Det slovenske orakel

Hvilke folder lægger man sit ansigt i, når man skal høre ’stjernefilosoffen’ Slavoj Žižek i Det Kongelige Biblioteks Dronningesal? ’I’m watching you!’ er overskriften på to interviews, der skal handle om overvågningssamfundet, og i annonceringen er der lagt op til noget, der mere lyder som en stadionkoncert end en filosofisk analyse. På en måde bliver det faktisk begge dele, for fænomenet Žižek er også tænkeren Žižek.
‘I don’t care if I’m being watched!’ Dagens tema er whistleblowerens funktion i de moderne demokratier og dermed er det umiddelbart en lidt overraskende melding, Žižek her kommer med. Men på den anden side – vi har vel været her i en tyve minutters tid, og det står ret klart, at hans ry for at være sprængfyldt af paradokser og digressioner ikke er opstået af ingenting. 
 
 
Sengekantsfilm og Niels Bohr
Slavoj Žižek er blevet kaldt verdens mest hippe filosof, og han kommer da også ud over rampen, når han forklarer sine pointer med overraskende referencer til for eksempel helkropskondomer eller Hitchcock-film. Denne eftermiddag kommer vi blandt andet omkring et videospil, sengekantsfilm, en dårlig vittighed om Srebrenica-massakren og ikke mindst Niels Bohr, som blandt andet bliver fremhævet på Einsteins bekostning. Der tilføjes som regel en længere begrundelse for brugen af referencerne, og på den måde kan det godt blive temmelig springende. Men ikke desto mindre kan der jo godt være mening med galskaben.
 
Slavoj Žižeks høje energiniveau og hans overraskende referencer gør ham til en levende formidler og har givet ham prædikatet "verdens mest hippe filosof"
 
WikiLeaks: en sand politisk begivenhed
Da intervieweren Paul Holdengräber spørger til Žižeks personlige ubehag ved tanken om at blive overvåget, håber han muligvis, at det ville blive indledningen til en samtale, hvor pointerne fra Žižeks essay ’What is an authentic political event?’ vil kunne udfoldes.
 
Med referencer til sin teoretiske fader, psykoanalytikeren Jacques Lacan, samt Karl Marx og T.S. Eliot beskriver Žižek i essayet nemlig WikiLeaks som en sand og autentisk politisk begivenhed, baseret på den indsigt, at demokratiet kun kan holdes i live ved at skære båndet til statsapparatet og dets mekanismer over. Det er ifølge Žižek en kættersk handling, men dens eneste alternativ er at opgive troen på demokratiet.
 
 
En totalitær leninist
Svaret er dog ganske kortfattet. Assange underminerer hele verden af hemmeligholdelse – ’the whole world of secrecy’ – og det er der en stor skønhed i, får vi at vide, også selvom Žižek ikke går ind for total åbenhed. ”Jeg er jo totalitær leninist”, siger han grinende og hentyder til de af hans kritikere, som har svært ved at kapere hans marxistiske tilbøjeligheder. Snowden forsvares, fordi han blotlægger det skjulte, og whistleblowers kan i det hele taget forsvares i hensynet til det offentlige rum. Og i runde tal er det så det.  
 
Til spørgsmålet, om vi har lært noget af WikiLeaks, er svaret helt enkelt: nej. Med WikiLeaks fik vi kun noget at vide, vi vidste i forvejen. Det var ikke nogen overraskelse, men nu var det offentligt, og det er det, som er væsentligt. Lidt ligesom med Se og Hør, sidder man som dansk tilhører og tænker, og Paul Holdengräber har da også gjort sit hjemmearbejde og nævner sagen for Žižek. Som dog ikke har hørt om den, så også denne gang fortsætter han i sine egne meget forskellige spor.
 
Marx og Jesus
Nogen egentlig samtale om overvågningssamfundet og whistleblowers foregår der med andre ord ikke. Men det betyder egentlig heller ikke så meget. Det er jo filosoffen med det store engagement og de mange fagter, vi er kommet for at opleve. Hans passion og vilde koblinger fascinerer, og hans tro på humanismens styrke er stærkt opmuntrende.  
 
Žižek opererer med en lighedstanke, der trækker på både Marx og kristendommen, hvilket umiddelbart kan ligne en heftig cocktail. Men eftersom han er ikke dogmernes mand, er der altid en kompleksitet i svarene, altid en sprække, hvorfra det næste spørgsmål udspringer.
 
 
Tidligt i interviewet erklærer Žižek, at han i det ontologiske spørgsmål – spørgsmålet om væren – ikke mener, at verden kan tænkes uden en gudsinstans. Ikke fordi han forestiller sig en instans, der angiver en verden, som er komplet. Verden er ukomplet, lyder svaret, men det gør det ikke nemmere at tænke den uden Gud.
 
Når man er opvokset i et land, hvor lighedstanken har været stærk – der bor som bekendt (stadig) en socialdemokrat i (næsten) os alle – og hvor fortolkningen af kristendommen inden for den folkekirkelige ramme i mange år helt overvejende har været præget af tanken om en grundlæggende lighed og et stort frisind, er det en pointe, der giver meget god mening.
 
Og så var det slut
Efter halvanden times tour de force er det pludselig slut. Uden for salen når et ungt menneske at få Žižeks autograf, inden den ældre generation omringer ham med venlige smil. Søndag skal anden del af interviewet finde sted under overskriften ’Voyeurisme og digital identiet’.  Så også ved den lejlighed vil Žižek sikkert få fyret et par brændere af og ad mange omveje få sagt noget om den paradoksale verden, vi mennesker går og lever i. 
 
Se hele lørdgens interview med Slavoj Žižek her:
 
Og et klip fra søndagens interview:
 
 
Nogen har tilsyneladende produceret et logo til Žižek. Her ved søndagens interview i Dronningesalen
 
Mere om Žižek:
 
Interview i Deadline (16.15 minutter inde) om Europas fremtid set i lyset af det forestående valg til Europaparlamentet. Žižek nævner de tre helt centrale ting, Europa har givet verden: demokratiet, kristendommen og moderniteten.
 
The Fragile Absolute I denne bog skriver Žižek om den kristne legendes samfundsnedbrydende potentiale, som er alt for vigtigt til, at det kan overlades til fundamentalister.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job