Samarbejde mellem journalister og PR-bureauer

En ny undersøgelse foretaget af medieforsker Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet viser, at 9 ud af 10 journalister og redaktionelle medarbejdere oplever et stigende antal henvendelser fra erhvervslivets PR-folk, som ønsker deres historier bragt i medierne.
af Charlotte Rau Jacobsen

Dette kan medføre en skævvridning af den offentlige debat, fordi det er de mest professionelle og pengestærke kræfter, der kommer igennem, vurderer medieforskeren. Den ændrede fremgangsmåde fra erhvervslivet optrappes i takt med, at mange medier skærer ned på bemandingen. Journalisterne beskriver samarbejdet med PR-bureauerne i kritiske vendinger, mens PR-rådgiverne selv beskriver samarbejdet positivt, idet de har en opfattelse af, at de afhjælper mediernes arbejdspres ved at levere historier, der er seriøse og underbygget med et seriøst analysearbejde.
- Den tid er forbi, hvor man kunne forvente omtale blot ved at sende en pressemeddelelse ud. I dag stiller journalisterne krav om mere substantiel og mere lødig information. Der skal mere analysearbejde og research til fra PR-bureauernes og kommunikationsafdelingernes side, siger Henrik Petersen, der er seniorprojektleder i Burson-Marsteller.
Mandag Morgen 18-02-02

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også