Roskildes mudderkort: Når kedelig faglighed går viralt
Mudderkortet over Roskilde Festival er et produkt af fritid og faglighed, der rammer virkeligheden med noget nær perfekt timing. Læs hvordan NIRAS fik sat GIS-kompetencer øverst på mediernes dagsorden - og hvor det gik lidt for stærkt
“Her skal du ikke slå teltet op på Roskilde Festival”.
Sådan lød overskriften på den nyhed, NIRAS’ kommunikationsafdeling lagde online torsdag den 26. juni klokken 14.
Fredag ved middagstid gik webserveren i knæ. På under et døgn var nyheden gået viralt på de sociale medier, og syv af de største danske nyhedssites linkede til nyheden med kortet, der med sine malende blå klatter illustrerede, hvor regnvandet efter et skybrud over festivalen ville gøre luftmadras til vandseng.
Historien ramte et sweet spot, der gjorde det muligt at kommunikere et ellers temmelig usexet grundbudskab. For helt ærligt, hvor mange lyttere har vi normalt til skønsang om høj faglighed og hvilke kreative muligheder, et rådgivende ingeniørfirma kan tilbyde inden for Geografiske Informationssystemer (GIS)?
.png)
Mudderkortet, der gav Niras omtale ud over det sædvanlige
Derfor blev den et hit
De fire vigtigste grunde til, at nyheden betød en 17-dobling af trafikken på niras.dk i forhold til en almindelig fredag er efter vores vurdering relevans, timing, faglig troværdighed og god servicering af pressen.
Relevant & timet
Nyheden ramte de 130.000 roskildegæster - og deres bekymrede mødre - da placering af teltlejr var top of mind. Og så var det en appelsin i turbanen, at vejrprofeterne samtidig spåede dårligt vejr. Noget nær perfekt timing af en historie med flueben i stort set alle nyhedskriterier.
Faglig troværdighed
I princippet kunne hvem som helst have lavet mudderkortet, da det bygger på grunddata, som godt nok stammer fra NIRAS, men som Geodatastyrelsen har frikøbt og gjort tilgængelige for alle. Men vores påstand er, at den oplevede troværdighed af historien stiger, når kortet er produceret af en GIS-konsulent fra en rådgivende ingeniørvirksomhed. Og at det har været en medvirkende faktor til, at så mange medier valgte at citere historien.
.jpg)
Hjernen bag mudderkortet, NIRAS’ GIS-konsulent Teresa Albeck Japsen, har selv haft god gavn af oplysningerne. Foto: Dea Buus Marcussen
Grydeklar link-historie
Selve nyheden var skrevet, så den mere eller mindre var lige til at klippe-klistre. Med en ‘news you can use’-tilgang til, hvor teltet IKKE skulle slås op, var vurderingen, at de færreste medier ville bruge kræfter på at lave deres egen vinkel på historien. Hvilket både bekræftes af, at kun to medier ringede tilbage – begge blot med opklarende spørgsmål om, hvordan kortets farveskala skulle tolkes - og af, at Facebook og LinkedIn var ved at svømme over med links til NIRAS’ egen nyhed.
… Og resultatet?
Resultatet af anstrengelserne udeblev ikke. 30.000 personer har været forbi niras.dk, og mange har benyttet lejligheden til at blive klogere på vores ydelser eller søge efter ledige job. Dertil kommer de mange, der har læst om mudderkortet på alt fra Ekstra Bladet over DR til norske specialmedier.
Skal man gøre det hele op i penge, har Infomedia anslået annonceværdien af eksponeringen i medierne til 542.000 kroner. Dette er helt berettiget en omdiskuteret metrik, men sammenholdt med en gennemsnitlig PR-score på 70 (på en skala fra -100 til +100) er der ingen tvivl om, at indsatsen i form af en dags arbejde har været givet godt ud.
Fra GIS-konsulent til mediedarling
Selvom fredag eftermiddag var en lang række af high fives, når real-time-tælleren hos Google Analytics nærmede sig 1000 samtidige besøgende, var der bestemt ting, der kunne gøres bedre.I bakspejlet burde vi have været bedre til
- at klæde vores ekspert på. Det kan være overvældende at gå fra GIS-konsulent til mediedarling i løbet af en formiddag.
- at varsko it-afdelingen om, at en viral historie var under opsejling. Vi havde rent faktisk overvejet risikoen for at blive slashdottet, men slog det hen som ønsketænkning. Erfaringen fra tidligere arbejdspladsers it-afdelinger var også, at de nærmest tog det som en fornærmelse, hvis man antydede, at serversetup’et måske ikke var robust nok.
- at udnytte trafikken på sitet. I lighed med mange nyhedssites bruger vi aktivt LÆS OGSÅ-links inde i selve teksten, men vi må nok erkende, at et link til NIRAS’ kortprodukter var skudt helt forbi. Her havde det nok været bedre med link til “Ung i NIRAS”-sektionen eller listen med ledige job.
