Tung kommunikation

Kommunikationsmulighederne er forholdsvis primitive. Man snakker sammen ved at skrive sammen. Når avatarerne mødes, skal de tålmodigt afvente, at kommunikationspartneren får skrevet sin besked, og denne skal igen afvente svar. Der er her tale om en restriktion, der er velkendt fra chatfora, hvor det erfaringsmæssigt er ekstremt svært at etablere en indholdsrig samtale over flere replikskifter. Man ved i øvrigt ikke, om man får svar, for den pågældende kan meget vel være ved at forberede andre handlinger. I normale, mere forretningsmæssige relationer er andre kontaktformer uden tvivl hurtigere og lettere. Tilbage er afvejningen af underholdningsværdi versus den megen tid, det kræver at være med.

Tvetydig kontakt

Det forhold, at man optræder via en avatar, indebærer et yderligere tvetydigt mellemled i kontaktfasen. Begge parter skal nemlig først afklare, om den anden i et eller andet omfang optræder med en fiktiv identitet og med fiktive hensigter, som det ofte signaliseres med avatarens fremtoning.

Virtuelle åbningstider

Da Second Life er baseret på møder mellem menneskebetjente avatarer, er man reelt underlagt almindelige åbningstidsrestriktioner: Hvis virksomheden ikke er betjent, fremstår den nøjagtig lige så uinteressant, som vi kender den fra ”First Life”, ”Real Life” eller hvad man nu skal kalde virkeligheden. Denne restriktion betyder samtidig, at livet i Second Life er underlagt de almindelige døgnrytmer. Danskere har således størst chance for at møde andre europæere. Hvis man vil udnytte den globale rækkevidde, skal man være døgnbemandet. En mulighed, få udnytter.

Mulighederne i Second Life

Man kan forestille sig tekniske forbedringer af den simulerede tredimensionalitet, hurtigere kommunikation, lettere og mere gennemskuelige handlings- og navigationsmuligheder, udvikling af automatiske underholdnings- og handelsfeatures og etablering af mulighed for mundtlig samtale. Det sidste er blevet varslet for nylig, men om eller hvornår det får en kvalitet og hastighed, der kan indfri behovet for uafbrudt mundtlig dialog, står hen i det uvisse.

En eksperimental scene med gratis omtale

Second Life har uden tvivl tilført en ny dimension til brugen af internettet, men i den version, vi kender i dag, må det betragtes som en eksperimental scene i en meget tidlig og primitiv fase. Der er visse kommercielle perspektiver i den interne økonomi. Man kan producere og sælge symbolske ydelser i form af udstyr og faciliteter (og reklamer) indenfor universet. Man kan også markedsføre et vilkårligt produkt eller service, og man kan et stykke tid endnu udnytte offentlighedens interesse til at få gratis medieomtale alene ved at melde sig som repræsenteret i universet.

Erfaringer for fremtiden

Der er imidlertid ikke tvivl om, at det er et univers, der er mest relevant for dele af it-branchen og dele af medie- og underholdningsbranchen. Det er især relevant, fordi man kan oparbejde erfaringer, der måske vil kunne udnyttes i den senere udvikling af nye fiktive universer. Både for disse og andre virksomheder er det imidlertid helt afgørende, at man udvikler specifikke målsætninger for aktiviteten, at man ved, hvem man vil have kontakt til, og hvad man har tilbyde dem. Uden det lærer man intet.

Jeg har diskuteret muligheden for at bruge universet i undervisningssammenhænge på min blog og vil her blot tilføje, at man aldrig skal sige aldrig, men vi mangler endnu at se et eksempel på læringsmæssige fordele.

Spørgsmål hober sig op

På Danmarks Radios netsider kunne man i denne uge læse, at spørgsmålene om Secon Life hober sig op:

• Hvor starter - hvor slutter den virkelige verden?
• Hvad er egentlig virkelighed?
• Hvilket ansvar har ens avatar – juridisk og moralsk?
• Skal man sammenligne Second Life med Roskilde Festival = et indhegnet reservat med sjov og ballade og sponsorer?
• Hvis ens avatar er som en url eller et website - har man så ikke samme ansvar juridisk etc. som ved et website?
• Skal Linden Labs gemme info om ens opførsel i henhold til terrrorlovgivningen?
• Hvilke konsekvenser får handlinger i de virtuelle verdener for ens virkelige liv?

Alle disse spørgsmål er vist lidt langt ude. Second Life rejser ikke et eneste nyt principielt spørgsmål i de nævnte henseender, undtaget det sidste, der imidlertid kun kan besvares individuelt. Jeg skal lade de store filosofiske spørgsmål om virkeligheden ligge, men nye er de jo da ikke. Hvad angår avatarens juridiske og moralske ansvar, så har den intet ansvar. Det har den person, der står bag avataren, derimod.

Linden Lab er naturligvis underlagt almindelig amerikansk lovgivning som alle andre amerikanske virksomheder. Man kunne i ugens løb også høre DR rejse spørgsmålet om det rimelige i at beskatte folks indtægter fra aktiviteter i Second Life. Som om der var noget specielt ved netop disse økonomiske transaktioner. Det er et spørgsmål, der for tiden behandles i den amerikanske kongres, men udfaldet er vist indlysende. Disse indkomster vil naturligvis blive beskattet på linje med andre indkomster. Spørgsmålet er vel blot, om det er arbejdsindkomst, virksomhedsindkomst eller betragtes som indkomst fra spil på linje med poker. Man kan undre sig over, at en ansvarlig institution som Danmarks Radio ikke orienterer sig hos en kyndig jurist, før man suggererer sig selv tilbage til 90’ernes cyberspace metafysik. For bag Second Life gemmer sig også en virkelighed, mere begrænset end lovet.