Medierådgiverne er en professionalisering af forsøget på at kontrollere den offentlige dagsorden gennem medierne. Det har flere debatdeltagere korrekt været inde på. Problemet er især, at adskillige af disse rådgiveres har et manglende kendskab til centraladministrationen. Det volder også store problemer, at de såkaldte spindoktorer ikke har nået at lytte sig ind i forvaltningens almindeligvis meget saglige og nøgterne rådgivning af deres minister. Så er der også mange af dem, der har glemt, at åbenhed er et vigtigt mantra. Og så skælder man ud på journalister...

Langt fra alle er journalister
Det er imidlertid kun et lille flertal af de nuværende rådgivere, der er journalister af fag og dermed er praktisk sagkyndige på mediernes arbejdsvilkår og hele måde at virke på. Mange tror, at hele bundtet er gamle bladsmørere, men det er de altså ikke!

Nogle af dem har en snæver redaktionel erfaring på medier, fx kun aviser og ikke radio/tv – eller omvendt. Adskillige har akademisk uddannelse, evt. kombineret med kommunikationskurser, evt. en journalistisk overbygningsuddannnelse. I øvrigt har stadig flere medlemmer i Journalist-forbundets Kommunikationsgruppe uddannelser som cand.mag, scient.pol. m.v. Nogle har praktisk erfaring fra et bureau, men alle har i et par årtier været velkomne hos gruppens journalister, og de medbringer oftest værdifuld viden og inspiration. Der er altså dog faglig dialog!

Politiske sympatier
Man skriver og siger ofte, at rådgiverne kommer fra en rent professionel side, dvs. at de ikke har politiske prioriteter. Finansministerens pressechef kommer nok fra et tilsvarende job hos Jens
Kramer Mikkelsen (S) – også uden baggrund som uddannet journalist – men ganske mange nuværende medierådgivere kommer fra medier, der bakkede op om en borgerlig regering, bl.a. Jyllands-Posten. Man kan efter min opfattelse ikke se bort fra politiske sympatier, hvad der for så vidt er i orden. Det skal bare ikke lyves bort!

Spilleregler
Det er fint nok med en vågen opposition i Folketinget, men jeg tror imidlertid, at mere detaljerede regler for disse specialrådgiveres virke vil være en god idé, og det var også hvad statsministeren indbød til i spørgetiden for nylig.

Der er jo i adskillige tilfælde tale om nye kræfter, der kun har siddet i jobbet godt 3/4 år. Et første krav må dreje sig om åbenhed, som det da vist har knebet lidt med. Der må desuden være tale
om spilleregler for både deres virke i departementerne/ministersekretariaterne og deres respekt for
redaktionel frihed på redaktionerne – ud over selvfølgelige krav om at tale sandt og bede sin aftenbøn for ministerens skæbne i de næste timers medier!


Indlægget er redigeret til Kommunikationsforum ud fra et indlæg i Politiken 7. nov. 02