Inden for det seneste år alene er der sket en enorm udvikling på medieområdet. Særligt ét begreb kan beskrive denne udvikling: mediekonvergens. Men hvad betyder konvergens egentlig? - hvilke medier gør konvergensen sig gældende for? - og hvilken betydning får den for? Det er nogle af de spørgsmål, der søges besvaret i specialet med titlen ”media convergence – advertising consumer goods in the new media landscape”.

Traditionelle reklamekampagner gør oftest brug af et mix af forskellige medier og reklameformer med de hovedformål at skabe vedholdende effekt og differentiere sig gennem en integreret kommunikationsstrategi. Dette vel og mærke i et informations- og mediemættet samfund, hvor reklamer siges i stigende grad at miste deres virkning. Men med udviklingen i medielandskabet bydes der på nye, innovative og differentierende måder at reklamere på, der om mulig er baseret på en endnu stærkere integreret strategi.

Med mediekonvergensen åbnes der mulighed for på den ene side at bruge eller genbruge de samme reklamematerialer i forskellige medier og på den anden side at sende to tidligere adskilte reklameformer gennem det samme medie. Dette skaber synergi effekter. Reklamefilm hører ikke længere kun til på Tv’et, lydbaseret reklamer ikke kun i radioen. Dermed kan reklamer leveres i en samlet pakke indeholdende lyd, film, tekst, billeder, der kan arbejde uafhængigt af hinanden og i samspil. Ydermere kan der kommunikeres uafhængigt af tid og sted. Kampagnerne kontrolleres via en computer, der driver reklamen fra den ene medieplatform til det næste og fra det ene marketingværktøj til det næste. For eksempel kan den samme reklame sendes på TV, Interaktivt TV, Internettet, per email, på mobil telefonen og på PDA’en. Dermed har kampagnen adskillige, forskellige indgangsportaler, der via en computer driver forbrugeren til et kampagnewebsite på Internettet indeholdende bl.a. uddybende informationer og interaktive faciliteter.

Det bliver altså i samme kampagne muligt at benytte sig af forskellige kommunikationsstrategier, der involverer og mobiliserer forbrugeren efter dennes ønske og dermed opbygger relationer. Det fjerner tidsaspektet fra eksponering til mobilisering. Disse nye kampagnetiltag betyder dog også et stigende behov for permission marketing. Altså bør interaktivitet, dialog, transaktion og interpersonel kommunikation, permission – og relationship marketing være nøglebegreber. Med denne viden er det kort sagt muligt at gøre kommunikationen mere målrettet mod den enkelte forbruger med individualiserede, kontekstuelt-tilpassede beskeder, der på det kraftigste appellerer til aktiv deltagelse.


Specialet kan downloades her.

forfattere:

Annette Brønd, Media Account Executive ved mediebureauet Mediaedge:CIA i London, cand.ling.merc. i engelsk og internationalt informationsarbejde, Handelshøjskolen i Århus. Email: annettebroend@hotmail.com

Mette Bach Mosebo, Journalist ved Jyllandsposten, cand.ling.merc. i engelsk og internationalt informationsarbejde, Handelshøjskolen i Århus. Email: mette_mosebo@hotmail.com