Vi tror, han gjorde det, men vi kan ikke bevise det

Den seneste krampetrækning i sagen om Skattesagkommissionens proces er Anklagemyndighedens frafald af sigtelser mod Peter Arnfeldt. Anklagemyndigheden har, ud fra et retssikkerhedssynspunkt, brugt en helt uholdbar arbejdsmetode.
af Joachim Sperling
Det er blevet sagt, at alle tabte som følge af Skattesagskommissionens arbejde og det ulyksagelige læk af Thorning-familiens skattepapirer. Venstre mistede troværdighed, og Socialdemokraterne fik pustet sig op til at tale om statskup, men endte med at placere aben hos et par embedsmænd, der ikke kunne forsvare sig.
 
Embedsmændene skal dog nok overleve, for de har deres gode tjenestemandsløn. Peter Loft har endog suppleret hyren som departementchef med et konsulentjob i det private erhvervsliv, og Erling Andersen fik lov at beholde sit job ind til for ganske nylig, selvom alt peger på, at han alene bærer ansvaret for, at der overhovedet opstod en kommissionssag.
 
Peter Arnfeldt har i over to år måttet leve med frygten for en straffesag  og en domsfældelse. Polfoto/Thomas Sjørup.

Den eneste, der for alvor står tilbage med håret i postkassen, er Troels Lunds tidligere spindoktor Peter Arnfeldt. Først i denne uge lykkedes det for Anklagemyndigheden at frafalde alle sigtelser mod Peter Arnfeldt, og det betyder, at han i over to år har måttet leve med frygten for en straffesag og efterfølgende domsfældelse i en af den nyere danmarkshistories mest spektakulære sager.
 

Anklagemyndighed på moralsk glatis
Anklagemyndighedens begrundelse for først at droppe sigtelsen nu er, at man måtte afvente kommissionens arbejde. Peter Arnfeldt oplyser selv, at han ud fra sagens akter, som han har haft adgang til, kan konstatere, at Københavns Politi ikke selv har efterforsket sagen, men udelukkende har fulgt afhøringerne i kommissionen.
 
Det er ud fra et retssikkerhedssynspunkt en helt uholdbar arbejdsmetode. Afhøringerne i kommissionen er jo foregået i fuld offentlighed, og derfor har man som afhørt næppe haft lyst til at fortælle den fulde sandhed – en tese, der bekræftes af, at der stort set intet kom ud af kommissionens anstrengelser. Der er også forskel på at blive afhørt af politiet uden for mediernes søgelys, og så af en kommissionsdomstol, hvor journalisterne nærmest står oven på hinanden – uanset om det er under vidneansvar eller ej.
 
Men hør engang, hvad advokaturchef Dorit Borgaard begrunder den manglende politimæssige efterforskning med:
 
”Det gav ligesom ingen mening, at to forskellige instanser skulle afhøre nøjagtig de samme personer. Og da kommissionen i modsætning til politiet kunne afhøre de pågældende under vidneansvar i kommissionen, så valgte vi at stille vores afhøringer i bero.”
 
Advokaturchef Dorit Borgaard. Polfoto/Jens Dresling.
 
Sandheden er vel, at politiet på intet tidspunkt har orket at bruge ressourcer på denne sag. For så havde de nemlig beslaglagt computere og telefoner på BT for at trænge til bunds i, hvem der eventuelt måtte have lækket sagen til avisen. Det er i virkeligheden en endnu større skandale. Politiet har siddet på hænderne, selvom alle ved, at der er foregået grove forbrydelser og mulige anslag mod demokratiet.  
 
Politiets manglende anstrengelser og anklagemyndighedens lakoniske meddelelse om sigtelsesfrafaldet fortæller i virkeligheden følgende historie: Vi tror, han gjorde det, men vi kan ikke bevise det. Det er en uværdig og sølle adfærd fra Anklagemyndighedens side.
 
Ikke dum nok
Allerede kort efter Løkke-regeringen faldt i efteråret 2011, begyndte der at blive varmt omkring Peter Arnfeldt. Han forlod rutinemæssigt sit job som særlig rådgiver, men allerede i foråret 2012 begyndte rygtet at sive om, at det var ham, der havde lækket Thornings skattesag.
 
Først i denne uge lykkedes det for Anklagemyndigheden at frafalde alle sigtelser mod Peter Arnfeldt. Begrundelsen for først at droppe sigtelsen nu er, at man måtte afvente kommissionens arbejde. Kilde: Polfoto/Joacob Erhbahn.

Så på trods af et flot CV med jobs som VP i Dong Energy og VKR Holding samt en perlerække af rådgiverjobs for forskellige ministre kunne han ikke få et job, der modsvarede hans kompetencer. Folkene omkring Lars Løkke gjorde ellers, hvad de kunne for at presse på forskellige steder, men lige meget hjalp det, når nu katten var ude af sækken.
 
Jeg kender ikke Peter Arnfeldt personligt og har kun set ham ved enkelte arrangementer på diverse bureauer med videre. Men har jeg svært ved at tro på, at han kan være dum nok til at forsøge at lække en så spektakulær sag – først til Ekstra Bladet og dernæst til BT. Han ved da godt, at han vil kunne ødelægge sin karriere på det, og at man som ansat spindoktor hurtigt kan komme ud i kulden, hvis man træder ved siden af.

Bevares; Jan Kjærgaard – der senere måtte forlade Ekstra Bladet som en noget nær nedbrudt mand – forsøgte ellers at bryde den så navnkundige kildebeskyttelse ved at påstå, at det var Peter Arnfeldt, der stod bag lækket. Men den hoppede Skattesagskommissionen ikke på, for Jan Kjærgaard er nemlig helt uden troværdighed og kunne ikke fremlægge skyggen af bevis for sin påstand. Og hvis der er noget en spindoktor ved, så er det, at man skal holde sig langt væk fra Jan Kjærgaard.

Men fakta er jo, at en eller anden har lækket sagen, og da vi lever i et retssamfund, må vi gå ud fra, at det ikke var Peter Arnfeldt. Derfor er jeg også helt enig med ham i, at han har krav på erstatning fra staten. Ikke alene for tabt arbejdsfortjeneste, men også for tort.
 
Hvad kan vi så fremover lære af denne sag? For det første at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og for det andet at ingen bør være dømt ude alene på grund af rygter. Derfor synes jeg ærlig talt, at det er på tide, at nogen giver Peter Arnfeldt et job igen
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job