Ritt i det røde felt
Ritt Bjerregaard har aldrig været så upopulær, som hun er nu. Kun 23% af vælgerne ville stemme på Ritt Bjerregaard, hvis der var valg i morgen. Det viser en ny Gallup-undersøgelse. Kforum har spurgt en række kommunikationsfolk, hvad Ritt gør forkert. Hovedkonklusionen er, at Ritt lovede meget mere, end hun har holdt
af Redaktionen
Jarl Cordua, freelancejournalist
Jarls Kprofil
”Der er flere forklaringer. For det første har Ritt Bjerregaard et troværdighedsproblem. Hun har givet et klokkeklart løfte: 5000 boliger til 5000 kr. om måneden på fem år. Folk har stemt på hende på den baggrund, men nu er hun stukket af fra sit valgløfte. Der bliver ikke 5000 boliger, de kommer ikke til at koste 5000 kr., og de bliver ikke bygget i løbet af fem år. Det blev altså langt sværere for hende at levere varen, end hun sikkert forestillede sig. Det er overbudspolitik, som rammer tilbage som en boomerang nu.
For det andet har der tydeligvis været slinger i kommunikationen: Ritts røde skole og derefter et forlig med de borgerlige om skattelettelser til københavnerne! Det er nærmest en umulig kommunikationsopgave for hende at forklare, hvorfor københavnerne skal have skattelettelser, når byens skoler er nedslidte m.v.
For det tredje er Ritt selvprofilerende og selviscenesættende. Fx måtterne på rådhuspladsen, var det et Ritt-stunt eller en promovering af byen? Vægten ligger ikke på København som by og dens problemer. Men på hendes ego. Og det er sjældent god kommunikation.
Ritt Bjerregaard har med sin håndtering af budgetforliget skabt sig fjender blandt alle partier, selv hos Klaus Bondam, og det er hendes egen fejl, at hun ligger dårligt i meningsmålingerne.”
Rasmus Jønsson, ekstern lektor, RUC
”Hun har formået at lægge sig ud med både højre- og venstresiden på samme tid. På den måde gør hun altså det, der burde være umuligt; skændes med hele flokken på en gang. Derudover har hun været forbundet med rigtig mange konflikthistorier på rådhuset, i regeringen og med socialdemokraterne på Christiansborg. Og alle disse negative sammenhænge lægger borgerne mærke til. Der er klart en signalforvirring, når hun den ene dag står som dronning af rød skole og den anden indgår samarbejde med ”sort” skole og de borgerlige. Det er et problem for hende, at hun efterhånden kun er eksponeret i medierne med konflikter. Hun skulle hellere gå ud med nogle budskaber, der viser samling, og ikke kun fremstå som en leder, der kan splitte.”
Kasper Hyllested, kommunikationskonsulent Dansk Metal
Kaspers Kprofil
”Ritt fører politik, som man gjorde i 1970’erne, hvor magtfulde mænd bag lukkede døre ordnede de politiske sager uden så meget som at overveje at inddrage vælgerne. Men Foghs introduktion af kontraktpolitikken i 2001 har ændret vælgernes forventninger grundlæggende: Skal der ske ændringer i den politiske linje, så skal det varsles i god tid, og det skal ske for åbne døre. Men sådan opererer Ritt ikke. Hun laver politik, som man gjorde det i ’72. Og derfor bliver hun straffet i meningsmålingerne. Både i sagen om Ungdomshuset, de billige boliger og senest med budgetforliget har hun pludselig ændret sin politik 180 grader.
Tidligere har det ikke været et problem for hende. Hun var kendt for at være den kompromisløse og kantede politiker, og hun blev belønnet for det valg efter valg. Men tiderne er ændret, og i dag passer Ritts stil bare ikke ind i billedet. Hendes troværdighed kan ikke holde til flere brudte løfter. Men når det er sagt, så er jeg stadig overbevist om, at hun vinder valget næste år. Hun er langt foran sine modstandere, og derfor kan eksempelvis budgetforliget med de borgerlige faktisk i sidste ende komme til at styrke hende, fordi hun får markeret, at hun ikke er forlovet med venstrefløjen, mens de derimod har brug for hende for at få deres politik igennem.”
Peter Goll, partner, seniorrådgiver og administrerende direktør i Geelmuyden.Kiese
Peter Golls Kprofil
”Ritt Bjerregaard har i valgkampen givet en række helt konkrete, meget letforståelige løfter og er fremstået som personlig garant for dem. Det mest markante er løftet om billigere boliger. I mellemtiden er løfterne blevet justeret som del af de kompromisser i den praktiske politik, som enhver politiker uden et entydigt flertal bag sig må indgå. Samtidig har oppositionen haft held til at fremstille Ritt Bjerregaard som en politiker, der er mere optaget af sig selv og sine egne vilkår på rådhuset end de ting, hun har lovet vælgerne. Det billede skal overborgmesteren ændre inden valget, hvis hun skal forbedre sin popularitet igen.
Ritt Bjerregaard er kommet under pres, fordi hun ikke tidligt nok har kommunikeret, hvordan hun vil redefinere sine løfter og sig selv og bringe nogle af de resultater til København, som hun har skabt forventninger om i valgkampen. Dermed bliver det lettere for oppositionen at skabe utryghed om, hvad københavnerne får ud af at have Ritt Bjerregaard i overborgmesterstolen.”
Timme Bisgaard Munk, direktør og redaktør af Kforum
Timmes Kprofil
”Ritt gik på valg og vandt på en old school rød socialdemokratisme. Løftet var rød renæssance. En nostalgi, som ikke kunne holde, hvad den lovede. Hun lovede jernladyen Ritt, som kæmper for ægte rødt. Vi fik Ritt med de dyre møbler på rådhuset og ledelsesarrogance med bagholdsangreb på Helle. Hun lovede at hjælpe postbudet, politibetjenten og sygeplejersken, men valgte at fedte helt vildt for det kreative caffe latte segment, som alligevel stemmer radikalt eller SF. Helt ynkelig med heltehyldesten af Tyler Brunee på rådhuset. Et popsmart tidsskrift er ikke en OECD rapport, og hylder man et popsmart tidsskrift, så bliver man selv popsmart. Endnu mere patetisk med hendes falden på halen for Bjarke Engels. Det er og bliver aldrig her, de socialdemokratiske stemmer ligger. Nu ligger hun, som hun har redt, i det flotte designersengetøj med monocle ved sengebordet. Hvad der er et billede på en ny hjemløs old school socialdemokratisme, som er rød i hovedet og forpustet af at prøve på at være alt muligt andet, end den skal være.”
Jarls Kprofil
”Der er flere forklaringer. For det første har Ritt Bjerregaard et troværdighedsproblem. Hun har givet et klokkeklart løfte: 5000 boliger til 5000 kr. om måneden på fem år. Folk har stemt på hende på den baggrund, men nu er hun stukket af fra sit valgløfte. Der bliver ikke 5000 boliger, de kommer ikke til at koste 5000 kr., og de bliver ikke bygget i løbet af fem år. Det blev altså langt sværere for hende at levere varen, end hun sikkert forestillede sig. Det er overbudspolitik, som rammer tilbage som en boomerang nu.
For det andet har der tydeligvis været slinger i kommunikationen: Ritts røde skole og derefter et forlig med de borgerlige om skattelettelser til københavnerne! Det er nærmest en umulig kommunikationsopgave for hende at forklare, hvorfor københavnerne skal have skattelettelser, når byens skoler er nedslidte m.v.
For det tredje er Ritt selvprofilerende og selviscenesættende. Fx måtterne på rådhuspladsen, var det et Ritt-stunt eller en promovering af byen? Vægten ligger ikke på København som by og dens problemer. Men på hendes ego. Og det er sjældent god kommunikation.
Ritt Bjerregaard har med sin håndtering af budgetforliget skabt sig fjender blandt alle partier, selv hos Klaus Bondam, og det er hendes egen fejl, at hun ligger dårligt i meningsmålingerne.”
Rasmus Jønsson, ekstern lektor, RUC
”Hun har formået at lægge sig ud med både højre- og venstresiden på samme tid. På den måde gør hun altså det, der burde være umuligt; skændes med hele flokken på en gang. Derudover har hun været forbundet med rigtig mange konflikthistorier på rådhuset, i regeringen og med socialdemokraterne på Christiansborg. Og alle disse negative sammenhænge lægger borgerne mærke til. Der er klart en signalforvirring, når hun den ene dag står som dronning af rød skole og den anden indgår samarbejde med ”sort” skole og de borgerlige. Det er et problem for hende, at hun efterhånden kun er eksponeret i medierne med konflikter. Hun skulle hellere gå ud med nogle budskaber, der viser samling, og ikke kun fremstå som en leder, der kan splitte.”
Kasper Hyllested, kommunikationskonsulent Dansk Metal
Kaspers Kprofil
”Ritt fører politik, som man gjorde i 1970’erne, hvor magtfulde mænd bag lukkede døre ordnede de politiske sager uden så meget som at overveje at inddrage vælgerne. Men Foghs introduktion af kontraktpolitikken i 2001 har ændret vælgernes forventninger grundlæggende: Skal der ske ændringer i den politiske linje, så skal det varsles i god tid, og det skal ske for åbne døre. Men sådan opererer Ritt ikke. Hun laver politik, som man gjorde det i ’72. Og derfor bliver hun straffet i meningsmålingerne. Både i sagen om Ungdomshuset, de billige boliger og senest med budgetforliget har hun pludselig ændret sin politik 180 grader.
Tidligere har det ikke været et problem for hende. Hun var kendt for at være den kompromisløse og kantede politiker, og hun blev belønnet for det valg efter valg. Men tiderne er ændret, og i dag passer Ritts stil bare ikke ind i billedet. Hendes troværdighed kan ikke holde til flere brudte løfter. Men når det er sagt, så er jeg stadig overbevist om, at hun vinder valget næste år. Hun er langt foran sine modstandere, og derfor kan eksempelvis budgetforliget med de borgerlige faktisk i sidste ende komme til at styrke hende, fordi hun får markeret, at hun ikke er forlovet med venstrefløjen, mens de derimod har brug for hende for at få deres politik igennem.”
Peter Goll, partner, seniorrådgiver og administrerende direktør i Geelmuyden.Kiese
Peter Golls Kprofil
”Ritt Bjerregaard har i valgkampen givet en række helt konkrete, meget letforståelige løfter og er fremstået som personlig garant for dem. Det mest markante er løftet om billigere boliger. I mellemtiden er løfterne blevet justeret som del af de kompromisser i den praktiske politik, som enhver politiker uden et entydigt flertal bag sig må indgå. Samtidig har oppositionen haft held til at fremstille Ritt Bjerregaard som en politiker, der er mere optaget af sig selv og sine egne vilkår på rådhuset end de ting, hun har lovet vælgerne. Det billede skal overborgmesteren ændre inden valget, hvis hun skal forbedre sin popularitet igen.
Ritt Bjerregaard er kommet under pres, fordi hun ikke tidligt nok har kommunikeret, hvordan hun vil redefinere sine løfter og sig selv og bringe nogle af de resultater til København, som hun har skabt forventninger om i valgkampen. Dermed bliver det lettere for oppositionen at skabe utryghed om, hvad københavnerne får ud af at have Ritt Bjerregaard i overborgmesterstolen.”
Timme Bisgaard Munk, direktør og redaktør af Kforum
Timmes Kprofil
”Ritt gik på valg og vandt på en old school rød socialdemokratisme. Løftet var rød renæssance. En nostalgi, som ikke kunne holde, hvad den lovede. Hun lovede jernladyen Ritt, som kæmper for ægte rødt. Vi fik Ritt med de dyre møbler på rådhuset og ledelsesarrogance med bagholdsangreb på Helle. Hun lovede at hjælpe postbudet, politibetjenten og sygeplejersken, men valgte at fedte helt vildt for det kreative caffe latte segment, som alligevel stemmer radikalt eller SF. Helt ynkelig med heltehyldesten af Tyler Brunee på rådhuset. Et popsmart tidsskrift er ikke en OECD rapport, og hylder man et popsmart tidsskrift, så bliver man selv popsmart. Endnu mere patetisk med hendes falden på halen for Bjarke Engels. Det er og bliver aldrig her, de socialdemokratiske stemmer ligger. Nu ligger hun, som hun har redt, i det flotte designersengetøj med monocle ved sengebordet. Hvad der er et billede på en ny hjemløs old school socialdemokratisme, som er rød i hovedet og forpustet af at prøve på at være alt muligt andet, end den skal være.”
