Teamwork
”Det er os RUC’ere, der får jobs, fordi vi ved, hvordan man arbejder i et team”, er en kommentar, som undertegnede er blevet mødt med flere gange efter at have fremsat den påstand, at specielt grunduddannelsen virker ufokuseret og – ja, lad mig da bare sige det – temmelig tynd. Præcis hvad de to ting har med hinanden at gøre, er aldrig gået op for mig. Men ikke desto mindre bruges argumentet(!) gang på gang til af feje enhver modstand af bordet. Meninger om RUC er forbeholdt de indviet, og af uforklarlige årsager er jeg altså ikke berettiget til at påpege fejl og mangler ved uddannelsen. Måske skyldes det, at jeg jo alligevel har sat kurs mod et liv i frustration over manglende plads til de hundredvis af afslag, jeg kan forvente at få på mine jobansøgninger.

Bevares, hvad betyder kritikken, hvis blot vi fokuserer på det væsentlige: At vi har det erhvervslivet vil have.

RUC – The final frontier
Derudover skyldes kritikken i høj grad, at studerende på traditionelle universiteter slet ikke er gjort af det samme stof som RUC’ere. Jeg må indrømme, at jeg aldrig helt havde forstået, hvad der menes med det, før jeg læste følgende udtalelse:

”Desuden tiltrækker RUC en speciel type mennesker, som jeg vil påstå har lidt mere drive end gennemsnittet af studerende - det er jo langt fra alle som syntes det er fedt at skulle kaste sig ud i et samarbejde med nye mennesker i nye projekter med uvisse mål... ” (kommentar til ”den gode, den onde og den virkelige kandidat” herpå sitet).

Man må bøje sig i støvet. Det er sgu imponerende, at disse fremmelige unge mennesker tør opgive trygheden ved at stå alene med ansvaret og problemerne for at kaste sig hovedkulds ud i et forsøg på at ’go where no man has gone before’. Jeg kan kun beklage, at jeg ikke er velsignet med det samme drive som min bror (som pt. læser kommunikation på RUC) og trøster mig med, at mine forældre må anerkende, at det er deres fejl, at jeg kan se frem til at friste en tilværelse som dagpengemodtager. Forhåbentlig vil det medføre, at der falder lidt af fra den side i form af diverse almisser.

Fremtiden er lys
Den homogene masse af mennesker, der studerer ved traditionelle universiteter, må altså sætte sin lid til, at RUC’erne er så dygtige og attraktive, som de påstår. For der skal godt nok eksporteres noget ’know how’, hvis vi skal opretholde den danske velfærdsstats udseende med alle os arbejdsløse akademikere på overførelsesindkomst. Men at dømme ud fra RUC’ernes syn på fremtiden, ser det lyst ud. Vi KU’er kan trygt læne os tilbage og spendere tiden med at diskutere den ubrugelige viden, vi har til overflod. Udgifterne til det skal RUC’erne nok tage sig af i tæt sammenarbejde med erhvervslivet.