For 100-150 år siden startede den første store avisbølge herhjemme. Den løb over 20-30 år, hvor et væld af avistitler så dagens lys i den danske avisverden. Enkelte af dem er stadigvæk tilbage på mediescenen, som netop nu er inde i den største revolution siden starten af avisernes æra i slutningen af 1800-tallet. Den tids avismagere var teknikere – typografer – der gik i alliance med politikere. De leverede krudtet til den politiske reformkamp, som drev avisudviklingen frem dengang. Dertil kom en hurtig grafisk, teknologisk udvikling, som skubbede på vognen, og som de dygtigste avismagere tog til sig i det nye informationssamfunds tjeneste. Etablering af en avis på det tidspunkt krævede blod, sved og tårer. Først skulle der rejses kapital blandt idealistiske mennesker, som ikke just havde penge siddende løst i lommen til den slags eventyr. Så skulle der skaffes teknisk udstyr, som ikke var en massevare, men som oftest skulle importeres fra udlandet og var måneder undervejs. Mht. økonomi, teknik og indhold er der dermed meget stor forskel mellem den første avisbølge herhjemme og den, vi oplever for øjeblikket. På overfladen. I understrømmen er der imidlertid paralleller, som det er værd i at bide mærke i, når man skal vurdere den nuværende avisudvikling.

Globalisternes og multikulturalisternes nye avis
I de små lokalsamfund, hvor aviserne i slutningen af forrige og begyndelsen af sidste århundrede blev etableret, var de en sensation. De blæste nye vinde ind fra en stor verden og åbnede lokalsamfundenes øjne for de nye tider, der var på vej – politisk, menneskeligt og teknologisk. Tilsvarende kan vor tids avisbølge ses som en revolution. Den bæres frem af en ny tids globalister og multikulturalister, der har en helt anden dagsorden end den, som de etablerede aviskoryfæer har i deres aviser.

Lex Dagen
Første varsel om denne udvikling kom med avisen Dagen, der dog desværre levede så kort. Men avisverdenen har altid haft sine fantaster uden så meget jordforbindelse. I dette tilfælde stifteren Peter Linck. Uagtet Peter Linck havde Dagen alle ingredienser til en revolution med det nævnte globale og multikulturelle budskab på dagsordenen. Stil, indhold og medarbejdere signalerede dagsordenen, som sendte en rædselsbølge igennem den etablerede presse. Alle dens koryfæer valfartede ud i Peter Lincks hellige haller for at få en duft af de nye tider og eventuelt etablere samarbejdsaftaler med ham for i det mindste at få en lille bid af de nye medietider. Stor var lettelsen, da ballonen revnede.

Mediemoguler

Men tiden i det efterfølgende paradis blev kort – som det nu viser sig i den totale krig, som er brudt ud på mediemarkedet. Hvad har gratisaviserne så med en ny tids dagsorden at gøre? Udspringer de husstandsomdelte avissprøjter ikke bare af nogle pengestærke, islandske fantasters drømme om at realisere pengemænds gammelkendte drømme om at blive mediemoguler? Som det så ofte er set tidligere i medieverdenen. Og som det forsat ses i nogle lande, f.eks. Rusland, hvor oligarkerne er begyndt at spille med mediemusklerne. Teknologisk er aviserne i en brydningstid – ligesom under den første avisbølge. Den tids avismagere i Danmark vidste godt, at avisudviklingen var meget længere fremme i andre lande, f.eks. USA, hvor de første rotationspresser allerede var i gang med massefremstilling af aviser, da de selv startede ud med deres langsomme og omstændelige fladpresser. Det store spring i udviklingen i USA skete under den amerikanske borgerkrig, hvor den nyopfundne telegraf sørgede for nyhederne fra fronten nede sydpå til de store avishuse i New York. Den teknologiske udsigt for aviserne er lige så lovende i dag, hvor f.eks. de digitale trykpresser er ved at være klar til afløsning af offset-presserne. Ligeledes er den digitale tryksværte lige om hjørnet – eller Magic Ink, som en af producenterne så rammende kalder sit produkt. Dermed kan avisen overføres elektronisk til avislæserne – hvor og hvornår det skal være.

Pop-up-aviserne & de nye avismagere
Sammentænkning af de nye teknologier er samtidig en gudsgiven evne, som de nye avismagere som Peter Linck og hans islandske venner m.fl. har til fælles. I modsætning til de etablerede avis-koryfæer, som slet ikke har formået at se det teknologiske lys i tide. Når de etablerede bladhuse slår igen med gratisaviser forud for Nyhedsavisens indtog på det danske marked, er det uden baggrund i den nye udvikling. Det er fortsat på Gutenbergs præmisser. Derfor risikerer 24timer fra JP/Politiken og Dato fra Det Berlingske Hus blot at blive en pendant til et nyt begreb, som kendes fra detailhandelen – pop-up-butikker. De tager ironisk nok deres navn fra internetverdenens pop-up-reklamer, der dukker op på skærmen og forvinder igen. Pist væk!

Info-lynet Nyhedavisen

Nyhedsavisen er derimod båret af en ny tids ideer mht. indhold, teknologi og forretningsmodel. Se bare på alle de unge mennesker, der har søgt job på avisen. De ved, at der er en helt anden dagsorden end på de etablerede aviser – ligesom de unge, der nåede at arbejde på Dagen i de 40 dage, det varede. De ved også, at de folk, som står bag avisen og effektuerer de nye dagsordener, er besjælet af den nye tids ånd med det globale samfund og multikulturalisme, hvor fremmede kulturer ikke bekriger hinanden, men beriger hinanden. Bare vent, til den kommer. Det bliver et lyn. Så husk lige at få det set, når det slår ned – det store nye info-lyn.