|
Sådan anvender du selfien strategisk
Bliv strategisk selfiestjerne

Skrevet af
Selfies er meget mere end selvoptaget billedspam. Se her, hvordan I kan bruge selfien som et strategisk led i jeres markedsføring.
I 1984 sang Madonna, at hun var en ”material girl in a material world”. I dag ville hun have sunget ”a digital girl in a digital world”. Verden er i dag digitaliseret i en sådan grad, at selfies er blevet ligeså naturlige for de såkaldte millenials, som spejle er for alle os andre. 
 
Ellen DeGeneres' Samsung-sponsorerede selfie-indslag til Oscar-festen i 2014. Fotoet blev retweetet over 3,4 millioner gange. Kilde: Daily Mail Uk.
 
For selvom selfien ikke har været populær fra starten, så er der utallige grunde til at byde den velkommen. Selfien illustrerer nemlig ganske tydeligt den fotoadfærd, der efterhånden præger store dele af verden. Der bliver uploadet 380 milliarder billeder om året, ja, der bliver faktisk uploadet flere billeder hvert andet minut nu, end der blev taget i hele det 19. århundrede.
 
Selfiens kamp for anerkendelse
Selfien har fra starten været ilde set. De fleste af os har lavet jokes med både selfies og selfie-stangen, og nogle gør det stadig. Selfies er blevet et symbol på vores længsel efter at betragte os selv, og det er traditionelt set en overfladisk og narcissistisk ting at gøre. Netop derfor har selfie-adfærden fået et mærkat som hverken velset eller dannet, og ligeledes har selfie-stangen været de digitale gadgets' mobbeoffer nummer et.
 
Kunstnerne Aric Snee og Justin Crowe har designet en selfie-arm, der problematiserer selfien som udtryk for en ensomhed, man ikke vil indrømme.
 
Selfiens kamp for respekt og anerkendelse er dog blevet nemmere med tiden, måske fordi de kendte hurtigt tog selfie-konceptet til sig og delte det med resten af verden.
 
Obama hoppede også med på selfie-bølgen og anvendte endda den berygtede og udskældte selfie-stang til at skabe den perfekte selfie. Kilde: Business Insider UK.
 
Der er god grund til at fordybe sig i selfie-potentialet som et led i en strategisk markedsføring. Hvis du har svært ved at overbevise dine kolleger på ledelsesgangen, så oplys dem om, at forbrugerne i dag ikke er passive individer, der ukritisk tager nye produkter til sig. Forbrugerne i dag ønsker at interagere med virksomhederne og lader sig altså ikke længere tilfredsstille ved blot at iagttage. De ønsker at være en del af din virksomhed, dit brand og dit produkt. Og i den forbindelse er selfien det perfekte redskab til at engagere din forbruger, kunde eller læser.
 
Med selfien som kommunikationsværktøj får vi en unik mulighed for at inddrage forbrugeren på et langt dybere og mere emotionelt plan end nogensinde før. Selfien er simpelthen i stand til at involvere og forbinde forbrugeren til brandet.
 
Disneyland gør det ikke nemt for selfie-folket. Kilde: Mouse Planet.
 
I stedet for at ryste på hovedet over befolkningens længsel efter selfies burde man kaste sig over de muligheder, der ligger i at anvende selfien strategisk. Virksomheder skal i bund og grund droppe tankegangen omkring selfies som ”noget for de unge med identitetsproblemer” og i stedet fokusere på, hvordan man kan inddrage den næste generation af historiefortællere.
 
Langt de fleste virksomheder misser desværre enestående muligheder for eksponering ved at forkaste selfien fra starten. Som Sue Unerman, CSO MediaCom, skriver:
 
“In the world of the selfie, consumers expect recognition. Brands and media owners that do not deliver this may lose relevance compared with those that know their target audience by name”.
 
Sådan anvender du selfien strategisk:
Selvom den strategiske selfie-mødom allerede er taget inden for markedsføring, så kan du stadig nå at hoppe på vognen. Når du skal arbejde med selfien som kommunikationsmiddel, så tænk over følgende:
  • Indtænk forbrugerens behov for deltagelse i din markedsføring
  • Inviter din forbruger til at deltage i fortællingen om dit brand eller din virksomhed
  • Vær opmærksom på, hvem din målgruppe er, og om de i det hele taget anvender selfies
  • Find ud af, hvilket indhold din målgruppe deler via de sociale medier
  • Find emotionelle elementer, der kan motivere brugerne til deling
  • Giv forbrugeren mulighed for at uploade egne billeder direkte til dit site eller din app
  • Gør forbrugeren opmærksom på, at de nu er en del af indholdet på siden.
Når du involverer eller fremhæver en person i dit ”community”, appellerer du direkte til brugerens behov for selvinvolvering. Du opgraderer simpelthen personen fra blot at være en tilskuer til at blive en deltager og en, der bidrager med værdi. Ved involvering af brugeren giver du dem en følelse af ejerskab og vigtighed - og det er i bund og grund det, et ægte, loyalt og stærkt community handler om. Obama hoppede også med på selfie-bølgen og anvendte endda den berygtede og udskældte selfie-stang til at skabe den perfekte selfie.
 
Musiknummeret #SELFIE, der viser selfies fra Snoop Dogg, David Hasselhoff og hundredvis af andre. Oliver Luckett, administrerende direktør for social media marketing-firmaet TheAudience, sagde, at sangen er "så spot on det lort piger, der mødes i en klub siger-remix".
 
Spilleregler for selfie-marketing
Nu har du måske fået blod på tanden og indtænker selfies i alle tænkelige sammenhænge, men be aware! Selfies som markedsføring er fuldstændig som alle andre former for kommunikation. Det er stadig altafgørende, at du kender din målgruppe og har gennemtænkt selfiens konkrete inddragelse og anvendelse i markedsføringen. Hvis du ikke laver dit benarbejde, kan selfien sagtens gå i glemmebogen i det uendelige digitale univers - og det ville være spild af alles tid.
 
 
Kunsten er i den sammenhæng at sikre sig, at ens selfie-strategi indeholder en følelsesmæssig tilknytning til forbrugerne, i en sådan grad at brugerne slet ikke kan lade være med at dele deres selfie. Der er altså ingen smutveje til den perfekte selfie-strategi, men en selfie-stang kan jo selvfølgelig altid hjælpe til …
 
Selfies som medarbejderfotos
En anden måde, du kan anvende selfien på, er at droppe de traditionelle og ofte kedelige medarbejderfotos på jeres hjemmeside og i stedet få de enkelte medarbejdere til at tage deres egne selfies. Autenticitet er noget af det, forbrugere vægter allerhøjest, når de skal vælge, hvilke produkter og virksomheder de gider at investere deres tid og penge i, og det er derfor oplagt at udnytte denne trang til autenticitet til at gøre din virksomhed og dine produkter mere populære. I det hele taget er det langt nemmere for forbrugerne at identificere sig med enkeltpersoner end med en abstrakt virksomhed. Så frem med selfiestangen og få lagt de selfies ud på jeres hjemmeside!
 
Flere virksomheder har allerede set fidusen i at anvende selfies som strategisk markedsføring. Lad dig inspirere af nedenstående eksempler:
 
1. Axe
Axe-brugere blev med #kissforpeace en del af selve kampagnen.
 
Axe-brugere blev med #kissforpeace en del af selve kampagnen. Kilde: Osocio.

2. Wired
Magasinet Wired UK tog også selfie-konceptet til sig og fik læsere verden over til at uploade selfies som magasinforside. Læserne delte derefter deres unikke forsidefoto på de sociale medier og taggede sig selv med #Wiredgoesviral - og vupti, så var der pludselig sket en massiv deling af magasinet Wired, endda uden, at læserne har tænkt over deres rolle som strategisk brik i markedsføringen.


Wired opfyldte læsernes drøm om at blive covermodel. Kilde: Behance.
 

3. WWF
Verdensnaturfonden indgik et samarbejde med Snapchat og kom med kampagnen #lastselfie.
 
Selfien bragt til et lidt mere alvorligt niveau. Kilde: Adweek.
 
Kampagnen bruger Snapchats flygtige natur som medie til at illustrere, hvor hurtigt truede dyrearter kan forsvinde fra vores jord. Den går altså ind og taler samme sprog som målgruppen og gør det derfor nemmere for målgruppen at relatere til problematikken omkring de truede dyrearter.
 
Reklamekampagnen fra WWF
 
5. GoPro
GoPro er en af de virksomheder, der forstår at vise effekten af deres produkt - uden overhovedet at vise deres produkt! Deres GoPro-selfies er smeltet fuldstændig sammen med produktet - med stor succes. Virksomhedens mission er at gøre det nemt at dokumentere sig selv, dele sine oplevelser i livet og så endda se godt ud, imens man gør det.
 
Når du er topblæret inden for markedsføring, behøver du slet ikke at vise dit produkt. Kilde: Twitter.

6. Turkish Airlines
Turkish Airlines er en af de virksomheder, der går all in, når det kommer til at sætte selfien i spil. De hyrede Kobe Bryant og Lionel Messi til at være ansigter for kampagnen #Selfieshootout. Kampagnen endte med at blive rejseindustriens mest sete virale kampagne sidste år.

It's on! Messi udfordrer til en selfie-battle af første rang! Kilde: Turkish Airlines.

7. Museer
Flere museer har oplevet, at det er vanskeligt og mildest talt en stor udfordring at tiltrække den yngre målgruppe. Nu har de taget kampen op og inddraget selfien som et led i at tiltrække flere yngre besøgende. Besøgende kan nu dele deres museum-selfie med hashtagget #museumselfieday og blive en del af den gruppe af unge intellektuelle, ”der går på museum”.
 

Nu har du mulighed for at lave dit "yndlings-kunst-pose". Kilde: Twitter.

8. BaubleBar
Smykkefirmaet BaubleBar er endnu en virksomhed, der har anvendt selfien på en smart måde. De opfordrer deres kunder til at uploade selfies med de forskellige smykker på, og disse selfies bliver derefter anvendt på BaubleBars hjemmeside. Hver måned udvælger BaubleBar tre favorit-selfies, og vinderne kan se frem til at shoppe amok for 100$ på sitet. Det vil sige, at kunderne bliver belønnet for deres visuelle interageren med brandet, og virksomheden bliver boostet via de sociale medier, hvilket i sidste ende genererer et øget salg.
 
En kunde bliver anvendt som model på BaubleBars online shopping-site. Kilde: Sproutsocial.
 
Elsk din selfie-trang 
Som en, efterhånden, ret rutineret bruger af både selfies og selfie-stang må jeg indrømme, at jeg er begyndt at holde vanvittigt meget af konceptet. Til at starte med blev der selvfølgelig skulet en hel del til den absurde adfærd og tilhørende aggregat, men lige så snart folk omkring dig indser, at du ikke kun tager selfies som ”det lille spejl på væggen der”, så sker der noget.
 
Mit seneste arbejde med selfie-stangen var forrige weekend, hvor jeg fik sat gang i en fest med 300 mennesker ved at lave en selfie-stang-slange, hvor alle blev videofilmet og foreviget af den magiske arm.
 
 

Relaterede artikler

Kick ass Insta-ads - I dag klipper Instagram snoren for reklamer på platformen. Nu kan danske annoncører også markere sig på det sociale medi...
Insta-brand dig selv - Overskrift.dk lancerede i sidste uge Instagram-listen, der viser de mest populære instagrammere i Danmark. Det er en god...
Finstagram: Digitale dobbeltliv - Alle de seje børn gør det. Millenials, Gen Zs, hipsters, cutesters, norm-cores og yuccies. De er så ægte, at de går fake...
Snip snap-marketing-chat - Halvdelen af alle danskere mellem 12 og 29 år bruger Snapchat dagligt. Snapchat er dermed et oplagt valg, hvis man som v...
Glem dagen: Grib mikro-øjeblikket! - I smartphonens tidsalder lever forbrugeren fra mikroøjeblik til mikroøjeblik, afhængig af det überaktuelle behov, som ha...
Black Lemonade - For mange handler Beyoncés succes om velplanlagt kommunikation, marketing og god business-sans – krydret med lidt femini...
Fra Instagram til Instagrim - Instagram har chokeret de 400 mio. brugere verden over, der dagligt bruger tjenesten. På få år er Instagram blevet et af...
Millennials ødelægger verden - Det er millennial-generationen, der i hyperaktivt tempo har smadret traditionelle forretningsmodeller, magtstrukturer, i...

Giv din stemme

15 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

52 JOB

Kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Markedschef

Frist: 22. marts

Strategic Communication Officer

Frist: 12. april

Juniorrådgiver

Frist: 5. april
Se alle job Indryk job

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.