Trykt første gang i medietidsskriftet SAMSON

Når DR skal lave en stor dramasatsning som Rejseholdet til søndag aften klokken 20.00, skal serien være en ”segmentknuser” for at være en succes. Det vil sige, at en stor del af danskere skal kunne lide serien og have lyst til at følge med i den, så serien kan opnå de ønskede to millioner seere per afsnit. For en kommerciel station som TV3, der sender Skjulte Spor, er det ikke nødvendigvis en succes, at få så mange seere som muligt til tv-serien. Det gælder derimod om at få fat i de rigtige seere - de seere, som annoncørerne gerne vil nå ud til. Modtagerorienterede værktøjer som segmenttænkning og publikumsscreeninger kan hjælpe med både at skaffe de rigtige seere og nå ud til hele befolkningen.

Hvis din nabo var en bil.
Medieforskere og tv-producenter bruger forskellige segment-modeller, når de deler danskerne ind i værdi- og forbrugsmønstre. Den mest kendte er Minerva-modellen, der er en model til livsstilsanalyse udviklet af analyseinstituttet AC Nielsen AIM. Modellen inddeler danskerne i fire grupperinger eller segmenter i et landkort, der er defineret ved to akser. Den lodrette nord/syd-akse viser mængden af ressourcer – økonomisk, uddannelses- og statusmæssigt. Det ressourcestærke nord har et moderne livssyn, mens det ressourcesvage syd har et traditionelt livssyn. Den vandrette øst/vest-akse, er et udtryk for, hvor ideologisk man er. I vest har man en pragmatisk livsindstilling funderet i ydre værdier, mens man i øst har en idealistisk livsindstilling funderet i indre værdier. De fire segmenter, som de to akser inddeler danskerne i betegnes også som det blå (nord-vest), det grønne (nord-øst), det rosa (syd-øst) og det violette (syd-vest) segment. Der findes adskillige varianter af Minerva-modellen. DR bruger for eksempel den såkaldte Kompas-model. Men princippet i de forskellige varianter er stort set det samme, så i denne artikel holder jeg mig til Minervas farvebetegnelser.



Rejseholdet – en segmentknuser
Rejseholdet kræver ingen nærmere introduktion. Ingrid Dahl og hendes gæve politifolk har skabt ”rejseholdsfeber” i det ganske land, siden serien løb over skærmen for første gang i september 2000. Kravene til DR’s TV-drama-afdeling, der står bag Rejseholdet, var klare: Hele Danmark skal se politiserie på DR1 søndag aften. Ingen tvivl om, at det er lykkedes. Flere af seriens afsnit har haft over to millioner seere. Seertal der normalt er forbeholdt Melodi Grand Prix og vigtige fodboldlandskampe.

”Vi har opnået den utroligt lykkelige blanding af fascination og identifikation, som åbenbart er i stand til at ramme to millioner mennesker, så det virkelig knalder i gennem”, siger TV-Dramachef Ingolf Gabold, da han skal forklare, hvorfor Rejseholdet er blevet en kæmpe seer- og anmeldersucces. Han uddyber, hvorfor netop identifikation og fascination er så vigtige ingredienser i DR’s politiserie.
”Identifikation er vigtigt for en føljeton, for at få folk til at lukke op næste søndag og se, hvordan det går. Seriens karakterer skal være mennesker, hvis dagliglivsproblemer, du kan genkende, og som du kan identificere dig med. Du skal synes, at det er spændende, hvordan Ingrid Dahl klarer den med sine to børn. At det er synd for IP, at hans kone drikker og boller med hans chef. Eller du skal håbe, at Gaby og Johnny finder ud af det.”
”Den anden gren på træet er fascinationen. Det, at du fascineres og nærmest suges ind i skærmen af de perversioner, du ser udfoldet på skærmen. Serien er fyldt med incest, kasteration, mordbrand, jalousidrab osv. Det er frygtindgydende, men du kan samtidig mærke det i dit eget mellemgulv. Det er den samme mekanisme, som får nogen af os til at stimle sammen omkring et trafikuheld. Vi drages af blod og ulykke, hvilket ikke er et særligt sympatisk træk hos mennesket, men det er her fascinationen ligger. I Rejseholdet har vi 30 tragedier med netop denne indsugningskraft”, forklarer Ingolf Gabold.

Alle elsker Rejseholdet
Alle danskere skulle elske Rejseholdet. Derfor brugte Ingolf Gabold og producenten Sven Clausen seersegmenterne til at udvikle seriens udseende, temaer og personer, så Rejseholdet appellerede til så mange seere som muligt.
Ingolf Gabold forklarer med en pegepind på segmentkortet:
”Med den brede tv-dramatik prøver vi simpelthen at få fat på alle segmenter og dermed alle seere på én gang. Vi ved, at de sydlige segmenter er mennesker, som meget gerne vil identificere sig. I de nordlige segmenter er identifikation derimod ikke så vigtigt som fascination. Desuden ved vi, at hvis vi gerne vil tiltrække materialisterne i vest, så skal der altså være noget med nogle lækre biler, nogle smarte damer og noget skønt tøj. Vil vi tiltrække den idealistiske side, skal vi have noget med børneopdragelse og små børn, der bliver mishandlet og den slags. Alle disse ting har vi bevidst forsøgt at kombinere i Rejseholdet.”
Segmentkortet kan også bruges til at sikre, at så mange danskere som muligt kan finde en figur i serien, som de kan identificere sig med og har lyst til at engagere sig i.
”Vi har helt bevidst forsøgt at brede politigruppen ud over segmenterne. Den ældre, søde, fornuftige I.P med den drikfældige skuespillerkone er et godt menneske med en vis portion idealisme. Han vil uden tvivl appellere til idealistsiden og de lidt ældre seere i det sydlige segment. La Cour appellerer derimod til idealistsiden højt mod nord, til Information-læserne og den slags mennesker, som interesserer sig for astrologi og andre mærkværdigheder. Fisher hører til gengæld hjemme i det blå segment. Han er stærk og erotisk, men ikke særlig eftertænksom. Han er ikke dum, men han lever i nuet og er meget fysisk - han løber meget. Gaby tilhører også det blå segment, men ligger længere nede mod det violette segment, hvor vi jo helt klart har Johnny Olsen – vognmand og tidligere fodboldspiller.”
Ingolf Gabold understreger dog, at Rejseholdets hovedforfatter, Peter Thorsboe, næppe har tænkt på seersegmenterne, da han udviklede seriens karakterer.
”Forfattere bryder sig ofte ikke om at høre ret meget om det. Du kan sige, at det er angsten for at blive gusten og miste den kunstneriske frihed”, siger Ingolf Gabold.
Han forklarer, at Peter Thorsboe i højere grad har bygget sine figurer op over de græske guder. For eksempel med Gaby som Afrodite, bæreren af kærlighed. Eller Fisher som Hades, der henter de døde (forbryderne) til dødsriget. Dramachefen og Sven Clausen har derimod brugt segmenterne til at udvikle seriens dramaturgi og til at holde øje med, om de karakterer, som Peter Thorsboe udviklede, nu også repræsenterede hele segmentkortet.

Spørg seerne
DR-drama brugte fokustests til at finde ud af om seerne kunne identificere sig med figurerne i Rejseholdet. Man forbinder måske mest fokustests og publikumsscreeninger med den amerikanske film- og tv-industri, men det er faktisk et redskab, man benytter inden for de fleste større tv-satsninger i Danmark i dag.
Da de første fem afsnit af rejseholdet var optaget, blev afsnit 1 og 2, der var et dobbeltafsnit og senere endte med at blive afsnit 2 og 3, testet foran to fokusgrupper a 10 til 12 personer. Testen viste, at seerne oplevede masser af fascination, men stort set ikke identificerede sig med karaktererne i serien.
”Der var simpelthen ikke tilstrækkeligt identifikation med Ingrid Dahl, som er den bærende karakter. De første afsnit viste en interessant sag, og det var skægt at se politigruppen arbejde. Men vi havde ikke fået folk til at synes, at det var det vigtigste i verden, at Ingrid Dahl opklarede sagen. I virkeligheden var fascinationen kommet til at overdøve identifikationen med Ingrid Dahl og rejseholdet.”, forklarer Ingolf Gabold.
Derfor blev Ingolf Gabold, Peter Thorsboe og Sven Clausen enige om at lave et nyt afsnit 1, der skabte en større grad af identifikation og sympati med Ingrid Dahl.
Afsnittet skulle bringe Ingrid i den svagest mulige udgangspostion, hvilket er et solidt dramaturgisk trick til at skabe identifikation.
”Det var åbenbart ikke ”svagt” nok, at Ingrid Dahl var ung kvinde ved politiet. Derfor lavede vi et nyt afsnit 1, hvor hun har meget mere modgang. Hendes chef Ulf er i mod hendes udnævnelse. Han har fået hende skruet ned i halsen af sin kvindelige overordnede. Ingrid skal erstatte en højtelsket chef for rejseholdet, som er blevet myrdet. Hun skal arbejde sammen med et rejsehold, der finder hende inkompetent, og hun kommer op til en politistation i Hillerød, hvor rejseholdet hilses meget lidt velkommen. Endelig placerer vi rejseholdet og hele deres udstyr nede i kælderen, hvor hverken pc’er eller mobiltelefoner fungerer. Og Ingrid Dahl lægger ovenikøbet ud med at følge et forkert spor ved at tro, at den dræbte chef var homoseksuel. Så er det lagt så meget glødende kul på den stakkels kvindes hoved, at du sidder derhjemme i lænestolen og hepper og håber, at hun klarer den,” forklarer Ingolf Gabold.

Svært at gøre alle tilpas
Publikumscreeningerne pegede på endnu et problem ved Rejseholdet. Det viste sig, at kvinder over 55 år ikke brød sig om Ingrid Dahl, og heller ikke kunne lide Charlotte Fich (Ingrid Dahl) som skuespiller. Testen viste derimod, at de nordlige kvinder op til 40 år var helt vilde med rejseholdschefen og oplevede stor identifikation med hende.
”Du kan ikke både tilfredsstille kvinderne over 55 år og deres døtre”, siger Ingolf Gabold. Medmindre”, griner han, ”...at du tyr til så grove midler, at du gør hende til enlig mor (hvilket skete for Ingrid Dahl red.). Så skal jeg edderhugme love dig for, at kvinderne over 55 år er på. Så siger de: ”Jamen herregud, den stakkels pige, hvordan skal hun klare den?” På den måde fik vi kvinder i alle aldre til at identificere sig med Ingrid”, siger Gabold.
Publikumsscreeningerne blev også brugt til at ændre kontorassistenten Gaby som figur.
”Der var ingen i testpanelet, der troede på, at hun var noget ved politiet. Hun blev kritiseret for at have for meget sminke på, og at hendes tøjstil var forkert. Hun virkede utroværdig. Det måtte vi så justere,” fortæller dramachefen.

For få bryster i Rejseholdet
Hører segmentering og fokustests ikke hjemme i reklamebranchen? Er der ikke et modsætningforhold mellem det at lave public service-tv og brugen af kommercielle værktøjer som fokusgrupper og segmenter? Disse redskaber er jo traditionelt forbundet med reklamebranchen og kommercielt tv. Ingolf Gabold ser ingen modsætning – snarere tværtimod.
”Segmenter og fokustests er i allerhøjeste grad public service-redskaber, fordi vi som public service-institution skal ramme hele den danske befolkning. Det vil sige, at vi har en programmæssig forpligtigelse til at sende noget både for de blå, de grønne, de rosa og de violette,” siger Ingolf Gabold og fortsætter med et grin:
”Det er kun de grønne public service-tilhængere, der ikke synes, at man skal lave noget for de violette. For den slags er jo underlødigt, banalt og forfærdeligt. Det er bl.a. de diskussioner, der har været omkring reality tv, som de violette jo elsker. De elsker det her med konkurrencer og med at gøre noget, som ingen før har gjort, eller noget som er meget kropsligt og har en erotisk appel.”
Selvom Rejseholdet forsøger at appellere til alle segmenter, tvivler Ingolf Gabold dog på, at det er lykkedes fuldt ud. Han tror for eksempel ikke, at serien har så stor gennemslagskraft hos det violette segment som hos resten af befolkningen.
”Der er for få bare bryster i Rejseholdet til, at vi for alvor kommer ind på livet af de violette. Mange af dem ser med alligevel, for det kan jo være, at en eller anden bliver lemlæstet, eller der er et godt S/M-mord. Men jeg er ikke sikker på, at de unge violette gider se Rejseholdet – der er for lidt action”, siger Ingolf Gabold.
Ingolf Gabold vil ikke forsøge at ramme det violette segment bedre. Det vil koste for mange af de rosa og grønne seere.
”Vi ved, at prisen for at betjene de violette til bunds er, at du taber alvorligt til de rosa og ganske eftertrykkeligt til de grønne,” forklarer dramachefen.
De meget grønne seere er heller ikke begejstrede for Rejseholdet – men de bryder sig generelt ikke om tv overhovedet, mener Ingolf Gabold. Derfor må dramachefen ty til andre metoder for at vinde disse potentielle seere over på sin side.
”Vi kan ikke vinde de mørkegrønne Informations-læserne ved at ændre noget i serien. De synes typisk, det er banalt og populistisk, og at vi går alt for kraftigt efter sensation. Her ligger et helt andet stykke arbejde. Her er det, at jeg som dramachef skriver kronikker i Information. Så kører jeg hele mit teoretiske dramaturgiske apparat frem med fortællemodeller, Aristoteles og Freud. Det er noget, som de grønne Informationslæsere kan forstå og acceptere. De synes ikke, at Rejseholdet derfor er bedre kunst – de synes overhovedet ikke, at det er kunst. Men de accepterer, at der er tænkt over tv-seriens indhold, og de synes ikke længere, at vi i Tv-drama er nogle bevidstløse idioter, der bare går efter BT og Ekstra Bladets publikum.”

Serie-søndag
Ingolf Gabold understreger, at Rejseholdet succes ikke kun skyldes segmenttænkning og fokustests. Seriens succes skyldes selvfølgelige også gode skuespillere, dygtige forfattere og instruktører samt et stort budget, og ikke mindst et formidabelt sendetidspunkt.
”Sendetidspunktet er skruphamrende skide genialt. Vi flytter os ikke fra det, vi bliver her. Søndag aften er bare dramatikaften,” siger Ingolf Gabold. Dramachefen har dog stadig én ærgrelse over Rejseholdet.
”Vi har overgået Melodi Grand Prix. Flere afsnit har fået over to millioner seere. Det eneste, der piner mig, er at Rejseholdet stadig ikke har overgået det første afsnit af Bryggeren, der havde 2.178.000 seere. Det var Nordisk Film, der lavede Bryggeren. At vi med et DR-drama-produkt ikke kan overgå den – det er sgu for irriterende”
Dramachefens ønske blev opfyldt efterfølgende søndag, da tredjesidste afsnit af Rejseholdet rundede 2,2 millioner seere.

Fakta
Politiserie i 30 afsnit produceret for DR1 af DR Tv-drama. Første afsnit sendt 1. oktober 2000 – sidste afsnit sendt 1.april 2002. Holdet bag serien er Sven Clausen (producent), Peter Thorsboe (Hovedforfatter) og Ingolf Gabold (TV-Dramachef). Instruktører: Martin Schmidt, Jannik Johansen, Charlotte Sieling, Peter Flinth, Jørn Faurschou og Niels Arden Oplev. Medvirkende: Charlotte Fich, Lars Brygman, Waage Sandø, Mads Mikkelsen, Trine Pallesen, Erik Wedersøe, Lars Bom og Michael Falch.