Arne Notkin har som chef for Deadline på DR2 truffet det modige valg at sætte Adam & Asmaa i verden som en udløber af Muhammed-konflikten. Adam og Asmaa var overraskende tv, der viste, at danske medier kan andet end at provokere. Danske medier kan også demonstrere, at vi er et civiliseret land, hvor samtale fremmer forståelsen (som det hed i en af halvfemsernes mobilkampagner).

Det er muligt, at Adam og Asmaa var et nicheprogram med under 100.000 seere, men det var i så fald et nicheprogram, der vakte opsigt ved sit kontroversielle valg af studieværten Asmaa. I en tid, hvor kun kulturradikale spinatfugle irriteres over, at tv-fladen domineres af talentshows og vildmarksrejser med en midaldrende mand ved navn Bubber, er det befriende, at Den Kloge Kanal går nye veje. At campinghabitterne så er ved at gå i selvsving over en studievært med tørklæde, viser jo kun, at vi stadig er på neanderthalstadiet, hvad integration og refleksion angår.

At det nationalistiske korps af læserbrevsskribenter anså programmet for at være et knæfald for muslimske værdier, er ikke overraskende. Og at Dansk Folkeparti som bekendt udnyttede programmet til at positionere deres ide om et muslimfrit Danmark, kommer heller ikke bag på nogen – og slet ikke Arne Notkin. Som ophavsmand til Adam & Asmaa har han valgt oplysning og debat i traditionen fra højskoledanmarks dialogkultur.

Husker man ca. ti år tilbage, vil man mindes, at Arne Notkin tidligere har taget et slagsmål med den islamofobiske nationalistfløj. Som kortvarig chefredaktør på B.T. forsøgte han at positionere avisen som en slags modpol til Ekstra Bladets meget harske linie over for indvandrerne (det var dengang, Claes Kastholm Hansen stod bag en af dansk boulevardpresses værste kampagner mod de fremmede). Arne Notkin trådte frem i forreste linie i bladets tv-reklamer, og han tog tævene på debatmøder med læserne. Det slap han dog ikke meget heldigere fra end den nuværende chefredaktør, Arne Ullum, der også er forsøgt brandet i kampagner for den kriseramte avis. I dag er B.T. gået i den anden grøft ved at lade den yderst DF-venlige Erik Meier Carlsen tegne avisen på området. Det er ikke altid noget kønt syn.

Arne Notkin fortjener ros for - i positiv forstand - at være en kontroversiel skikkelse i den danske medieverden. Han er en af de få chefer i Danmarks Radio (bortset fra Generaldirektøren), der er ikke har haft en lang karriere inden for tv. Han begyndte sin journalistiske karriere på Weekendavisen og har også været på TV Lorry. Som chef for Deadline har han været med til at positionere DR2 som en dagsordensættende kanal ved også her at være i front med de rigtige studieværter, eksempelvis Martin Krasnik og Nynne Bjerre Christensen.

Med Arne Notkin ved roret har DR2 en chef, der kan udfordre det etablerede, og det bliver der ikke mindre brug for fremover. Hvorfra kommer der ellers journalistisk frækhed og fornyelse?