Reklamebranchen skal ned i løn

Den nyvalgte formand for Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) Hans-Ulrik Longhi, der er direktør for Bates Gruppen, lægger nu op til en intern diskussion om lønniveauet i reklamebranchen.
af Charlotte Rau Jacobsen

- Lønniveauet er højt, og det stammer fra en tid, hvor folk arbejdede dag og nat på reklamebureauerne. Men i dag er familierne kommet i fokus, og der skal være kvalitetstid med børnene fra klokken fem. Det er helt fint – jeg elsker selv børn – men så er noget af baggrunden for de høje lønninger også væk, siger Hans-Ulrik Longhi til Børsen. Han oplyser, at tekstforfattere og AD’ere let kan passere 50.000 kroner om måneden, når de har fået fodfæste i branchen. Grey-direktør Carl Erik Kjærsgaard, der er viceformand i DRRB, er enig med formanden i, at en løndiskussion er nødvendig. En af årsagerne til, at lønniveauet er eksploderet i branchen, er, at medarbejdere flyttede over i it-branchen under dot.com-bølgen, og reklamebureauerne måtte derfor benytte den høje løn som en gulerod for at beholde medarbejderne i branchen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også