Roy rykker

Skrevet af
Roy rykker vestpå. Fra RUC til Handelshøjskolen i Aarhus. Den produktive professor får mere tid til at fokusere rent på Corporate Communication. Et område, han fortryder at have været så længe om at finde. Læs også om, hvorfor Aarhus er en powerball, og hvorfor han tog i et buddhistisk kloster en uge.


Hvorfor er du rykket fra RUC til ASB?
 
Kollegerne på ASB har formået at opbygge et meget attraktivt uddannelses- og forskningsmiljø i Corporate Communication, som jeg ønsker at bidrage til. Samtidig er miljøet skarpere profileret og fokuseret på netop de kompetencer, som jeg selv har prøvet at opbygge over de sidste mange år. Ud fra dette perspektiv er ASB faktisk et meget naturligt og nærmest ideelt sted for mig. I øvrigt: Jeg har altid haft et særdeles positivt forhold til Jylland og jyder (min partner er også jyde :-). Foreløbigt pendler jeg dog, så om(kring) weekenden kan jeg stadig mødes på Københavns gader og stræder.


Var RUC ikke et optimalt sted? Hvorfor?  
 
Jeg forlader RUC i positiv sind og i godt humør. Jeg havde et særdeles produktivt halvt årti på RUC og en del frugtbare samarbejdsrelationer med mine RUC-kolleger, som jo ikke stopper, blot fordi jeg skifter arbejdsplads. Jeg fik også mulighed for at vejlede mange dygtige kandidater. Men uddannelses- og forskningsmæssigt er ASB's Center for Corporate Communication nok mere i overensstemmelse med min egen kompetenceprofil i dag. Den er jo heller ikke længere den samme, som den var for fem år siden. Og så er det jo ingen hemmelighed, at RUC har befundet sig i en vanskelig omstillingsproces og i en knaphedssituation – med alt, hvad dette indebærer. Men det vigtigste har helt klart været den konkrete faglige udfordring og det faglige miljø, som ASB kan tilbyde mig.


Din kompetenceprofil har ændret sig, siger du. Hvordan så den ud for 10 år siden? Hvordan ser den ud i dag? Og hvordan ser den ud om 10 år?


For 10 år siden afsluttede jeg arbejdet på min ph.d.-afhandling om Tysklands image i danske medier, som så skabte min interesse for place branding. Men dengang var jeg nok mere medieforsker end virksomhedskommunikationsforsker. Og jeg hentede måske nok mest teoretisk og metodisk inspiration i sprog- og litteraturvidenskaberne, som jeg rent faktisk startede med at studere. I dag handler det for mig meget mere målrettet og fokuseret om organisationers interne og eksterne kommunikation – hvor medier (ikke kun massemedier) blot udgør een, om end vigtig, aspekt. Teoretisk og metodisk finder jeg i dag mindst lige så meget inspiration i politologisk litteratur, ledelses- og organisationsforskningen. På det seneste har jeg fået større og større interesse i hjerneforskningen, som udvikler sig forrygende i disse år. Jeg har også fortsat en særlig interesse i politisk kommunikation, specielt når det gælder grænsefladen mellem politik og marked. Men her taler jeg om mine interesser – ikke kompetencer. Det må egentlig være andre, der sætter ord på dem. Men jeg er da særligt glad for det arbejde, jeg har lavet om skjult markedsføring, og som indgik i betænkningsgrundlægget for den nye danske markedsføringslov. Om ti år er jeg forhåbentlig stadig og endnu mere kompetent indenfor Corporate Communication-området. Det er jo et felt i fortsat og rivende udvikling – og der er nok at tage fat i. Og så håber jeg, at jeg bliver bedre, bredere og stærkere på området statistik og kvantitative analysemetoder – et område, som jeg desværre aldrig fik tilstrækkelig skoling i.


Hvad fortryder du mest i din karriere?


Jeg fortryder nok mest, at jeg faktisk har været ret længe om at finde og definere min egen boldgade. Fordelen ved at have ret brede kompetencer og interesser indebærer den ulempe, at man har svært ved at prioritere – helt derhen, hvor man ikke bunder længere. Fordelen ved at være engageret i det, man laver, og at stikke hovedet frem, indebærer den ulempe, at man begår fejl og får én over tuden. Men omvendt er det i mit perspektiv ikke det værste at begå fejl eller at få fortalt, at man har begået fejl. Det værste er for mig snarere ikke at kunne lære af sine fejl – eller blot at være uengageret, ligeglad og passiv i sin tilgang til livet. Det gælder karrieren, men det gælder også alle andre af livets områder.

Hvad har været det vigtigste skridt i din karriere?

Der har været mange vigtige skridt – og mange vigtige mennesker, som jeg kunne lære af og som har hjulpet mig (ingen nævnt, ingen glemt). En karriere er ikke noget, man skaber helt alene og for sig selv, men i samspil og samarbejde med sine omgivelser. Men hvis jeg alligevel skal fremhæve noget, så var det vel dybest set min beslutning om at komme til Danmark for snart 20 år siden. Det var startskuddet – og selv om jeg indimellem fortsat kan blive så frygtelig irriteret over dette og hint (og det er vist også omvendt; jeg har stadig ikke assimileret mig, når det eksempelvis gælder debat- og diskussionskulturen, som efter min opfattelse er helt forskellig i Danmark og Tyskland), så har mit skift til netop ASB også med det at gøre, at jeg dybest set er så glad for Danmark og danskere – og egentlig fortsat ikke ønsker at leve et andet sted i verden.



Du kalder Århus en powerball. Hvorfor det? Hvad mener du?


Powerball er for mig en metafor for, hvordan jeg ser mulighederne i Århus både uddannelses- og forskningsmæssigt: det handler om evnen at springe højt, hvilket forudsætter, at der også er højt til loftet. Det handler om at definere og at opnå mål. Og det handler om at have en kritisk masse, både i kvantitet og kvalitet, for at kunne realisere sine uddannelses- og forskningsmæssige mål. Tidligere Horsens-borgmester Vagn Ry Nielsen sagde engang til mig under et interview: ”Det handler ikke blot om at trække på samme hammel, det gælder mindst lige så meget om at trække denne hammel i samme retning”. Det håber jeg, jeg kan bidrage til i Århus.


Hvad glæder du dig mest til?

 
Jeg glæder mig faktisk allermest til det trivelige og venlige arbejdsmiljø på ISEK/ASB, hvor jeg i forvejen kender en række søde kolleger. Jeg ser frem til et tættere og dagligt samarbejde med disse kolleger. Jeg glæder mig lige så meget til de mange studerende i Århus, der deler mine faglige interesser. Og så glæder jeg mig til, at skiftet giver mig et nyt boost rent forskningsmæssigt – det kan jeg allerede nu mærke.



Hvad kommer du til at savne mest?


Helt ærligt? – Min partner i hverdagen. Men helt grundlæggende vil der vel altid også være en smule vemod, når man rykker videre... Vi mennesker – og måske især mig – er jo tryghedsnarkomaner. Omvendt: Stilstand er ingen option – ikke for mig.



Får du et nyt forskningssigte? Hvad vil være dit fokus?


Mit forskningssigte er, at jeg i samarbejde med mine nye kolleger ønsker at videreudvikle ASB's forskningsprofil inden for Corporate Communication. Mit fokus og ambitionsniveau vil fremover helt  klart og endnu tydligere være international topforskning inden for området. Dette vil føre til en række skarpere prioriteringer fra min side fremover, når det gælder andre arbejdsmæssige aktiviteter – som der ganske enkelt vil være mindre tid til, når jeg samtidig også ønsker et liv med familie, venner, sport og kultur.


Er der nogle konkrete forskningsprojekter, du skal i gang med? En særlig vinkling inden for CC?

Jeg har stadig nogle hængepartier fra tidligere projekter, der skal afsluttes. Så sent som i dag skrev jeg til en belgisk og en britisk kollega, at jeg sammen med dem vil bruge kræfter på en EU-ansøgning for 6 ph.d.-stipendier indenfor social marketing-området. Hvis vi kan skaffe disse midler (men dette er besværligt og svært), er planen, at to hhv. danske, belgiske og britiske ph.d.-studerende vil få mulighed for at arbejde sammen og med os tre professorer, hvor stipendiaterne vil være 30 % af tiden på partneruniversiteterne i Belgien og Storbritannien og i erhvervslivet. Nu må vi se, om det lykkes. Ellers har jeg været specielt glad for mit samarbejde med min kollega Lars Thøger Christensen over det sidste års tid, hvor vi har skrevet om virksomheders transparens. Vi præsenterer resultaterne af vores arbejde næste lørdag på ICA's (International Communication Association) konference i Montreal.



Hvad er det værste og det bedste ved kommunikationsforskning?

Det bedste er helt klart, at den er så propfyldt med overraskelser, forskellige vinkler og store muligheder. Og at den er udogmatisk – forstået sådan, at kommunikationsforskning har så mange tilgange og perspektiver, hvilket også betyder grundlæggende respekt for dem, der tænker anderledes end en selv. Det værste er måske igen bagsiden af samme medalje: at den kan forekomme grænseløs, uoverskuelig



Du har været i et buddhistisk kloster. Hvorfor, og hvad får man ud af det?

Jeg er ikke-religiøs. Buddhisme er for mig en livsfilosofi, som jeg opdagede i en periode, hvor jeg havde brug for at tænke, rense og fokusere mine tanker og at genvinde balance. Med thailandske venners hjælp fik jeg så lov til at leve i kloster iblandt munke ved Chiang-Mai. Det, der tæller i livet, begynder virkeligt at stå klart for én, når du står op kl. 4 om morgen, følger munkene barfods på deres daglige tur i lokalområdet, du ikke må slå myggen ihjel, som suger dit blod i dæmringstiden (af respekt for alt liv), du sover om natten på en tynd bambus-måtte på et stengulv, du får et enkelt vegetarisk måltid om dagen – og bruger ellers tiden på at være i "walking meditation". Jeg føler stor gæld og taknemmelighed til disse mennesker – og det har bestemt ændret mit liv. Men jeg ved ikke, om andre ville få det samme ud af det – jeg tror, vi må hver især finde vores vej. For mig er det buddhistisk visdom, der er noget helt andet end akademisk klogskab. Forskellen gjorde Ajahn'en i dette kloster meget klart for mig allerede dagen for min ankomst.


Hvem er din yndlingsteoretiker?


Har jeg sådan en? Jeg er jo totalt eklektisk og lader mig gerne inspirere af så mange kloge tænkere i sociologien (fx Gadamer, Habermas, Luhmann, Foucault, Giddens), medieforskningen (fx Neil Postmann, McLuhan, jeg synes også stadig meget om Dewey-Lippmann-debatten, som jeg betragter som en af kommunikationsfagets vigtigste), marketing- og forbrugerforskningen (fx Ehrenberg, "de postmoderne": Stephen Brown, FuatFirat, Russell Belk osv.). Her i Danmark har jo nok kontakten til vejledere, bedømmere og kolleger præget mig meget (fx Anker Brink Lund, Anne-Marie Søderberg, Uffe Østergaard, Majken Schultz, Suzanne C. Beckmann, Peter Kjær, Maja Horst). Men det er egentlig ikke fair at stille det op sådan – der er for mange gode forskere og inspirationskilder, som jeg så ikke nævner.


Hvem er din hadeteoretiker?


Jeg har vist ikke nogen hadeteoretikere. Man kan måske synes, at nogle teoretikere er bedre end andre til at formidle deres tanker – men dette siger jo intet om kvaliteten af deres tankevirksomhed. Der er dog en ting, jeg ikke bryder mig så meget om: Det er, når teoretikere får en kvasi-religiøs status. Det lugter for meget af "dogma"; og for mig at se har dogmatik og videnskab intet med hinanden at gøre. Der er altid et "men" – ellers dør debatten og udviklingen i forskningen.
 

Relaterede artikler

Professor Roy siger op på ASB - En af landets fremtrædende universitetseksperter i virksomheds- og markedskommunikation, professor Roy Langer, forlader ...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

50 JOB

Kommunikatør

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælper

Frist: 24. januar

Digital redaktør

Frist: 19. januar

Studentermedhjælper

Frist: 31. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.