Udviklingen er ikke blot tal og tabeller, men også et spørgsmål om, hvorvidt vi tror for lidt eller meget på apps som medie og økonomi. Der er uden tvivl en heftig hype, men hvor befinder vi os på hype-bølgen? Al hype følger en s-kurve, der ligger ned. Se, hvor du vil placere apps lige nu.

Gartner Groups berømte hype-cyklus. Bliver vi snart desillusioneret eller overvældet? Enten er vi på toppen af hypen eller med ekspresfart på vej mod et ægte hit langt længere fremme af kurven. Gartner Group vil selv placere apps i slutningen af kurven, og det er jo positivt. Hvor mange og hvilke apps har du i din mobiltelefon? Får du flere?

Hør Morgan Stanleys optimistiske medieanalytiker Mary Meeker i denne video eller læs hele hendes præsentation her

Som alle andre revolutioner har apps-revolutionen sin frelste fortrop. I front er

Morgan Stanleys medieanalytiker Mary Meeker, som for kort tid siden tegnede et billede af en helt ny mobilvirkelighed. Ifølge Meeker er vi på vej mod det mobile internet med stormskridt. Et dramatisk skift fordi antallet af mobiltelefoner i dag og i fremtiden er ti gange større end antallet af computere.

Her er nettets forskellige faser. Og vi er altså i den sidste fase, det mobile internet

Fortroppens fortrøstningsfulde forventninger kommer ikke mindst fra trafikforandringer i Japan, hvor der på flere toneangivende sites er sket et veritabelt skift fra computeren til mobilen på få år. Se blot her:

Før stammede over 80 procent af trafikken fra computer og under 20 procent fra mobil. Nu er det omvendt, og skiftet er sket på fem-seks år

Salget af smartphones vokser vildt, og salget af iPhones er nærmest eksponentielt stigende

Allerede i 2012 vil salget af smartphones (grøn søjle) overstige salget af stationære og bærbare computere. Hvad betyder det for salget af apps?

Her kan du se fordelingen mellem de forskellige mobile platforme. Android har nu indhentet Apple. Har Apple tabt kampen?

21 mia. downloads om tre år og 176 mia. i omsætning?

Ifølge analysefirmaet Gartner befinder verden sig midt i en eksplosion: 21 mia. downloads og 176 mia. kroner i omsætning forventes allerede i 2013. Det er voldsomme tal, som endda kan være i underkanten, siger fortroppen.

Mobile Application Stores' Number of Downloads and Revenue, Worldwide

Source: Gartner (December 2009)

Store omsætningstal, men er der penge i apps? Før har virksomheder som Facebook råbt højt om en lovende apps-økonomi, som aldrig blev til noget alligevel, hverken i volume eller omsætning. Vil det ske igen? Der er ingen tvivl om, at mange allerede downloader apps, men vil de betale? Otte ud af 10 af alle apps er i dag gratis. Udbuddet er enormt og bliver blot større. Betyder det, at udbuddet tvinger prisen mod nul? Specielt fordi det ikke er særligt svært at udvikle apps i dag, hvad der betyder lave adgangsbarrierer og alt for mange om buddet.

Er gratis den eneste pris?

Spørgsmålet er, om apps er en farlig gratis økonomi eller med hastig fart på vej mod at blive det? Den voksende tendens med gratis apps og reklamefinansiering minder i hvert fald meget om den klassiske forretningsmodel, vi med skræk kender fra det gratis web og nyheder. Hvis alt er gratis , hvem er det så, der kommer til at tjene på hvilke applikationer hvordan? Få mennesker og virksomheder siger kritikerne.

Antallet af succesrige business-cases inden for salg af apps er uendeligt få, bortset fra Angry Birds. Som under dot.com-feberen taler alle om penge, men ingen tjener dem. Pengene er der muligvis på sigt, men de vil nok kun tilfalde et lille udvalg af producenter og Apple/Google, når først markedet er stabiliseret i semi-monopoler, som vi kender det fra search (Google) og styresystemer (Windows). Muligvis vil apps-markedet også blive ramt af prisdumping fra Google Android, der kunne vælge at gøre det manglende salg til en konkurrencefordel: gratis apps til alle.

They use or you lose

De få, som tjener penge i dag, er spilproducenterne. Apps er i dag mere Nintendo end netbook. Det er primært til spil og underholdning, at apps er blevet det hit, alle drømmer om. Hvilke apps, der hitter, er et nådeløst udskillelsesløb, hvor få apps bliver brugt meget og mange lidt eller aldrig. Her en oversigt over loyalitet og brug over tid:

I gennemsnit overlever blot 25 procent af apps'ne på sigt

I gennemsnit bliver en app kun brugt 20 gange. Efter blot tre måneder er det kun en ud af fire apps, som bruges. Resten er glemt eller slettet. Det betyder, at 75 procent taber deres penge.  Hvilke apps, som bliver tilbage, er dem, som har blivende værdi for brugerne. App-analyseselskabet Flurry har set på, hvor hyppigt forbrugerne bruger deres apps. Resultatet har firmaet fremstillet i følgende interessante matrix, som anskueliggør forskellige grupper af apps med forskelligt indhold og brugsmønster.

Apps opdelt efter brugshyppighed pr. uge (y-aksen) og overlevelse efter tre måneder (x-aksen).Nyheds-apps er populære og sejlivede, mens underholdende pruttelyde-apps lever en usikker tilværelse

De fire brugstyper på apps-markedet:

I Meget brugt i lang tid

Den første gruppe er apps som bruges ofte igennem lang tid. Dem finder vi i øverste højre hjørne af matrixen. Her finder vi nyheds-apps, leksikoner og opskrifter. Altså indhold som hele tiden bliver fornyet som nyheder eller har stor brugsværdi over lang tid i mange situationer såsom en god opskrift eller vigtige leksikonopslag.

II Meget brugt i kort tid

I øverste venstre hjørne finder vi bøger og spil. Som enkeltprodukter er de brugt ofte i en kort tidsperiode og derefter glemt. Er apps'ne f.eks. boghandlere eller bogklubber, kan den manglende langtidshorisont måske skyldes, at mobilen trods alt ikke er verdens bedste instrument til at læse kriminalromaner på.

III Lidt brugt i kort tid

Modsat nede til venstre finder man spøg-og skæmt hjørnet. Med pruttelyde, øl-apps, ringetoner og andet gøgl. Det er sjovt en eller to gange og så ikke meget mere. Disse apps lever kort tid på mobilen. Gådefuldt er i øvrigt, at sociale netværks-apps befinder sig i dette hjørne. Det er næppe Facebook, der trækker kategorien herhen, men hvad så?

IV – Lidt brugt i lang tid

I nederste højre hjørne har vi de små redskabsapps, lige fra huskelister til navigation. De lever lang tid på telefonen, men de bliver kun brugt sjældent. De overlever, fordi forbrugerne mener, at de har værdi og er gode at have liggende på sigt.

Hvad siger matrixen så om betalingsvilligheden og betalingsformen? Begge grupper i venstre side skal sælges til en fast pris med det samme, mens begge grupper af apps i højre side skal/kan sælges som abonnement, da de vedbliver med at have værdi. Underholdning mister hurtigt underholdningsværdien, mens nyheder og praktiske værktøjer har blivende værdi. Det betyder, at forbrugerne gerne vil betale en abonnementspris for dem.

Power to the people

Hvad er det så for nogle apps, som forbrugerne vil betale for – udover spil, underholdning, nyheder og værktøjer? Det er apps, som empower forbrugerne her og nu. Det vil sige applikationer, som kan forandre forbrugerens aktuelle situation til en bedre, sjovere og mere indsigtsfuld situation og mental tilstand. App'en skal altså kunne bringe forbrugeren ud af kedsomhed, vildfarelser, dårlige beslutninger, manglende social kontakt eller dumme dyre køb.

De bedste apps gør dette, og de gør det hurtigt og let. Gode apps er derfor realtime real simple. Det vil sige små modulære problemløsere, der kræver minimal opmærksomhed og tidsforbrug på maksimalt et minut med minimal ventetid. De tilbyder indhold, oplevelser og opgaver, som er  snackagtige: hurtige at få fat i, lige til at spise. Og fyldt med tomme kalorier.   

Mobilen er altid tændt og altid med

Ikke blot er gode apps lette at fordøje, de er også personlige og private.

Mobilen er derfor det første, mange mennesker rører ved om morgenen, og det sidste, de slukker, når de går i seng. Det gør mobilen til et meget personligt og intimt objekt. Gode apps forstår at udnytte det ved at tilbyde indhold, som passer til det personlige og private brug. Et godt eksempel er Facebook-app'en, som giver noget helt personligt og privat i et privat medie.

Ømt, ikke? Tydeligvis får mobilen mere opmærksomhed end ægtefællen. Hvem er det lige, han er mest gift med?

Mobilen er multitasking
Mobilen bruges ofte, når forbrugerne gør noget andet imens. Det kan være man går rundt, taler, tisser eller arbejder. Konsekvensen er indlysende: apps har ikke forbrugernes fulde opmærksomhed. Det betyder, at kun apps, som kan fungere med forbrugernes manglende fokus og opmærksomhed, bliver brugt.

Apps, der sælger, er designet til multitasking og flygtig opmærksomhed.

Mobilen er mere mulighed og mindre målrettethed

Swarm intelligence hedder det i Pentagon. Ordet betyder klog som en sværm af bier. Det dækker over en hurtig og begavet form for kollektiv improvisation og udforskning, som kan udøves af mennesker og maskiner med omfattende up to date geografisk information om slagmarken. Mobilen er om noget swarm intelligent. Den er genial til at udforske og sanse nye muligheder on the fly. Om det så er at finde vennerne på Roskildefestivalen eller dele en taxa. Du kan det hele med mobilen, fordi den modsat skrivebordscomputeren er mere social, temporal og spatial. Det skal også gælde din apps, hvis de skal sælge.

Mediet og mulighederne er uden tvivl hype, men bag hypen gemmer sig egentlige forandringer og forretninger. Gartner peger selv på konvergensen mellem kreditkortet, loyalitetsprogrammer, rabatordninger og mobilen som en vigtig trend og kommende forretningsmulighed. Andre taler om apps til personlig healthcare som medicindosering og overvågning.

Men hvem, der kommer til at tjene penge på hvad (om overhovedet noget som helst), er forsat et åbent spørgsmål. Noget vil blive downloaded 23 milliarder gange om tre år. Bliver det din app?

Ps. Download Kforums iPhone-app her.

---

Kom til vores K-dag om mobile applikationer. Vi har samlet et godt hold af oplægsholdere, som kommer og fortæller om deres erfaringer med apps.