Reklamer der bare ka'

Reklamer skal skaffe mandlige lærere.

Sådan lød forside overskriften i JP sidste
onsdag. Der mangler mandlige forbilleder i folkeskolen og dagsinstitutionerne. Sandt nok,
tænker man - ihukommende Anne Knudsens mange artikler om, hvorfor drenge hellere vil på
fisketur eller ballademagertur end omkranses af kvindelige bekendelsesintimitet. Og så
kommer konklusionen: Det skal gøres ved hjælp af reklamer! - Ifølge Anders Mølgaard
fra Venstre, der jo ellers ikke er specielt kendte for at satse på statslig propaganda.
Og ifølge en masse seminarierektorer, der dog burde vide bedre. Men hvor naiv kan man
være. Tror man virkelig, at reklamen har så stor magt?

OK, de kan flytte præferencer mellem vaskepulvre, bind, kaffe, leverpostejer og bilmæker
m.v. Men hvem har endnu ændret syn på kærlighed, opdragelse, og på arbejde p.g.a. en
reklamekampagne? Formentlig ingen. Så nu ofrer skatteborgerne igen millioner til et
projekt der er helt udsigtsløst. Gør dog seminarieuddannelserne bedre, brug de mænd der
er lærere til at påvirke andre i deres netværk. Påvirk studievejledere (det er også
lærere). Kort sagt: Brug netværkene. I den personlige dialog mellem mennesker kan der
flyttes holdninger til væsenlige spørgsmål i det civile liv. I reklamen kan der højst
flyttes lidt rundt mellem mærker.


style="font-size: 12px">Den 27 august skal der være møde med Magrethe Vestager om sagen.
Vis dig som en mandlig lærer Magrethe - stop illusionerne og våset, og tag fat om den
rigtige sag. Gør folkeskolen til et sted, hvor faglighed respekteres over snak. Så skal
drengene nok komme igen.


style="font-size: 12px">

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job