Rekruttering med faglig indsigt

Kommunikationschef i Novozymes, Anne-Marie Skov, fortæller om samarbejdet med Advice A/S

I foråret 2000 indgik en af Danmarks største medicinalvirksomheder Novo Nordisk og Advice kommunikations- og ledelsesrådgivning et samarbejde, som skulle blive til stor glæde og gavn for begge parter.

 

Novos opgave til Advice lød på at finde tre nye medarbejdere til kommunikationsafdelingen i Novozymes - et af de nye selskaber, som opstod, da Novo Nordisk besluttede af splitte sig op i tre selvstændige enheder.

 

Opsplitning krævede en omdefinering af de nye kompetencer og opgaver i Novozymes kommunikationsafdeling, og til denne proces kontaktede Novos kommunikationschef Anne-Marie Skov Advice.

 

Faglig indsigt i centrum
Anne-Marie Skovs valg faldt på Advice, fordi hun her kunne få hjælp til både kompetenceudvikling og rekruttering ud fra en kommunikationsvinkel. Den kommunikationsmæssige indsigt var et vigtigt kriterie for kommunikationschefen.

 

"Hos Advice fandt jeg en sparringspartner og en headhunter med en kommunikationsvinkel på kompetenceudvikling og rekruttering. Den kombination havde jeg ikke kunne finde andre steder," fortæller hun.

 

Advice valgte at bruge webmediet som bærende rekrutteringsredskab til opgaven. Her blev Advice's internetportal for kommunikationsverdenen - www.kommunikationsforum.dk - inddraget, og en specialdesignet annonce for de tre stillinger hos Novozymes blev lagt ud på sitets jobmarked. Parallelt annonceredes der via direct mail over for Dansk Kommunikationsforenings medlemmer.

 

Hurtig og kvalificeret rekruttering
Ifølge Anne-Marie Skov gjorde samarbejdet med Advice, at hun fik de medarbejdere, hun ønskede sig, men på en hurtigere og mere kvalificeret måde end via de traditionelle metoder.

 

En af de største fordele for hende var, at ansættelsesprocessen blev reduceret til at vælge én blandt to-tre kandidater, hvis kvalifikationer og personlige profil allerede matchede Novos krav og kultur.

 

"Den ene af stillingerne - den jeg frygtede det ville blive sværest at besætte - fandt Advice en kandidat til, som jeg to minutter efter, jeg havde mødt ham, var sikker på var det rette til jobbet. Det var en bemærkelsesværdig oplevelse, som man som jobudbyder ikke kommer ud for særlig ofte", siger Anne-Marie Skov.

 

"Jeg er meget glad for samarbejdet. Advice formåede at sætte sig ind i vores behov, både på det faglige og personlige plan. De bidrog gennem hele processen med konstruktiv sparring, og det betød meget for mig", understeger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også