I et vist omfang er en god tekst en god tekst – uanset hvilket medium den formidles i. Net-læseren har dog nogle præferencer og adfærdsmønstre, som gør, at vi bliver nødt til at tage højde for hans eller hendes luner, hvis vi gerne vil have vedkommende til at tage imod vores budskab.

Det er hårdt at læse på nettet, fordi man let bliver træt i øjnene af at læse på skærmen. Det skønnes, at man læser 25 procent langsommere på skærmen, end man gør, når man læser offline-materiale. At flere og flere får større skærme, er dog et skridt i den rigtige retning. Man får et bedre overblik og kan få skriften op i en størrelse, der er mere læsevenlig. 

Net-læseren scanner teksten

Ifølge brugerundersøgelser foretaget af web-writing-guru Jakob Nielsen scanner eller skimmer 79 procent af alle net-læsere de tekster, de støder på online, frem for at læse dem ord for ord. Fremhævede overskrifter, hyperlinks og lister letter dette scan.

Eyetracking viser, at 92 procent af brugerne ser artikelteksterne

At læseren scanner teksten, ja, faktisk hele artiklen, undersiden m.v. på et website fortæller også eye-track-analyser fra Poynter Institute i Florida. Her har man konstateret, at brugere af websites ser på følgende på et website: 22 procent af grafikken, 64 procent af billederne, 82 procent af nyhedsresumeerne og 92 procent af artikelteksterne. Derfor skal teksten være nem og appetitligt let at gå til.

Og nu til rådene.

Skriv i et enkelt og klart sprog

• Brug det samme ord om samme ting eller begreb hele vejen igennem din tekst. Du skal f.eks. ikke veksle mellem ordene ’hjemmeside’ og ’website’ i samme (korte) tekst, da det kan forvirre.
• Skriv ikke lange, knudrede, argumenterende sætninger. Sæt hellere et punktum mere eller lav en liste over argumenter.
• Brug kortere ord, hvor muligt, f.eks. ’da’  stedet for ’eftersom’.
• Brug ikke slang og udtryk, der ikke er alment kendte. Det kan skabe forvirring.
• Sørg for, at hele tekstens (og naturligvis hele hjemmesidens som sådan) stil og tone er konsistent.

Skriv kort

• Erstat vendinger og lange ord med enkeltord og korte ord, f.eks. ’Som et resultat af’ bliver til ’Fordi’; ’Et øget antal’ bliver til ’Flere’; ’Eftersom’ bliver til ’da’.
• Undgå gentagelses-adjektiver, f.eks. en gratis gave, personlig overbevisninger, uventet overraskelse.
• Undgå talesprogs-fyld som f.eks. en ’slags’ osteskærer, det er ’helt vildt sjovt’, det er ’praktisk talt’ et spørgsmål om...
• Skriv generelt halvt så lange tekster, som du ville gøre til offline-brug. Vær dog opmærksom på, at klarhed kommer før kortfattethed.

Skriv overskueligt

• Forsyn afsnit og underafsnit med overskrifter
• Skriv de vigtigste informationer først. Konklusion, hovedbudskab og pointe findes i begyndelsen af teksten. Så følger en uddybende baggrundsbeskrivelse, dvs. hvilke præmisser der opstilles for hovedbudskabet. Og endelig de nærmere detaljer for de informationer, der er blevet præsenteret.
• Opbyg den samlede tekst iflere på hinanden følgende tekststykker (afsnit), der er bygget op ifølge ovenstående prioritering, så hvert tekststykke har ét fokus og besvarer ét overordnet spørgsmål. For overskuelighedens skyld bør hvert af disse afsnit hver især kun præsentere en enkelt idé.
• Kom til sagen og drop formuleringer som ’Lad os lægge ud med at…’, ’I denne artikel skal vi se på…’, ’Konkluderende kan man sige, at…’

Skriv mindre formelt

• Drop juridiske formuleringsforbilleder, passiv sprogbrug, lange, knudrede, argumenterende sætninger, verbalsubstantiver og omstændelige forklaringer.
• Anvend aktiv sprogbrug: Vrimler en tekst med passiver som f.eks. ’Det anses for god kutyme i Danmark at imødekomme…’ og ’Der planlægges et nyt møde i september…’, bliver man hurtig træt af at læse den. Formulerer man derimod sætningerne aktivt, f.eks. ’Danskerne kan bedst lide, at man som udlænding…’ og ’Vi holder møde igen i september’, så sikrer man, at læseren ved, hvem der gør hvad.
• Brug handlingsmættede verber og stærke, kraftfulde ord frem for vage ord. Selvfølgelig alt med måde. Brug verber – ikke verbalsubstantiver/nominaliseringer:  Dette giver ofte en lavere lix, hvilket er mere egnet til ønsket om hurtig informationssøgning og læsning på nettet. F.eks.: ’Borgmesteren har givet sin opbakning til forslaget’ bliver til ’Borgmesteren bakker op om forslaget’.

Opbyg etos

• Del dine kilder med din læser. Det virker troværdigt, at du ikke skjuler noget, men er villig til at blotlægge dem.
• Undgå reklamesprog, der drypper af svulstige ord, vendinger og subjektive forskønnelser i form af superlativer, overdrivelser og udokumenterede påstande. Særligt på websites med webshop vil dette være det rene selvmord. Undgå desuden overdreven brug af ’…’ og ’!’.
• Hold en venlig tone, og pas på med belæringer.
• Hvis du skriver som privatperson, så gør din tekst personlig ved f.eks. at have link til din e-mail-adresse, et billede af dig, en by-line i toppen osv.
• Sørg for, at teksten/ hjemmesiden har en afsender – telefonnummer, adresse, CVR-nummer og en firmabeskrivelse. Det føles usikkert, hvis man ikke kan komme i kontakt med dem, der ejer sitet.
• Stav korrekt, og læs igennem for slåfejl, sjusket tegnsætning og andre grammatiske fejl. Er der (alt for) mange fejl, vil det, du skriver, i nogle læseres øjne virke useriøst og uprofessionelt.

Fremhæv det vigtige

• Fremhæv vigtige ord med fed skrift – Når din læser scanner ned over teksten, kan det være rart, at vigtige ord er markeret med fed skrift (eller et hyperlink), så man nemt får et overblik over, hvad teksten indeholder. Dette gælder i særdeleshed afsnitsoverskrifter.
• Brug læsevenlige skrifttyper og -størrelser – Hvis din tekst er skrevet med en gnidret kursiv-font og/eller i en (for) lille størrelse, kan det med det samme gøre det hele lidt for besværligt for din læser. Sæt dig ind i, hvad det er for fonte, der virker til online-brug (f.eks. Verdana og andre fonte uden fødder), og sæt dig i læserens sted: Gider du selv læse det, eller bliver det for besværligt? Sørg i øvrigt også for, at tekstfarven skiller sig tilstrækkeligt ud fra sidefarven, så teksten kan læses uden problemer.

Gør det let at navigere i teksten

• Brug kontekstuel hyperlinking – Web-tekster har den mulighed, at de kan give læseren mulighed for at klikke sig videre til mere tilbundsgående information, afhængig af hvor interesseret han eller hun er i at vide mere. Rigtig mange offline-tekster har også referencer, noter og henvisninger, men det smarte ved online-tekster er, at man kan linke direkte til såvel overordnede URL-adresser som til undersider, specifikke artikler osv. andre steder. Vær opmærksom på, at det ikke er alle sites, der tillader deep-linking, dvs. at du indsætter et link, der tillader din læser at gå langt ind på et andet site uden at klikke sig derhen fra sitets forside. Det kan være alt lige fra begreber, navne, begivenheder, nøgleord og steder, der kan retfærdiggøre et kontekstuelt link. En tekst, der giver mulighed for en sådan kontekstuel linking, kaldes ofte for en hypertekst.
• Når du opretter kontekstuelle links, så sørg altid for, at linket åbnes i et nyt vindue, da dette gør din læser mere rolig og sikker på, at han eller hun ikke ’bliver væk’ fra det, vedkommende var i gang med at læse.
• Brug navigationslinking – Navigationslinks kan være: ’Næste’ (i en billedserie eller artikel-liste), ’Forrige’, ’Tilbage’, ’Gå til top’, ’Forside’ osv. Essensen er, at du ved at klikke kommer direkte til f.eks. forsiden. Navigationslinking hjælpes ofte på vej af brødkrummestier i toppen af en underside, hvor du kan se hele den vej, du er gået, via links, du har anvendt, f.eks. Forside fører til Fly til salg fører til Nye fly til salg fører til Cessna-fly til salg fører til OY-NKT til salg, hvis du befinder dig på den underside, hvor flyet OY-NKT er til salg. I stedet for at bruge webbrowserens tilbage-pil, kan du således i stedet klikke på Fly til salg, hvis du vil tilbage til oversigten.
• Brug tydelige linkhenvisningstekster – Undgå at bruge den slidte ’Klik her’ – gør det i stedet konkret med en god og sigende tekst, hvad det er, klikket fører dig videre til, f.eks. ’Download pdf-version af nyhedsbrev, april 2010’.
• Brug fotos og illustrationer – Folk fristes som udgangspunkt i højere grad til at klikke på billeder med mennesker på end f.eks. et billede af en gryde. Står der en smuk kvinde eller måske ligefrem en gryde-kendis som f.eks. Jamie Oliver eller Kirsten Hyttemeier og rører i gryden, er den straks mere interessant.
• Venstrestil teksten – Venstrestillet tekst er lettere at læse end tekstblokke, der har lige marginer i begge sider, er centreret eller højrestillet. Når man sætter tekster op med lige marginer, vil der være forskellig afstand mellem ordene, hvilket er hårdt for øjnene at indstille sig til, hvorfor man læser langsommere.

10 typiske fejl på dansk, som også ses på nettet

Ligge eller lægge

Jeg ligger på sofaen (i = stilstand)

Jeg lægger mig på sofaen (æ = bevægelse)

Et eller tre ord

Manden gik indenfor.

Manden gik inden for kridtstregen.

Hans eller sin hat

Manden tog sin hat (= manden tog sin egen hat)

Manden tog hans hat (= han tog en anden mands hat)

Nutids-’r’ – eller ej

Jeg kører lige forbi stadion hver dag. (fejl: Jeg køre lige forbi stadion hver dag)

Lav testen med nutidsform af ’at cykle’, hvor du kan høre, om der er ’-r’ på eller ej:

Jeg cykler lige forbi stadion hver dag.

For/får

Jeg får løn til den første (nutid af ’at få’)

Jeg fór gennem banegården, for jeg var ved at komme for sent (årsag)

-ene/ -ende

-ene er bestemt flertalsendelse på substantiver, f.eks.: benene er lange, skibene sejlede væk om vinteren, hundene er i snor, maratonløbene afvikles i Berlin i september.

-ende er lang tillægsform, der udtrykker, at en handling er/var i gang, f.eks.: han kom løbende, Dronningens gardere bliver stående, selv om man kommer tæt på. 

Måneder og ugedage

Staves med lille bogstav inde i en tekst – fejlen ses også tit, fordi måneder ofte optræder efter et ordenstal med punktum, ref. computerens stavekontrol. F.eks.: Det er i dag den 9. april. Om søndagen går Ella i kirke. 

Af/ad

Af: Han kører ud af garagen (væk fra noget)

Ad: Han kom gående hen ad gaden (om en bevægelse langs med, hen over, gennem noget)

Nogen/nogle

Nogen: Jeg har ikke nogen appelsiner (nogen = ingen overhovedet)

Nogle: Jeg har lånt nogle bøger på biblioteket (nogle = en del)

Sammensatte substantiver

Er på dansk i ét ord, f.eks. vægtæppe, autoværn, kogeplade, bilradio, bademåtte, ordbog. Der er dog en tendens til, at man af og til i web-sammenhæng bevidst vælger at lave en stavefejl ved at indsætte en bindestreg mellem de to ord, sammensætningen består af, for at øge læsbarheden, f.eks. liste-visning og navigations-linking.

Denne artikel er i øvrigt skrevet for at formidle et budskab og er ikke et forsøg på samtidig at skrive en perfekt nettekst. 

Læs mere

-Jakob Nielsen’s Alertbox, Oct 1, 1997

-www.sproget.dk

-”How to Write Successfully for the Web”

-”10 Tips for Good Web Writing”

-Anne Stuart: ”TechnoFile: Writing Well on the Web”

-Kathy Henning: ”The Seven Qualities of Highly Successful Web Writing”

-Jennifer Kyrnin: ”Writing Well for the Web”

-”Content & usability: Web writing” (august 2005)

-”How to write for the Web”, Online Journalism Review

-Avram Piltch: ”Web Writing Rules to Live By”