Ritts røde skole revser Helle

Man må bare tage hatten af for Ritt Bjerregaard. Lige siden hun blev valgt ind i Folketinget i 1971, har Ritts forskellige kaffeklubber haft nærmest mytisk status i dansk politik. Og nu er hun altså klar med en ny kaffeklub – denne gang i fuld offentlighed. Den Røde Skole hedder den.

Navnet siger to ting: Socialdemokraterne skal stoppe med at gnubbe sig op ad Pia Kjærsgaard – de skal opfinde et rødt alternativ. Og så er det selvfølgelig en udspekuleret ydmygelse af Helle Thorning-Schmidt, der nu kan fundere lidt over, om hun selv skal møde op og tage timer i Ritts skole.

 

Helles nye rådgiver har fået sin første alvorlige opgave – og det haster. Det varer nok ikke længe, før journalisterne begynder at spørge, om Helle Thorning-Schmidt vil møde op til de fire debatmøder, der udgør den formelle ramme om Ritt Bjerregaards oprør mod partiformanden.

 

Ritt skærer til benet

Men når man bare må tage hatten af for Ritt, er det egentlig ikke, fordi Den Røde Skole er godt fundet på, eller fordi man nødvendigvis behøver at have sympati for overborgmesterens bagholdsangreb på en i forvejen usikker formand. Næ, min respekt skyldes Ritts evne til at skære ind til benet og gøre politik så enkel.

 

Nu er der gået præcis to måneder siden folketingsvalget. Og Helle Thorning-Schmidt har fortsat ikke ytret så meget som en lyd om, hvad der egentlig skete 13. november 2007. Ja, de første dage efter valget måtte man nærmest forstå, at hun betragtede valgresultatet som en sejr, fordi hun selv havde klaret det godt i tv-duellerne mod Fogh. Siden da: tavshed.

 

Politik frem for slogans

Og så kommer altså Ritt Bjerregaard og sammenfatter det hele i to stramt komponerede afsnit, som lige så godt kunne være (og måske er?) skrevet af en vis Søren Mørch:

 

”Valgaftenen den 13. november 2007 går over i historien for os socialdemokrater. Af flere grunde. Den ene værre end den anden. Først og fremmest fordi vi fik det dårligste valgresultat i mere end 80 år. Vi fik ikke væltet regeringen, vi slog ikke Fogh, blev ikke det største parti og gik ikke frem trods 6 år med den borgerlige regering.

 

Et på alle måder utilfredsstillende resultat.

 

Det havde ingen af os troet var muligt efter den kolossale nedtur, vi oplevede i 2005. Helle har efter valget høstet ros og anerkendelse som fremragende kommunikator under valgkampen. Når det alligevel gik så galt, så må det i sagens natur være politikken, strategien – eller begge dele, der ikke slår an hos danskerne. Vi socialdemokrater bør i sandhedens tjeneste og for vores egen skyld kun udlægge valgresultatet som et forsmædeligt nederlag, som det er fatalt ikke at tage ved lære af. Det eneste, der er værre end at fejle, er at undlade at tage ved lære af det.”

 

Og så lige den helt giftige pil, der skyder lige gennem Helle Thorning-Schmidts stort anlagte kampagnestrategi:

 

”Velfærd frem for skattelettelser er ikke politik – det er et slogan!”

 

Den eneste grund til, at disse afsnit kan blive forsidestof i aviserne, er selvfølgelig, at ingen fremtrædende socialdemokrat har turdet erkende nederlaget endnu.

 

De Radikales skyld

I stedet er partiledelsen gået i flyverskjul, hvorfra kun Henrik Sass har tittet frem med en sang om, at det hele blev tabt på gulvet på grund af et fælles udspil sammen med De Radikale på udlændingeområdet. Vel nok en lovlig enkel forklaring på det værste valgresultat i mere end 80 år – men selvfølgelig en forklaring, der friholder Sass og resten af ledelsen fra et mere overordnet ansvar.

 

Ritts helt ned i detaljen gennemtænkte angreb på partiformanden er udført på en måde, der brutalt udstiller Helle Thorning-Schmidts mest alvorlige svagheder – og gør det på en måde, hvor Ritt uden at blinke kan fastholde, at det hele er et konstruktivt projekt med det formål at fremme partiets interesser.

 

Jeg vil slet ikke udelukke, at initiativet faktisk kan ende med at gavne Socialdemokraterne, men hvis Ritt havde været på Helles hold, havde hun selvfølgelig lanceret initiativet sammen med formanden eller på en helt anden måde. Nu er det i stedet benhård magtkamp og et alvorligt opråb til Helle Thorning-Schmidt og hendes nærmeste om, at der skal ske noget nyt, hvis ikke partiet snart skal kastes ud i nye interne opgør.

 

Ritts røde skoleklasse

Holdet bag Den Røde Skole er meget interessant. Underskriverne af debatindlægget er, ud over Ritt selv:

  • Kasper Fogh Hansen
  • Louise Høst
  • Jan Salling Kristensen
  • Peter Aalbæk Jensen

De to første er ansat hos Ritt Bjerregaard på rådhuset. Kasper Fogh er pressechef, og Louise Høst er specialkonsulent. Umiddelbart efter folketingsvalget cirkulerede hendes navn i partiet som en mulig kandidat til posten som partisekretær.

 

Jan Salling Kristensen er straks mere interessant. Han er formand for Socialdemokraterne i København og kendt for at ligge til venstre i partiet – men det er af en helt anden grund, at insidere i partiet vil lægge ekstra godt mærke til hans navn på debatoplægget. Jan Salling var nemlig kredsformand på Amager, dengang Helle Thorning-Schmidt forsøgte at blive folketingskandidat dér i et kampvalg mod Lars Weiss. Valgkampen mellem de to var fuld af dirty tricks, og Jan Salling stod bestemt for sin del af festen. Over for Ekstra Bladet forklarede han dengang, hvorfor han havde det svært med Helle Thorning:

 

”De ældre synes ikke, hun er en klassisk socialdemokratisk profil fra Amager. Flertallet er politisk uenige med hende – hun er for højreorienteret.”

 

Med en Jan Salling på holdet bliver valget af Peter Aalbæk ret indlysende. Ikke bare fordi han er businessman og bor i Herfølge og dermed gør initiativet til noget større end blot en intern debat i partiets københavnske lokalafdeling – men især fordi han med sin høje cigarføring og med sin hang til at smide tøjet, hver gang han ser en swimmingpool, fjerner ethvert indtryk af sur og forstenet venstrefløj.

 

Kort sagt: Der er tale om et helt usædvanligt velforberedt angreb på Helle Thorning-Schmidt – uden tvivl det alvorligste, siden hun i foråret 2006 indgik en fredsaftale med resterne af Auken-fløjen og gjorde Carsten Hansen til gruppeformand. Derfor gør Helle Thorning-Schmidt også klogt i at tage angrebet meget alvorligt. Hun møder næppe op i Ritts røde skole – den sejr vil hun ikke give sin gamle læremester.

 

Men hun bliver nødt til at finde på en måde at erobre initiativet tilbage.

Alternativet? Svært at forudse. Men Helle kan jo spørge Svend, Poul og Mogens om, hvordan det lige var, de klarede sig, efter at de hver især havde lagt sig ud med Ritt. De har næppe glemt det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job