Rejseholdet rykker ud igen

DR’s Emmy-belønnede krimiserie Rejseholdet er den seneste tid blevet genudsendt i søndagens bedste sendetid. Serien holder nu pause, hvilket giver os mulighed for at se på, hvad det er, der gør, at Rejseholdet – så tidligt efter første udsendelse (2000-2002) – igen formår at lægge de danske stræder øde. De seneste ugers seertal taler deres tydelige sprog og vidner om, at seriens succes tydeligvis ikke har fået ende endnu. I de seneste seks uger har serien – selvom vejret har været godt, og de fleste folk har været på ferie – været ugens mest sete program med seertal tæt på en million, kun overgået en enkelt gang af en håndboldlandskamp. Jeg vil her se nærmere på, hvad det er, serien benytter sig af, der tilsyneladende bare virker.
af Kim Toft Hansen


Læs mere på DRs hjemmeside her

Krimisucces
En tv-series succes er der selvfølgelig forskellige årsager til, men Rejseholdets gentagne succes skal med sikkerhed ses i lyset af krimiens for tiden store succes, både i bogform og på tv. Krimien har en særegen evne til at sætte fokus på det, der på én gang skiller os ad og samler os, nemlig forbrydelsen.

Forbrydelsen er en overskridelse, som på den ene side sætter et skel mellem godt og ondt, men på den anden side også skaber en fornemmelse for sammenhæng. Ud fra et blik på, hvad der er etisk og ikke mindst juridisk korrekt, sætter krimien nemlig fokus på livets store spørgsmål om det enkelte menneskes værdi, det gode samfund og ikke mindst det alment menneskelige i de tilfælde, hvor mennesket er presset til det yderste – enten som offer eller som gerningsmand. Sådanne spørgsmål er også helt centrale i Rejseholdet.

Det provinsielle fokus
Krimien er også i høj grad bundet til et sted, primært gennem gerningsstedet. Dette udnytter Rejseholdet helt bogstaveligt ved, at holdet rejser rundt i hele Danmark for at assistere det lokale politi med opklaringer af forbrydelser. På den måde tager serien først udgangspunkt i hovedstadens miljø, som de jo rejser ud fra, men det er det provinsielle, der er i fokus gennem hele serien. Hvert afsnit handler om en præcist stedsangivet forbrydelse, der opklares i lokalmiljøet, hvilket betyder, at vi kommer rundt i hele Danmark gennem de enkelte afsnit.

Hvor mange krimier traditionelt er storbyfortællinger såsom Sara Blædels romaner eller tv-serien Forbrydelsen, er Rejseholdet derfor lokalt anlagt. Det kender vi også fra andre krimiserier, såsom En by i provinsen (1977) og Strisser på Samsø (1997). Men hvor disse to provinskrimier holder sig til det lokale, og Forbrydelsen og Sara Blædel holder sig til det københavnske, så formår Rejseholdet i stedet at kombinere geografien. Dermed får vi en tv-serie med centrum i København, hvorfra vi rejser ud, og hvor ledelsen sidder, men med solid orientering i retningen af provinsen.

Den danske uro
Serien kan med dette provinsfokus skildre Danmark lige fra vores egen baghave til magtens centrum, hvilket den også gør ganske grundigt. Hvert afsnit er således topografiske portrætter af gerningsstedets by og spiller på den måde en vigtig dobbeltrolle. På den ene side er det jo en geografisk reklame, på samme måde som også filmatiseringerne af Henning Mankells og Gunnar Staalesens romaner er portrætter af henholdvis Ystad i Sverige og Bergen i Norge. Men på den anden side er det også en understregning af en dansk uro. Jeg låner her Henning Mankells udtryk ”den svenske uro”, som han bruger i sin roman Inden frosten: Provinsbyerne i Rejseholdet er filmet, så byerne fremstår idylliske og hjemlige, men under denne overflade lurer der en unheimlich dansk uro. Dermed kommer det hjemlige til at stå i kontrast og forhold til det chokerende og modbydelige, som i den forstand kan ramme os alle.

Virkeligheden set fra fiktionen
Når serien arbejder med noget så genkendeligt som lokalmiljøet, betyder det samtidig, at tilknytningen til virkeligheden spiller en stor rolle. For det første skildres virkeligheden i Rejseholdet gennem en samtidsrealisme, der netop formår at give en fremstilling af, hvad det er for problemer, der rører sig i Danmark for tiden. For det andet understreges dette også af, at de enkelte afsnit tager udgangspunkt i rigtige sager, der har været efterforsket af Rigspolitiets Rejseafdeling, men af hensyn til både de implicerede personer og fortællingens dynamik er sagerne selvfølgelig kun i mindre omfang genkendelige.

Men det holdt dog ikke Ekstra Bladet fra, da serien blev sendt første gang, at gå de enkelte afsnit i bedene med en række artikler om ”virkelighedens rejsehold”. De enkelte afsnit i Rejseholdet blev af Ekstra Bladets journalister fulgt til dørs med dybdeborende kriminaljournalistik med fokus på de virkelige hændelser. På den måde er Rejseholdet på mere end én måde afhængig af realiteterne. Ikke nok med, at serien sætter tidens etiske og juridiske spørgsmål til debat. Den gør det også med en meget direkte rod i virkelige hændelser – og Rejseholdet var da også anklaget for til tider at gå for tæt på.

Kollektiv opklaring
Men samtidig er det klart, at serien også adskiller sig fra virkeligheden. Dette er mest tydeligt gennem de centrale karakterer, der skal arbejde sammen for at opklare forbrydelserne. Personerne i Rejseholdet er yderst veltilrettelagte, så de giver hinanden det rette medspil og modspil, og dermed er der dannet grundlag for både kollektivt arbejde og interne konflikter i forhold til de eksterne sager, der skal opklares. De interne konflikter og personbundne dramaer opstår i forskellige karaktertræk, der får personerne til at handle etisk differentieret. Men arbejdet slår kun til, hvis det hele i den sidste ende foregår kollektivt, og karaktergalleriet må derfor også være præget af forskellighed for at kunne afspejle dette kollektive supplement.

Karaktergalleri
Fischer (Mads Mikkelsen) er den mere actionprægede skikkelse, der fokuserer på opklaring nærmest frem for alt, også hvis det skal ske gennem små handlinger, der ikke er helt efter bogen. Da la Cour er anklaget for mord (afsnit 16), lækker Fischer eksempelvis materiale, så la Cour selv kan hjælpe til på sidelinjen, selvom han er suspenderet. Fischer er den hårdkogte karakter med en stærk retfærdighedssans, der får ham til at handle intuitivt og gennemslagskraftigt.

Ingrid Dahl (Charlotte Fich), som er den daglige leder af holdet, er i stedet en chef med sans for kollektivet og med et særegent menneskeligt væsen, der derfor ofte er i konflikt med den mere konservative kriminalinspektør Ulf Thomsen (Erik Wedersøe). Ingrid er det feministiske islæt i Rejseholdet, der også sætter fokus på spørgsmålet om kvinder i centrale lederstillinger, selvom hun hjemme har børn, som også kræver opmærksomhed.

I.P. (Waage Sandø) er gruppens deduktive hjerne, og derfor er det centralt, at han er næstkommanderende. Han har sans for sporarbejdet, der i den sidste ende leder til sigtelse, og derfor er han ofte efterforskningens mere tekniske dirigent, mens Ingrid i stedet tager sig af at lede og fordele arbejdet. I.P. er sporhunden, der forstår at læse sporene klart og derfor lede til handling.

La Cour (Lars Brygmann) er derimod seriens mere mystiske karakter, der undervejs udvikler en sensitivitet over for forbrydelserne, der ligner en slags clairvoyance. Han er til trods for dette en stærk fornuftsbetonet tænker, der formår at kæde de kausale handlingsforløb sammen, og derfor står han også for den grundige undersøgelse af gerningsstederne. Til dette arbejde udvikler han dog en helt særegen sensitiv fornemmelse for gerningsstedets logik, hvilket giver sig udslag i en række klarsyn. Med la Cour på den ene side og I.P. på den anden har Rejseholdet derfor den både den rationalistiske og den sensitive erkendelse og opklaring repræsenteret.

Ved siden af dette har vi ”manden på jorden”, den almindelige sunde fornuft i chaufføren Johnny (Lars Bom), der danner par med kontorassistent Gaby (Trine Pallesen), gruppens ungdommelige og hårdarbejdende arkivar. Men tilsammen danner disser karakterer et yderst forskelligartet kollektiv, der er den centrale kilde til seriens adspredende særpræg. Gennem disse personer kan vi dermed få forskellige syn på de enkelte sager, og hvordan vi rent etisk skal forholde os dertil. Der er – om jeg så må sige – en karakter til hver mening.

Bag tæppet
Det er dog også et almindeligt kendetegn ved krimier, i særdeleshed politikrimierne, at vi ikke kun kender personerne professionelle liv. Vi følger også med bag kulisserne, hvor vi lærer deres privatliv at kende, når tæppet er trukket for. Vi følger Ingrids problemer med at have tid til sine børn; vi kigger med over skuldrene på I.P.’s ægteskabelige problemer; la Cour er i det mest stabile parforhold, der dog også har knaster, mens Fischer i høj grad har hovedpine på hjemmefronten.

Der er dog stor forskel på, hvor meget fokus der lægges på de enkeltes privatliv, af hvilken grund vi kender primært Ingrid og I.P. bedst. Men dette fokus på det private liv er en vigtig faktor i selve identifikationen med de enkelte karakterer. I de rette doser kan privatlivets fred og tvistepunkter i krimien benyttes til at sætte de følsomme sager, der skal efterforskes, i perspektiv, og her formår Rejseholdet at holde det på et niveau, der ikke gør serien til melodrama. Vi ser det eksempelvis i en pædofilisag, hvor la Cour indser, at det kunne være hans søn. Dette blik bag tæppet viser både efterforskere og forbrydere som mennesker, hvilket i høj grad er seriens ærinde: Titlen på den forhenværende rejseholdschef Bent Isager-Nielsens kommende bog er Man jager et bæst og fanger et menneske, hvilket også ganske godt kendetegner den etiske holdning i Rejseholdet. Derfor er serien også i stand til at sætte de store menneskelige, eksistentielle spørgsmål til debat.

De store spørgsmål
Disse store spørgsmål om de eksistentielle rammer kommer til udtryk på primært to måder, en direkte og en indirekte. Den direkte facon viser sig især, når karaktererne selv diskuterer de etiske aspekter. Det gælder eksempelvis, da la Cour skal holde et foredrag for andre politifolk (afsnit 15), i hvilket han understreger, at forbryderne i langt de fleste tilfælde er præcis som du og jeg. Dette tager dog udgangspunkt i et citat fra Friedrich Nietzsche (”den, der kæmper mod uhyrer, må se til, at han ikke selv bliver et uhyre”), hvilket også har en berøringsflade med Bent Isager-Nielsens nævnte bog.

Et andet eksempel er Fischer, der sætter spørgsmålstegn ved kærlighedsbegrebet i en sag om æresdrab (afsnit 14). Dette illustreres endog undervejs af, at byens teater er ved at opsætte Shakespeares Romeo og Julie, hvilket sætter et nyt, litterært perspektiv på de to utilpassede familier, der var involveret i æresdrabet. Romeo og Julie handler netop om et kærestepar, som ikke kan få hinanden på grund af to familiers kontrovers, men denne almene stridighed er i Rejseholdet blot opdateret til spørgsmålet om æresdrab. Der er altså en forbindelse mellem de egentlig diskussioner og nogle grundlæggende litterære eller filosofiske problemstillinger.

Asklepios snog
På den måde kan man sige, at Rejseholdet i flere af afsnittene etablerer sig på disse to planer, og derfor har serien også et mere indirekte diskussionsplan for de etiske spørgsmål. Dette er endnu et meget kendetegnende træk for den moderne nutidskrimi. Her er vores fælles kulturhistorie blevet til en inspirationskilde, hvilket vi i høj grad ser hos forfattere som Arne Dahl eller Jo Nesbø, men også i tv-serien Ørnen (2004), der trækker veksler på blandt andet græsk mytologi.

Et rigtigt godt eksempel på dette i Rejseholdet finder vi i efterforskningen af den allerede omtalte pædofilisag (afsnit 15-16). Her bliver den indlevende la Cour mistænkt for drabet på den pædofili- og mordmistænkte, og det, der leder Ingrid på sporet af sagens sammenhæng, er hendes elsker Staffan. Han fortæller hende først om Euripides’ græske drama Heracleidae, der handler om Copreus, som tager børn med magt. Dette leder ham selvfølgelig i retningen af det antikke Grækenland og Hippokrates, der var den første udøver af lægegerningen, men dernæst i retningen af lægeguden Asklepios, hvis symbol er en snog. Dette hjælper hende til at forstå navnet Snogen, som er dukket op flere gange i sagen, men vigtigst af alt forstår hun nu, at gerningsmanden er en læge, som de er stødt på undervejs. For her at gøre en lang historie kort, så opklares mordet her – og la Cour frikendes – pga. en grundlæggende forståelse af vores fælles kulturhistorie.

Populære Rejseholdet
Der er selvfølgelig flere årsager til, at Rejseholdet trækker fulde huse, og jeg har her set på de vigtigste, som er seriens fokus på det provinsielle, det kollektive fokus på opklaringen, som også udspringer af en veltilrettelagt gruppe karakterer, mens det særligt danske og nationale sættes i relation til generelle problemer og store spørgsmål. Samtidig etablerer serien dermed nogle centrale forhold mellem det rationelle og det irrationelle, offentlighed og privatliv, det individuelle og det kollektive og ikke mindst provins og hovedstad. Men man skal samtidig ikke undervurdere et velskrevet plot og nogle veletablerede og vedkommende karakterer. Desuden formår serien at tage udgangspunkt i en virkelighed, både gennem de sager, der tages op, og gennem det blik på mere universelle spørgsmål, der vedkommer os alle. Der er noget sært dragende ved at kigge ned i uhyrets dyb, mens man sidder trygt i sin bedste lænestol.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job