Vælg selv din modstander
Vælg dine modstandere med omtanke. Når du angriber og tilbageviser dem, profilerer du samtidig dig selv i forhold til dem. Dine modstandere er dit bedste redskab til at profilere dig selv med.

Dette princip om at du vælger dig selv når du vælger dine modstandere, gælder på alle niveauer: Når du skal beslutte om du vil deltage i en debat i medierne, og når du skal beslutte hvem i et debatpanel du især vil koncentrere dine indlæg om.

En god måde at besvare et angreb på er at tilbagevise det, og derefter skifte emne og angribe på et nyt punkt. Ideen er at modparten ikke husker eller har tid til at kommentere tilbagevisningen.

Men spild aldrig tid og krudt på angreb fra ubetydelige modparter. Giv dem ikke betydning ved at besvare deres angreb.

I en politisk debat er der som regel også meget generel snak om værdier. Det er stort set uden praktisk betydning -- medmindre det fremføres på en usædvanlig måde, fx med et særligt brændende engagement.

Det der har betydning i en debat, er

· hvorledes du kan udnytte situationen her og nu,
. hvilke eksempler og historier du kan komme med.

Improvisation ud fra situationens muligheder
At udnytte situationen her og nu kan godt delvis forberedes, fx var det klart at Fogh i debatten i Valbyhallen havde forberedt at afsløre ethvert tilløb til skræmmekampagne fra Nyrups side i samme øjeblik det måtte forekomme. Det var også klart at Nyrup havde forberedt udrivningen af sider i Foghs bog.

Men meget af det der sker i situationen, er tilfældigheder som kræver improvisation. Her kan man kun sige: Vær opmærksom på disse muligheder. De kan i al deres flygtighed rumme de få billeder og replikker som medierne bruger til at fortælle deres historie om debatten og om hvem der vandt den.

Men meget af det der sker i situationen, er tilfældigheder som kræver improvisation. Her kan man kun sige: Vær opmærksom på disse muligheder. De kan i al deres flygtighed rumme de få billeder og replikker som medierne bruger til at fortælle deres historie om debatten og om hvem der vandt den. At Fogh afsluttede debatten i Valbyhallen med – statsmandsagtigt tilgivende -- at overrække Nyrup et uskadt eksemplar af sin bog, var en god illustration af den store betydning improvisation har i moderne politik i de elektroniske medier. Synd blot for Fogh at denne overrækkelse kom for sent til at blive medtaget i TV-Avisens reportagebilleder i 21-udsendelsen – og for tidligt til at blive bragt direkte i samme udsendelse. Så hændelsen illustrerer også den store betydning timing har. Men det kom selvfølgelig med i TV 2 Nyhederne kl. 22.

Eksempler og historier
I politik har alle sager mindst to sider. Det vil sige: enhver sag kan i generelle vendinger fremstilles i to versioner – mindst. Det er rutine for enhver politiker at gøre dette, men det kan selvfølgelig – som al generel ideologisk snak – gøres mere eller mindre talentfuldt og med udfoldelse af større eller mindre karisma, dvs. personlig udstråling.

Men det er ikke denne slags snak der er af afgørende betydning i en debat. Det er de eksempler og historier man udvælger til at konkretisere det generelle ideologiske perspektiv man anlægger. Da politiske sager er teknisk komplicerede, er der altid mange muligheder for at vælge gode eksempler. Fremdriften og overraskelsen i en debat ligger i de nye eksempler som deltagerne smækker på bordet. Det gælder om at tvinge modstanderen til at diskutere de eksempler man selv fremlægger.

Dette ved modstanderen som regel godt. For ham gælder det om at undgå at blive viklet ind i det fremlagte eksempel. Den mest effektive reaktion består i at fremsætte sine generelle ideologiske pointer og derefter komme med et andet eksempel fra samme sagsområde, men et eksempel som går stik i mod modstanderens eksempel.

I debatten fremfører Nyrup fx at han nægter at acceptere at der skal skæres i U-landsbistanden fordi det vil gå ud over sultne børn og AIDS-ramte. Fogh svarer ved at området skal gås igennem med tættekam og at der er penge at spare, fx på støtten til korrupte stater som bekriger nabolande. Nyrup beder om eksempler. Fogh kommer med lande, fx Zimbabwe og Uganda. Nyrup nægter at tro at det kan lade sig gøre at spare alt det Venstre erklærer at ville spare uden at det rammer ulykkelige mennesker meget hårdt. Igen kan konkretiseres med eksempler. Debatten om dette punkt vindes af den der bedst kan konkretisere og fremstille i et medrivende sprog sin pointe. Hårdt trukket op af mig:

·Billedet af det sultne, døende barn,

over for

·billedet af en skurkagtig lederklike som undertrykker og myrder for dansk U-landsbistand.

Det er en debat på billeder og eksempler. Men billederne skal ikke, som jeg gør her, kun nævnes. De skal fremmanes for øjnene af publikum. Det er her en væsentlig del af debatkunsten ligger. Det er ikke en debat på generel ideologisk snak. Når man forbereder sig til debat, skal man forberede sig på at udvælge billeder, eksempler. Den bedste sikring af sejren er et lager af gode eksempler.

Man sammenligner ofte debatter med boksning, men i boksning kan deltagerne ved parader forhindre at modstanderen får held med et angreb. Det kan man ikke i en debat. Her kan deltagerne altid føre et slag igennem. Og et velrettet slag som gør ondt, er som regel et velvalgt eksempel som vækker publikums følelser og sympati og derved tvinger modstanderen til at forholde sig til det. Hvis man sammenligner en debat med en boksekamp, så er det en kamp mellem to som lader deres arme synke ned når de har slået for at tage imod modpartens angreb. Det skiftes de så til indtil gongongen lyder. Politikere er seje. Knockout er sjældne.

Stig et trin op
Sørg for at referere til dem du er i panel med. Det signalerer at du lytter og at du er i lederposition: Du viser overblik, opmærksomhed og kombinationsevne.

Vær så vidt muligt den der sammenfatter og ser muligheder.

Vis følelser, og erstat altid negative med positive
Spørgsmålet er: følelser over for hvad? Følelser over for alle svage, men også følelser over for dit land og folk. Og -- det er måske noget af det vanskeligste -- følelser over for din modpart. Når en politiker brænder igennem skærmen er det fordi det lykkes at udtrykke følelser troværdigt. Den eneste måde at gøre det på, er ved at have de rigtige følelser.

Faren ved følelser er at du kan virke som om du mere er bestemt af følelser end af fornuft. Derfor skal følelserne være ledsaget af klarhed og nøgternhed -- selvbeherskelse.

Negative følelser må du aldrig vise. De negative følelser vil uvægerligt opstå hvis din modstander siger noget der er forkert, eller hvis han har et godt indlæg eller bakkes op af én hvis støtte du selv regnede med. Det bedste våben mod negative følelser er straks at lede dem over i positive følelser. I stedet for aggression, vrede eller irritation over din modpart, så slap af i mellemgulvet og smil – men ikke for meget, det er utroværdigt. Hvis du har svært ved at beherske de negative følelser, så se ned i dine papirer og blad rundt i dem. Hav eventuelt et billede i bunken af papirer af én du holder af, så du kan få rejst de positive følelser som du skal have, inden det er din tur næste gang til at tale. Når du så får ordet, så vis så vidt muligt forundring og gerne humor, men aldrig forargelse eller harme -- og slet ikke raseri. Omsæt de negative følelser i positive følelser, typisk: erstat raseri over modstanderens eventuelle løgne og usandheder med begejstring over egne ideer og tanker. Erstat frygt for muligt nederlag med ydmyg glæde over de planer og det samarbejde som sejren vil gøre mulige.

Byg bro mellem debatten og publikum
Selv i debatter om holdningsspørgsmål vil der indgå saglige forhold som mange blandt publikum, måske alle, ikke forstår. Dette vækker enten angst, irritation eller en følelse af underlegenhed og af at være dum hos publikum. Det er derfor godt at begynde dit indlæg -- næste gang turen kommer til dig -- med at solidarisere dig med publikum ved at indtage en formidlerposition mellem panelets indforståede diskussion og så publikums fornemmelse af at være i en udenforstående iagttagerposition. Det er en teknik som især Mimi Jacobsen behersker og anvender med stor dygtighed.

Du kan fx indlede således:

Nu flyver her jo en del tal gennem luften og det er også nødvendigt for der er mange detaljer. Men hvis man som almindelig dødelig borger i dette land skal forstå kernen, så [og her kommer så din fremstilling af sagen]

Skæld aldrig ud på ordstyreren
Ordstyreren repræsenterer vælgerne og deres drøm om orden, fornuft og tryghed.
( Det gælder specielt Morten Lykkegaard. Red)

Der er flere regler, men disse er de vigtigste. Må debatten være med dig!