Konkurrencen om kommunikationsjobbene er skærpet. Se Kforums guide til jobsamtaler for kommunikationsjob her  og alle de mange aktuelle jobtilbud her

Du kan også læse artiklen om digitalt CV.

Se også denne tidligere artikel om den skærpede kamp om at få et kommunikationsjob: 

Et stigende antal humanister som de kommunikationsuddannede fra Roskilde Universitetscenter og cand.mag.er fra København, Århus, Aalborg og Odense har i flere år nydt godt af jobmarkedet for kommunikationsmedarbejdere. Men nu kommer der nye konkurrenter til. Journalisthøjskolen i Århus barsler i år med nye kommunikationsfag på uddannelsen, og Handelshøjskolen i København er også ved at stille skarpt på de eftertragtede kommunikationsjob.

Dermed stiller de to uddannelsessteder sig op i koret af institutioner der bejler til den forjættede kommunikationsbranche.Listen er lang og tæller blandt andet journalistuddannelser i Århus, Odense og Roskilde, magisteruddannelser i dansk, retorik og kommunikation fra de store universiteter og PR-uddannelsen fra Roskilde Universitetscenter. Og indtil videre har branchen kunnet bruge stort set dem alle sammen. Den generelle vurdering er at der har været en ganske pæn vækst i antallet af informationsmedarbejdere de senere år.

Men på det seneste er også denne branche blevet ramt af den økonomiske afmatning efter den 11. september. Fald i annoncekroner, krisen i it-branchen og i almindelighed krisen i USA er nogle af hovedårsagerne.Og for det ikke skulle være slemt nok, har regeringens rundbarbering af de offentlige finanser langtfra gjort beskæftigelsessituationen bedre.

Derfor har mange svært ved at se hvordan det skal kunne lade sig gøre lige nu at finde plads til nye jobsøgere på et trængt arbejdsmarked.

Skærpet konkurrence
Dansk Kommunikationsforening tæller 1400 medlemmer i kommunikationsjob. Formand René la Cour Sell har fingeren på pulsen på det aktuelle jobmarked og har mere end svært ved at se hvor flere nyuddannede skal finde job lige nu.

"Det eneste jeg kan se, er at konkurrencen bliver skærpet", siger han.

Men på trods af de nuværende mistrøstige konjunkturer er rektor på Danmarks Journalisthøjskole, Kim Minke, overbevist om at journalisthøjskolen kæmper på den rigtige flanke i jagten på den fremtidige jobvækst for journalister.

"Vores ændringer af uddannelsen har ikke noget at gøre med de nuværende konjunkturer. De nye fag er en del af en langsigtet planlægning fordi vi tror på at vækstmulighederne ligger uden for de traditionelle journalistområder som aviser, radio og tv."

Og der er meget der tyder på at der er bund i Kim Minkes pessimistiske vurdering af de traditionelle mediearbejdspladsers fremtidsmuligheder. Det viser de seneste års lukning af Aktuelt, fyringer på Berlingske Tidende og Politiken og ansættelsesstop på Jyllands-Posten for bare at nævne avisbranchen. En branche som hidtil har været en vigtig beskæftigelsesdynamo for journalister, men som nu lider under kraftige fald i annonceindtægterne. Aviserne er sammen med tv og radio ikke længere steder hvor det er nemt at få et job for journalister.

Arbejdsløsheden er steget kraftigt fra under fem procent i 1999 til 6,5 procent i 2002. I dag er over 1000 journalister ledige. Til sammenligning viser de seneste opgørelser fra Akademikernes Centralorganisation at 10 procent af de humanistisk uddannede kandidater er berørt af ledighed.

Uheldig timing
Og de 10 procent kan hurtigt være inden for rækkevidde for journalisterne. Den aktuelle krise i mediebranchen er ekstra uheldig fordi kuldet af nyuddannede journalister er kraftigt forøget netop i år. Syddansk Universitet sender det første hold nybagte journalister ud i år, sammen med det første større hold journalister fra Roskilde Universitetscenter. Det bringer den årlige produktion af journalister op fra 200 til 300.

"Det er et uheldigt sammenfald, men man skal huske på at dengang man planlagde uddannelserne for fire-fem år siden, så arbejdsmarkedet glimrende ud", siger Kim Minke. Og han tror på at de gode tider kan komme igen. "Konjunkturerne går op og ned. Vi tror på at væksten kommer til at ske andre steder for eksempel blandt informationsmedarbejderne".

Men på trods af Danmarks Journalisthøjskoles initiativ har man på den anden store journalistuddannelse på Syddansk Universitet ingen aktuelle planer om at følge trop og ændre på uddannelsen. "Vi fortsætter med at uddanne 'almindelige journalister", meddeler institutleder Jørgen Henrik Petersen. "Vi har alt for travlt med at få vores uddannelser op at køre, men jeg vil ikke afvise at der kan opstå en interesse for at tilbyde en kommunikationsuddannelse", siger han.

I mellemtiden er han ikke bekymret for at journalister med den 'almindelige uddannelse' kommer til at stå svagere i kampen om kommunikationsjobbene. "Talent kan ikke holdes nede. Vi vil hellere arbejde på at øge kvaliteten af de kandidater vi laver herfra. Vi tror i øvrigt ikke på de snævre grænser som uddannelser sætter. De grænser bør brydes ned. Den uddannelsesmæssige bagage er ikke uinteressant, men den er ikke alfa og omega", mener Jørgen Henrik Petersen.

Ny kommunikationsuddannelse
Længere østpå - på Handelshøjskolen i København (HHK) opruster man ligeledes til at sende nye folk ud på jagt efter kommunikationsjobbene. I denne tid holder man informationsmøder om den nye integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, HA (kom.). Det Erhvervsøkonomiske Fakultet ved HHK besluttede at tilbyde uddannelsen, efter at en større interviewundersøgelse blandt kommunikationschefer og -rådgivere havde vist at der var behov for en erhvervsøkonomisk funderet kommunikationsuddannelse med en anden kompetenceprofil.

"Mine interviews pegede på det problem at kandidater fra langt de fleste af de eksisterende humanistiske kommunikationsuddannelser - i følge kommunikationscheferne - savner den fornødne forståelse for en virksomheds funktioner og dens samspil med omverdenen. Det kræver et stærkt erhvervsøkonomisk og sociologisk fundament hvis man skal fungere kompetent som strategisk kommunikatør i en virksomhed eller organisation, og derfor kan vi på Det Erhvervsøkonomiske Fakultet skabe en niche med vores uddannelse", siger lektor og studieleder Anne-Marie Søderberg, HHK. Hun har skrevet rapporten om interviewundersøgelsen, og leder og koordinerer det faglig-pædagogiske udviklingsarbejde.

Efter planen skal det første hold på HA (kom.) begynde til september. Der er plads til 60 studerende på første årgang.

Svært for journalister
På Roskilde Universitetscenter (RUC) har kommunikationsuddannelsen sammen med PR-uddannelsen indtil videre haft en stærk position i kommunikationsbranchen. Alene fra kommunikationsstudiet har universitetet sendt knap 1000 kandidater ud i verden siden 1978. I dag optager kommunikationsstudiet 240 studerende om året.

Ifølge institutleder Niels Erik Wille er der siden 1996 ikke lavet nogen egentlig undersøgelse af arbejdsmarkedet for cand.comm.er. Dengang så det fornuftigt ud, siger han, men erkender at man på RUC også har bidt mærke i at branchen er i krise. Derfor sætter man netop i denne tid også gang i en undersøgelse af arbejdsmarkedet for at finde ud af om kommunikationsuddannelsen skal revideres. Ifølge Niels Erik Wille er der ingen aktuelle planer om at ændre antallet af studerende. "Vi tror ikke, at vi uddanner for mange", siger han.

På Københavns Universitet lærer lektor Klaus Kjøller danskstuderende at blive spindoktorer gennem undervisningsforløbet 'Sproglig rådgivning.' Han har også skrevet flere bøger om emnet. Han tror, at journalisterne vil få det svært i kampen med de akademiske kandidater om kommunikationsjobbene.

"Det afhænger selvfølgelig meget af de personlige kvalifikationer, men generelt er journalister gode til at finde historierne, de kender dagbladene, og så kan de skrive. Akademikerne står almindeligvis stærkere på den mundtlige side og er bredere funderet. Samtidig har mange akademikere med en kommunikationsuddannelse en mere personlig tilgang til deres fag. Uddannelsesstrukturen på universiteterne er meget kaotisk, så derfor er det fra et tidligt tidspunkt utrolig vigtigt at de studerende har sat sig et mål. Så uddannelsen også hen ad vejen bliver en del af den personlige udvikling. I sidste ende kan det betyde at akademikerens personlighed arbejder sammen med det faglige - at man repræsenterer sit fag på en god måde", vurderer Klaus Kjøller.

Den private virksomhed:
KMD: Vi går efter flere forskellige typer
I kommunikationsafdelingen i det tidligere Kommunedata - nu KMD - går Anders Rosbo efter flere forskellige typer af medarbejdere. I den 11 mand store afdeling har kommunikationschefen blandt andre RUC'ere, journalister og cand.merc.er ansat.

"Jeg skal bruge et miks af forskellige kompetencer", siger han. Anders Rosbo hilser idéen om at give journalister flere kommunikative værktøjer velkommen, men tror ikke at det vil ændre hans ansættelsespolitik. "Der er stadig visse ting journalister er rigtig gode til og som PR- eller kommunikationsuddannede fra RUC er rigtig dygtige til", vurderer han. At der vil være vækst i kommunikationsjobbene de kommende år tror han ikke så meget på. Den økonomiske situation er ikke gunstig lige for tiden. Heller ikke i konsulenthusene. "Den øgede fokus på kommunikation betyder bare at der bliver flere om buddet", vurderer Anders Rosbo, der fik 160 ansøgninger til den seneste stilling i afdelingen.

Den offentlige virksomhed:
DSB: Ansætter helst folk med erfaring
Folk med erfaring. Det er hvad kommunikationschef Anna Vinding foretrækker når hun skal hyre nye folk til DSBs kommunikationsafdeling.

"Vi har brug for folk med arbejdserfaring der har arbejdet med økonomi- og erhvervsstof, og som har videreuddannet sig gennem deres karriere. Jeg ville have svært ved at forsvare at skulle ansætte helt nyuddannede", siger Anna Vinding. Hun lægger ikke særlig vægt på om folk eksempelvis kommer fra Danmarks Journalisthøjskole eller Roskilde Universitetscenter - det centrale er deres tidligere erfaringer og hvordan de præsenterer sig. Omvendt roser hun idéen med at udbyde en egentlig kommunikationslinie på DJH. "Det er fuldstændig rigtig set, for vækstmulighederne er jo i kommunikationsbranchen. Det ville være hovedløst kun at uddanne journalister til de traditionelle medier", siger hun.

Anna Vinding bekræfter det generelle billede af at der i denne tid er rigtig mange der søger kommunikationsjob. "Mængden af uopfordrede ansøgninger er fem-seks-doblet. Der går sjældent en uge uden at jeg modtager en uopfordret ansøgning", siger hun.

Et udsnit af den danske vrimmel af kommunikationsuddannelser: