"Det mest utrolige er, at vi stort set synger de samme sange, som vi gjorde for 30 år siden - og de er stadig aktuelle" sagde Arne Würgler til dagbladet Arbejderen om 1. maj i Århus. Hvorfor studsede jeg over det citat - udover at jeg sagtens kan huske at Würgler/Holst heller ikke dengang hverken kunne spille eller synge? Fordi jeg kort efter har fået en indbydelse med titlen 'Revolutionen fortsætter..' til Reboot 4.0

Det er altså lidt patetisk. Indtil for et år siden kunne enhver e-vangelist parafrase Marx og fortælle at internettet nu indløste de revolutionære potentialer - web- og vidnesmedarbejderen havde fået magten, et nyt digitalt rige var oprundet. Kulturen med colaer, bordfodbold og basketballbaner vidnede måske ikke om en ny epoke - men hvem kunne andet end tro på det teknologiske spring til en ny evig gylden økonomi.

I Danmark stod Tim Frank Andersen fra Framfab i sin hawaiskjorte og belærte alle VL-gruppernes ledere om, at hvis de ikke skyndte sig, ville de blive hægtet af den ny økonomis revolution. Siden har det hele været lidt mindre "funky". Framfab, det største og mægtigste symbol i Norden på internet- revolutionens muligheder, er siden dalet fra kurs 325 til under 1. Det virkelige mirakel er, hvis Framfab overlever næste kvartal. Et mirakel Tim Frank Andersen vel ikke selv har troet på da han i denne uge forlod sin chef-stilling i Framfab.

Resterne fra revolutionen vil Reboot 4.0 samle op. Det (analoge!) magasin som Reboot har udsendt vidner ikke om beskedenhed, men om almindelig leflen for selvposerede internetdesignere. Men lad os håbe på lidt selvbesindelse og opvågnen i stedet for afsyngning af 'revolutionær'e sange på reboots program den 23. maj.

Som Martin Lindstrom, Tim Frank Andersens gamle makker, sagde i Industrien Hus, da han var på en hurtig turne i de 22 lande, der udsender hans bog Clicks, bricks and brands: "Folk tror ikke på internettet". Det er udgangspunktet. Derfra kan et langt reformarbejde så sætte ind.

17.05.01

Link: Anmeldelse af sidste års Reboot