Reboot – internetbranchens
svar på Oscar-uddelingen - slog ved torsdagens arrangement nye rekorder
med Bertelsen fra DR2 og Erik Gad i topform foran et tusindtallig besøgsskare
af nørder, web-kommunikatorer og fast moving business angels.
”Det er stort det her” lød
omkvædet omkring kommunikationsforum.dk’s udsendte, som befandt sig blandt
glade folk fra Advice og Ericssson, der vandt trofæet for årets bedste
kampagne, mindlab.ericsson.dk.
Årets Grand Prix gik til speednames.com,
hvor man hurtigt og let får et domænenavn. Årets udpiftede site var gubi.com,
men generelt var stemningen fredsommelig for Reboot er på mange måder
web-arbejdernes egen årlige 1. maj, som Tim Frank Andersen fra framfab
ynder at kalde konferencen.
Buzz-words i dagens syv internationale
pep-talks og foredrag var interaktion, community og usability. De, der
bedst forstår brugerne og indretter deres løsninger efter dem, kommer
længst, var reminderen fra bl.a. Jerry Michalski med dagens nok mest inspirerende
indlæg.