Sådan cirka tegner fremtiden sig, hvis Socialdemokratiets nye debatoplæg (omtalt i nyhedsbrevet A4 og udviklet af konsulentfirmaet Innovator) bliver til virkelighed. Ifølge oplægget skal der laves et såkaldt Academy, hvor 30 udvalgte skal lære alt det, de har brug for for at blive toppolitikere. Nationaløkonomi, givetvis en masse om kommunikation og at holde møder med alle de menige medlemmer ude i landet.

Senere skal de færdiguddannede Academy-folk – som jeg ikke vil kalde akademikere, da de så ikke vil kunne skelnes fra alle de andre topfolk i Socialdemokratiet – være de perfekte folketingskandidater for kredse i provinsen med ondt i rekrutteringsgrundlaget.

Rekrutteringen til Academy skal være fri. Det er altså ikke kun eksisterende partimedlemmer, der kan blive optaget. Og de færdiguddannede kandidater vil være et fund for såvel Socialdemokratiet som alle andre partier. Eller, som Jesper Fisker Carlsbæk fra Innovator siger: ”De bliver så stærkt uddannede, så både Venstre og konservative og SF vil slås om at få dem som kandidater. Så enkelt er det simpelthen”.

Men det går selvfølgelig ikke. Folketingspolitikere er ikke fodboldstjerner, der kan spille for Juventus et år, Inter det næste og ærkerivalerne Milan det tredje. De er som bekendt mennesker, vi vælger og dermed giver magt til at gøre deres ideer om den rette samfundsudvikling til virkelighed. I praksis sker det ved, at de fleste borgere stemmer på et parti de føler sig trygge ved, for ikke at skulle sætte sig ind i flere hundrede kandidaters mere eller mindre håbløse kandidatur. Sådan fungerer demokratiet, og selv om vi sjældent tænker nærmere over det, indebærer det en grænseløs tillid mellem borgerne og de folkevalgte.
Derfor er ideen om Academy-kandidater, der shopper rundt mellem partierne, i bedste fald dødfødt og under alle omstændigheder idiotisk. Den kan også lægge gift ud for et højst tiltrængt moderniseringsprogram for Socialdemokratiet, der har trådt vande siden valget og mere end nogensinde trænger til at få frisk ilt i lungerne.

Når nu endelig Nyrup har bidt hovedet af al skam og i praksis lagt afstand til det papir, han og Jospin skrev om, hvor lidt man kan lære af England og Tyskland, er det en skam, at en så åbenlys og dum brøler giver vind i sejlene til alle dem, der kun har ét at sige: Fornyelsen kommer inde fra Socialdemokratiet selv. For som den kvikke avislæser har bemærket, må det betyde, at de ikke mener, at resten af denne verden har noget at tilbyde Socialdemokratiet.