Retorikken er nyttig

Speciale skrevet på den juridiske kandidat-uddannelse, hvor konklusionen er, at den klassiske retorik med fordel kan være andet og mere end en fodnote i den juridiske bevisret.

Prof., dr. jur Henrik Zahle har beskæftiget sig en del med den juridiske
bevisret. Han har bl.a. beskrevet tre bevismønstre, som han kalder det
stokastiske, det kommunikative og det normative bevismønster. I en artikel
om et af bevismønstrene henviser Henrik Zahle i fodnote til den klassiske
retoriks appelformer.

Den tråd tages op i specialet, hvis formål er at undersøge og belyse
forholdet - om noget - mellem de tre juridiske bevismønstre og den klassiske
retoriks tre appelformer; logos, ethos og pathos.

Specialet beskriver også det nærmest iboende 'interessefællesskab' mellem
jura og retorik. Een ting er, at den juridiske tale er een af tre talegenrer
i den klassiske retorik, men retorik defineres også som ord der opfylder en
hensigt", og allerede Aristoteles hævdede fagets karakter af en slags
værktøj, et fag "i hvilket det centrale er bevisførelsen (pistis)".

Download specialet her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job