt logik her, som jeg kender fra både kunsten og nu bankens verden. I den fattige kunstverden taler alle om penge fordi, de ingen steder er, men sjældent om værdier fordi de er overalt. Mens i den rige bankverden er der penge overalt, men de taler ikke om andet end værdier, som muligvis er ingen steder eller alle steder. Det er den værdisnak og hvordan den påvirker mennesker i banken jeg skriver om.