Sådan styrer du Bruxelles

Bruxelles virker for mange danske organisationer og virksomheder voldsomt langt væk. Bøvlet, svært at forstå, og noget, man følger fra sidelinjen. Nej, siger to lobbyister, som mener, Danmark er langt bagefter, når det gælder EU-lobbyisme. De giver opskriften på, hvordan man holder sig ajour med det vigtigste EU-stof – og hvordan man kan påvirke EU's beslutningsproces fra kontoret hjemme i Danmark.
af Ida Jeng

Det lugter lidt af korruption, jakkesæt og vennetjenester. Det er i hvert fald de ord, som Peter Munch-Madsen og Anne-Marie Damgaard bliver mødt med, når de fortæller venner og bekendte om deres arbejde. For de arbejder begge som lobbyister i Bruxelles. Peter Munch-Madsen er EU-chef for Realkreditrådet, en brancheorganisation for otte danske realkreditinstitutter, mens Anne Marie Damgaard er EU-chef for Dansk Erhverv. Selvom de kommer fra to forskellige organisationer, deler de i vid udstrækning synet på, hvordan danske virksomheder ruster sig til en lobby-indsats i Bruxelles.

 

Palle alene i Bruxelles

Realkreditrådet er en af de få danske brancheorganisationer, som er gået planken ud. I 2005 åbnede det - som første danske finansielle brancheorganisation – et kontor i Bruxelles. Og det har ifølge 36-årige Peter Munch-Madsen vist sig at være en stor fordel, fordi han dermed kan følge EU-politikken på tætteste hold. På trods af fordelene i at kunne følge EU på tætteste hold er der kun ganske få danske virksomheder, som vil afse ressourcer til et kontor i Bruxelles. I dag er der blot 15 danske organisationer med fast repræsentationskontor i Bruxelles, og det kan undre, at der ikke er flere, mener Anne Marie Damgaard:

 

”I takt med, at EU's råderum bliver stadig udvidet og medlemsstaterne bliver enige om nye fælles politikker, senest på energiområdet, må man konstatere, at EU-lovgivning i stigende grad er med til at bestemme danske virksomheders råderum. Både inden for det indre marked og i en global økonomi. Hvorfor ikke sørge for, at disse nye regler falder ud til ens egen fordel, og præge dem der, hvor de bliver formuleret?”

 

Alt kommer fra EU

Anne Marie Damgaard kender ligesom Peter Munch-Madsen EU-arenaen indefra og ud. CV’et tæller nogle af verdens førende politiske rådgivnings- og lobbyvirksomheder, bl.a. det anerkendte Fleishman Hillard. Hendes budskab til danske virksomheder er ikke til at tage fejl af: ”Det gælder om at holde sig ajour med EU’s politikker, så man sikrer sig indflydelse på EU’s lovgivning”. Meget tyder på, at man bør følge hendes opfordring. Magtudredningen fra 2004 indeholder den mest omfattende analyse af, hvor mange af de danske love der kommer fra EU. Den fastslår, at ca. 38 % af alle danske love kommer fra EU – en tendens, som forventes at stige med 15 % over de næste ti år. Hun mener derfor, at det gælder om at udnytte det demokratiske spillerum, hvor man selv kan sætte sit fingeraftryk på EU-reglerne.

 

Lobby-junglen

Anne Marie Damgaard og Peter Munch-Madsen mener begge, at danske virksomheder hænger i håndbremsen sammenlignet med andre EU-lande: ”Det nytter ikke noget at sidde med skyklapper på hjemme i Danmark, mens mange af de andre europæiske lande arbejder på højtryk med at gøre deres indflydelse gældende via de europæiske institutioner og andre politiske stakeholders i Bruxelles”, udtaler Peter Munch-Madsen. Han vil imidlertid ikke sætte konkrete tal på, hvor langt Danmark halter bagefter andre EU-lande, eller udpege lande, som er specielt dygtige til at sætte den afgørende dagsorden. I praksis kan det også være svært at afgøre præcis, hvor mange lobbyister der findes i Bruxelles. Det til trods for det velmenende Åbenhedsdirektiv fra 2005, som skulle skabe mere klarhed på området. Europa-Parlamentet har dog en hjemmeside, som både Anne Marie Damgaard og Peter Munch-Madsen henviser til, med en liste over ”akkrediterede” lobbyister. Det vil sige alle de public affairs-rådgivningsvirksomheder, advokatfirmaer, ngo’er, tænketanke, erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger etc., som frivilligt har registreret sig for dermed at få større adgang til Parlamentet og bedre indsigt i EU-sager.

 

5 anbefalinger til en effektiv EU-lobbyindsats

Af denne liste fremgår det ikke overraskende, at større lande som Tyskland, England og Frankrig indtager førerpositioner i Bruxelles med store repræsentationskontorer. Tyskland har 640 lobbyister akkrediteret til Europa-Parlamentet. Herefter følger England med sine 350 akkrediterede lobbyister, mens Frankrig og Italien har ca. 300. Blandt bundskraberne finder man de nye EU-lande, som trådte ind i EU i 2004. De har i gennemsnit 15 akkrediterede lobbyister til Parlamentet. Lige så mange som Danmark.

 

Heldigvis er der gode råd at hente for de danske virksomheder, som ikke er i Bruxelles endnu, enten fordi de har sovet i timen, eller fordi de ikke vil eller ikke har ressourcer til at foretage de nødvendige investeringer. Anne Marie Damgaard og Peter Munch-Madsen giver 5 anbefalinger til, hvordan man dels holder sig ajour med EU-stof, dels påvirker EU’s beslutningsprocesser.

 

1. Du skal alliere dig med lobby-bureau, som rent faktisk er et lobby-bureau

Politisk interessevaretagelse. Public Affairs. Lobbyisme. Kært barn har mange navne, og adskillige konsulentbureauer reklamerer for deres helt unikke ”lobby”-ydelser. Peter Munch-Madsen holder en kort tænkepause, da snakken falder på disse bureauer: ”Hvis man vil ruste op omkring sin lobbyindsats i EU, kan man jo sagtens alliere sig med et af disse bureauer. Men det er en absolut fordel, at bureauet har ’inhouse kompetence’ og konkret erfaring med Bruxelles. Det er en stor udfordring at levere en god lobbyindsats, hvis man ikke forstår processen og kender de relevante institutioner, udvalg, personer og netværk helt ind til benet”, udtaler han.

 

Anne Marie Damgaard er enig og supplerer: ”I Bruxelles er der mange forskellige stakeholders på scenen. Det gælder alt fra nationale embedsmænd, politikere, eksperter, EU-embedsmænd, ngo’er, lobbyister fra andre organisationer med lignende interesser eller det modsatte, til fagforeninger, som man er i dialog med under sin lobbyproces. Det er svært alene at følge denne proces fra Danmark”

 

2. Du skal sove med Financial Times under hovedpuden

Anne Marie Damgaard og Peter Munch-Madsen er begge nyhedsjunkies med et stort forbrug af EU-stof. Det gælder både EU-institutionernes daglige strøm af information og den nationale presse. Denne vane ønsker de begge at give videre til danske virksomheder. Peter Munch-Madsen og Anne Marie Damgaard er begge afhængige af følgende EU-sites: 

  • Financial Times
  • Europa Kommissionens hjemmeside (specielt Kommissionens Midday Express), herunder de forskellige generaldirektoraters hjemmesider
  • Europa-Parlamentets hjemmeside
  • EU-formandskabets hjemmeside
  • Le Monde
  • Europolitique
  • Europeanvoice
  • EurActiv
  • Folketingets EU-oplysning
  • De politiske partiers hjemmesider (Europæiske og i Danmark)

3. Du skal være anti-provinsiel

Under interviewet dukker det samme ord op igen og igen - ”provinsiel”. Og det er ifølge de to lobbyister ikke godt i en EU-sammenhæng. Som Anne Marie Damgaard udtaler: ”Mange danske virksomheder har primært fokus på Christiansborg og de danske ministerier, når de ønsker at gøre deres interesser gældende. Måske er det, fordi de er mere trygge ved den danske scene, hvor lobbyindsatsen foregår på dansk, og de øvrige aktører er danskere”.

 

Men Anne Marie Damgaard fortsætter: ”Danske virksomheder har noget at lære i forhold til EU-indsatsen, hvor det hele foregår på tværs af sprog, kulturer og nationaliteter. Indsatsen skal ganges med 27 lande og 23 sprog. Der er lang vej endnu, før det bliver naturligt lige at gribe røret og ringe til den franske embedsmand i Kommissionen for at få en opdatering på en sag .Men det er på ingen måde umuligt at komme igennem til EU’s institutioner. De er interesseret i at modtage input fra nationale stakeholders på de forskellige policy-felter. ”

 

Anne Marie Damgaard og Peter Munch-Madsen mener, det er helt afgørende, at danske virksomheder overvinder deres usikkerhed og prioriterer deres EU-arbejde højere i hverdagen. Også selvom EU-systemet kan fremstå stort, uoverskueligt og uigennemsigtigt.

 

4. Du skal følge med i alt, som kommer fra Kommissionen

EU består af et virvar af forskellige institutioner, som kan være svære at overskue hjemme fra Danmark. Der er dog en institution, som spiller en helt særlig rolle, og som man i særdeleshed bør følge: EU-Kommissionen. Her fremsættes europæiske ideer og visioner, og her sendes de i høring, før de senere vedtages eller forkastes ved lov af de 27 medlemslande. Peter Munch-Madsen påpeger: ”I Kommissionen har du virkelig mulighed for at præge fremtidige direktiver og forslag. Men du skal være meget, meget tidligt ude med gennemarbejdede analyser, som understøtter din sag. Når først Kommissionen har fremlagt sin tekst, er det generelt svært at ændre mere end 20-30 % via Europa-Parlamentet og Ministerrådet”.

 

Peter Munch-Madsen understreger, at danske virksomheder bør involvere sig i den europæiske beslutningsproces langt tidligere. Hans kongstanke er, at en effektiv lobbyindsats i høj grad handler om at være først. Og huske på, at ethvert direktiv og enhver lov starter med et blankt stykke papir, hvor alle kæmper om at sætte det første bogstav og de første ord, som skal danne rammen om direktivet. ”Det er i den såkaldte præ-direktivfase, at en stor del af rammerne for et forslag tegnes, og det nytter ikke noget, at du sender en fax, ti minutter før et lovforslag skal præsenteres eller vedtages. Ideelt set skal du allerede have påvirket et EU-initiativ, før det er offentliggjort. Lyt på vandrørene og gå til uformelle møder for at få insiderinformation”, siger han. Selv overvåger Peter Munch-Madsen løbende de tiltag og initiativer fra Kommissionen, som vedrører Realkreditområdet og området for finansielle tjenesteydelser. Og så handler han. For som han siger: ”Det gælder om at komme Kommissionens i forkøbet, så du selv er med til at skabe politikken”.

 

5. Du skal drikke te med Margrethe Auken

Peter Munch-Madsen og Anne Marie Damgaard mener, at Europa-Parlamentet er en vigtigt EU-institution, som danske virksomheder ikke prioriterer højt nok i deres lobbyindsats. De opfordrer begge danske virksomheder til i højere grad at gøre brug af de 785 politikere og særligt de 14 danske medlemmer, som er valgt til Parlamentet. De lovgiver ikke blot om store dele af hverdagen for Europas 485 millioner borgere og erhvervsliv. De har også magten til at skabe alliancer og koalitioner om fremtidig europæisk politik. Så det gælder om at følge med i de initiativer, som kommer fra Europa-Parlamentet og sikre en løbende dialog, uanset om man arbejder med miljø, fødevare, finans, transport eller forbrugerstof.

 

Peter Munch Madsen og Anne Marie Damgaard mener ligefrem, at EU-parlamentarikere har brug for input fra de danske organisationer og virksomheder: ”Hvis du har lavet en rigtig grundig analyse inden for dit politikområde, så er det vigtigt at præsentere sagen for de relevante parlamentarikere i håb om, at de går videre med sagen. På den måde hjælper du dem også ved at skabe klarhed om sagen og større indblik i et område”, slutter de to danske lobbyister fra Bruxelles.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job