Regeringens dårlige start med nye spindoktorer
Gode strateger, men hvor er håndværkerne?

Skrevet af

Kim Ege Møller
Direktør
Mannov

3 artikler

104 indlæg

Det er et imponerende stærkt hold af særlige rådgivere, den nye regering har ansat. Rådgiverne emmer af erfaring med det politiske spil i Borgen og regeringspartierne. Men kender de også agendaen og holdningerne hos journalister og redaktioner? Noget tyder på, at strategerne med fordel kunne spædes op med en håndfuld journalistiske håndværkere.
Noa Redington (Statsministeriet), Claus Perregaard (Udenrigsministeriet), Søren Lippert (Forsvarsministeriet), Henrik Kjerrumgaard (Indenrigs- og økonomiministeriet) og Peter Goll (Justitsministeriet) er nogle eksempler på akademiske rådgivere i regeringen. De er gode strateger, men hvad med det journalistiske spin-håndværk?
 
Michael Christiansen, Michael Ulvemann (for Anders Fogh),  Morten Langager (for Lene Espersen), Sandy French (for Brian Mikkelsen) og Peter Høyer (for Kristian Jensen), var alle dygtige journalistisk uddannede spindoktorer, der kunne deres spin-håndværk 
 
Der blev fniset lidt i krogene, da Helle Thorning på sit første pressemøde sagde: ’Jeg synes, vi er kommet godt fra start’. Men et godt bud er, at Helle Thorning og hendes nye, store hold af særlige rådgivere mente det helt alvorligt. For set indefra er det med regeringsprogrammet lykkedes at høvle nogle gevaldige knaster ned og skabe et regeringsgrundlag med plads til SF’s miljø- og klimapolitik, De Radikales økonomiske politik og Socialdemokraternes ønske om at gribe magten for at styrke velfærdssamfundet.
 
Set udefra ser billedet som bekendt ganske anderledes ud. I medierne fremstår regeringens første måned som en fiasko domineret af løftebrud, manglende sikkerhedsgodkendelse og tåbelige personsager. Problemet er, at regeringen fuldstændig har glemt at kommunikere offensivt.

Hvor er alle de stort opsatte portræthistorier af de nye ministre? Hvor er de visionære og meningsdannende programerklæringer fra partilederne? Hvor er billedet af regeringens store plan? – og alle de andre opbyggende historier, der normalt præger mediebilledet lige efter et regeringsskifte? Hvordan har det nye rådgiverhold med andre ord planlagt at iklæde det unge hold af kritiske ordførere ansvarlighedens regeringsbærende gevandter?
 
De mange nye rådgiveres erfaring og store politiske tæft til trods, er det ikke lykkedes dem at give den nye regering den gnidningsfri start. Ikke fordi rådgiverne har siddet på hænderne, men formentlig fordi de har brugt kræfterne på det politiske spil inde på Borgen frem for det ude på redaktionerne. Ingen har tilsyneladende for alvor haft tid til at planlægge, hvilket billede danskerne skulle bibringes af deres nye regering, når sejren først var i hus. I fraværet af tidlige, offensive meldinger er ministrene blevet kastet ud i åbenlyse tabersager om de manglende sygehuse, motorveje og PET-godkendelser.
 
Spinnerne minder for meget om deres ministre
En del af forklaringen er formentlig, at de dygtige rådgivere er dygtige på samme måde som deres ministre. Skolede, som de er, i de samme politiske ungdomsorganisationer og på de samme samfundsvidenskabelige institutter som deres nye arbejdsgivere. Det er folk, hvis adelsmærke og selvforståelse er strategisk frem for alt, men som ikke nødvendigvis eksekverer inden deadline.
 
Ud over den påfaldende ensartede baggrund har de fleste kæmpet i mange år sammen med deres ministre – og godt for det. Loyalitet og tillid må og skal være afgørende ansættelseskriterier. Men de otte ministre, der har fået tildelt to rådgivere, kunne måske med fordel have suppleret med en rådgiver, der kan rykke lidt ved det etablerede verdensbillede.
 
Rekrutteringen af de nye rådgivere står i skarp kontrast til regeringsskiftet i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussens regering støvsugede de store redaktioner for dygtige og toneangivende journalister til rådgiverholdet. Det var folk, der ikke nødvendigvis havde den samme strategiske tilgang til kommunikation som det nuværende hold. Til gengæld kunne de få placeret de rigtige historier i avisen med det samme, og de kunne klæde deres ministre på i forhold til de dagsordener og diskussioner, der er på redaktionerne.
 
Der er naturligvis ingen sikkerhed for, at flere journalistiske håndværkere på det nye rådgiverhold havde kunnet ændre mediebilledet for den nye regering. Men sandsynligheden taler for, at en holdsætning med plads til både generaler og feltofficerer hurtigere havde taget livtag med den for regeringen udsigtsløse løftebrudsdagsorden og fra starten havde skabt de dagsordensættende historier, der kan sikre regeringen opbakning og respekt på redaktionerne.
 
 

Relaterede artikler

Kjerrumgaard er kongen - Margrethe Vestagers spindoktor, Henrik Kjerrumgaard, får topkarakter i ny undersøgelse. Og Slotsholmens presseloge tilde...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

81 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.