Rubinsteins sandhed

Når krisen kradser, er pressen de første til at banke på virksomhedens dør. Og det er ikke kun journalisterne, der finder erhvervslivets kriser vigtige. Befolkningen deler i større og større omfang pressens interesse. Vi lytter, læser og ser, mere og mere, det negative erhvervsstof. Kommunikationsforum har talt med Pengemagasinets Mogens Rubinstein - manden bag ét af de seerstærke programmer om erhvervsstof på DR. Hans råd til virksomhederne er: fortæl sandheden og hele sandheden. Det gør ondt, men det er det eneste, som kan redde en krise fra at udvikle sig til en katastrofe.

Når krisen banker på en virksomheds dør, hvordan handler en virksomhed så troværdigt overfor pressen?
Det enkle svar er, at de skal fortælle sandheden og hele sandheden. Og den må gerne komme fra direktørens mund. Virksomhederne skal i hvert fald koordinere internt, hvem der udtaler sig afhængigt af, hvordan virksomheden er bygget op. Åbenhed overfor pressen er også med til at skabe troværdighed - det betyder, at der ikke sås tvivl om deres troværdighed under og efter krisen.

Vores interesse for en kritisk sag bliver ikke mindre af, at virksomheden ikke er åben overfor os. Det giver kun grobund for, at vi borer ekstra ned i sagen. Lukkethed signalerer bare, at der er dele af virksomhedens adfærd , der ikke tåler dagens lys. Så lukkethed overfor pressen kan ende med at være det dårligste træk fra virksomhedens side overhovedet i en krisesituation. Visse virksomheder er selvfølgelig underlagt børsreglerne, men så må de sørge for at udsende fondsbørsmeddelelse som det første, så de kan fortælle offentligheden om den pågældende sag.

Hvordan får pressen øje på krisen i en virksomhed?
Det får vi mange forskellige steder fra. Det kan være alt fra et internt tip, til personer, der henvender sig til os. Det kan jo også i nogle tilfælde være virksomhederne selv, der udsender en børsmeddelelse, som vi så dykker dybere ned i.

Hvilket stof er interessant i erhvervslivets kriser?
Vi vinkler altid stoffet afhængigt af, hvad det er, virksomheden laver. Hvis det er en virksomhed, som producerer et alment kendt produkt, er det forbrugervinklen, der er interessant. Men har krisen ramt en finansiel virksomhed, er det de finansielle ejerforhold, der kan være interessante.

Hvordan finder man en balance mellem at slagte virksomheden og fortælle den saglige historie?
Der er kun det at sige, at alt skal fortælles! Men det skal være sandt. Vi holder os ikke tilbage, selvom det går ud over medarbejderne. Vi kan som presse, i en krisesituation, ikke tænke på medarbejderne. Man må jo huske på, at den negative historie for virksomheden og dens medarbejdere kan være ’positiv’ for de mange interessenter i virksomheden. De har jo ret til at blive oplyst om, hvad der sker med den virksomhed, de har aktier i. De er jo også licensbetalere, som har krav på, at DR bringer historien – dem kan vi jo ikke tilbageholde information for, fordi det er synd for en række medarbejdere.

Pressens rolle i forhold til erhvervslivet er jo, at fortælle om alle forhold som måtte have interesse for et bredt udsnit af seerne. Vi skal fortælle hele historien, så længe den er sand.

Om Rubinstein
Mogens Rubinstein har siden 1996 været manden bag Pengemagasinet på DR1. Tidligere har han arbejdet på TV-Avisens politiske redaktion i mange år. Derudover har han kommenteret transmissioner på DR. Lige fra EM-holdets hjemkomst efter sejren i Stockholm til begivenheder i Kongehuset. Pengemagasinet er DR1s program om erhvervsstof, som sendes hver torsdag i nyhedstimen på DR1




Relaterede artikler

Krisen er et barn af firserne - Krisens anatomi er udgangspunktet for Winni Johansens og Finn Frandsens arbejde med kriser i virksomheder. Samtidigt har...
Internettets rolle i virksomheders kriser - Global rækkevidde, fri publicering og den lette tilgang til informationer af enhver art er egenskaber, der gør Internett...
Dørmåtte for det manglende kriseberedskab - Et nyt studie af konsekvenserne af virksomheders kriser viser, at hele 25 procent af virksomheder, der er eller har være...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

25 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 1. juni

Digital redaktør

Frist: 2. juni kl. 9.00

Kommunikationskonsulent

Frist: 8. juni
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.