Risiko som mulighed
Traditionelt har begrebet risk management særligt knyttet sig til den finansielle verdens håndteringaf økonomiske riskofaktorer. Men gennem det seneste årti er en ny og bredere form for risk management dukket op på såvel det private som det offentlige område. Inden for den offentlige sektor fokuseres der på de risici, der forbundet med f.eks. aktiviteter vedrørende miljø, sundhed og byplanlægning. Denne form for risikohåndtering behandler alle betydningsfulde usikkerheder som potentielle risici, der kan håndteres med det formål at imødegå dem før de udvikler sig til reelle problemer. K-forum spurgte Finn Kjær Jensen, der er en af Danmarks førende eksperter inden for risk management, hvordan han definerer begrebet risk management, og hvordan det adskiller sig fra et mere traditionelt syn på risiko:
”Risk management er et forsøg på at håndtere væsentlige usikkerheder, der eksisterer på et givet felt. Nu er disse risici jo oftest ikke givet på forhånd, og derfor er det en leders opgave at identificere og vurdere hvilke risici den pågældende organisation står over for. Hvad er dens mål og strategier, og hvilke risici kan true disse. Den klassiske risk management bygger på en meget defensiv tilgang til verden. Verden opfattes som truende, og den gode risk managers arbejde består i at bygge forsvarsværker til at beskytte mod denne verden. Omvendt ser moderne risk management også risiko som rummende en mulighed. Det vil sige en tilgang til verden, der betyder at vi ikke bare skærmer os mod farer, men bruger risikoidentifikationen til også at arbejde kreativt i et rum af muligheder. En risiko – ved enhver – udgør jo også en mulighed for bedre liv, udvikling og indtægt,” siger Finn Kjær Jensen.
Risiko skal prioriteres
Det kommunale område er et af de steder, hvor risk management vinder frem. Et lille og meget konkret eksempel på en kreativ kommunal risikohåndtering er ifølge Finn Kjær Jensen de franske byer, der bygger underjordiske parkeringsanlæg med vægt på design, kvalitet og sikkerhed ved at bruge kunst og klassisk musik. Anlæggene er langt mindre plaget af hærværk, tyverier og overfald.
Nu kunne det jo godt lyde, som om alting bliver godt, hvis bare vi begynder at håndtere alt som risiko, men er problemet ikke snarere, at vi ser alt for meget som risiko?
”Fordi næsten alt tænkeligt kan udgøre en risiko i dag, skal man naturligvis passe på at risk management ikke kommer til at handle om alt – og dermed om intet. Det er jo ikke alle usikkerheder, der udgør lige væsentlige organisatoriske, endsige samfundsmæssige, risici. Nogle usikkerheder må jo nødvendigvis længere ned på dagsordnen end andre,” understreger Finn Kjær Jensen.
Risiko går aldrig i nul
For Finn Kjær Jensen er et af problemerne ved risk management, at mængden af risici går aldrig i nul. Når man gør noget ved een risiko, så ændrer den blot karakter eller forskyder sig til et andet område:
”Den kommune, der er meget aktiv med traditionel risikostyring så som vagtordninger i et sommerhusområde, vil i princippet bare sende alle indbrudstyvene til nabokommunen. Problemet er muligvis løst for den enkelte kommune, men i et samfundsperspektiv er vi nødt til at se risk management på et mere overordnet niveau. Det er det vi så kalder risikoledelse”.
Hvad kan gå galt?
Den store udfordring i forhold til håndtering af risiko ligger derfor ifølge Finn Kjær Jensen ikke kun i identificeringen af, hvad der udgør en risiko, men også i en intelligent, proaktiv risikokommunikation fra både private virksomheder og offentlige instanser til forbrugere og borgere . Vi spurgte ham derfor hvad god og effektiv risikokommunikation er.
”Vi har brug for risikokommunikation, der reelt forsøger at forstå folks oplevelse af hvad der er farligt. Alle lanceringer af nye produkter og ydelser eller tiltag – private såvel som offentlige – bør derfor åbent medtænke et risikoperspektiv, der imødekommer folks opfattelse af det risikofyldte. Og åbent diskuterer de værdiantagelser, der ligger bag håndteringen. Typisk vil folk spørger sig selv: ’Hvad kan gå galt ved dette produkt? Og hvilken betydning har det for mine børn og for min familie?-.’ Denne hvad-nu-hvis-tænkning illustreres af mediedebatterne om f.eks. mobilmaster og risikoen for autisme ved MFR-vaccinationer. Imidlertid skal vi ikke lade os forføre af allehånde udskrigelser af farer – hverken fra lægmand eller pseudovidenskab. Debatterne understreger i den grad, at behovet for god risikokommunikation er steget markant inden for de seneste år,” fastslår Finn Kjær Jensen og fortsætter:
”Vi ved fra forskellige studier, at folk opfatter risiko meget forskellig. Mænds opfattelse af risiko er forskellig fra kvinders, og vi definerer velkendte farer anderledes end fuldstændigt ukendte risici. Etc. Derfor skal god risikokommunikation tage hensyn til folks måde at forstå og opfatte risici på og samtidig gøre sig klart at verden ikke bare er konstrueret, men der er nogle faktisk foreliggende, universelle, risici, i kraft af verdens indretning og vores kropslige og kognitive udstyr. Verden rummer så at sige per definition visse risici,” siger Finn Kjær Jensen.
Forsigtighedsprincippets sejr
Den tyske sociolog Ulrich Beck, der jo er fader til hele den samfundsmæssige risikodiskussion, taler om at vores samfund frembringer masser af det han kalder ”fantomrisici” – er det ikke problematisk at vi som samfund igennem risikokommunikation både imødegårog forsøger at håndtere alle mulige typer af risici?
”Det er klart, at vi i risikodebatten skal skelne mellem, hvor meget der er konstrueret, og hvor meget der er reelt foreliggende. Men samtidig er det som sagt vigtigt at vi også tager folks risikoopfattelse alvorligt og behandler den seriøst. Det betyder ikke at vi skal løbe efter alle spøgelser. For grundlæggende er det jo et ressourcespørgsmål: vi kan ganske enkelt ikke håndtere alle tænkelige risici. Den kommune, der har brugt penge på sikringen af legepladser, har naturligvis færre penge til information på ældreområdet,” siger Finn Kjær Jensen.
Den generaliserede angst
Hvad er for dig at se årsagen til, at den offentlige debat er så fokuseret på risiko?
”Det forekommer mig, at hver lille risiko er medproducerende af en general angst, der giver folk en fornemmelse af sårbarhed, af at alt kan gå galt. Og sådan forholder det sig jo ingenlunde. Verden er i dag grundlæggende et sikkert sted at opholde sig. Verden – og mange organisationer – mangler blot selvtillid, et projekt, en tro på fremtiden. Risikoappetit, kort sagt. I stedet for at tro, at alt er risikabelt. De egentlige risici kommer til at drukne i den generaliserede angst. Det synes, som om særlige produkter eller objekter tiltrækker sig vores angst. Hvorfor man som virksomhed – offentlig som privat – skal være påpasselig med hvordan man udformer og lancerer sine produkter: De indskriver sig hurtigt i et enormt risikolandskab. Som risikoledere skal vi derfor være klar til at håndtere denne forforståelse, hvad enten vi nu producerer piller eller socialhjælp. Her har kommunikationsbranchen en af sine store udfordringer,” afslutter Finn Kjær Jensen.
****************
