Arnfeldt for analfabeter

Hvordan er forholdet mellem de politiske journalister og spindoktorer på Christiansborg? Må spindoktorer og journalister lyve over for hinanden? Prøver spindoktorer altid at sælge historier til flere medier? Er journalisterne rigtige vagthunde? Det har jeg undersøgt det seneste halve år. Her svares på nogle af alle vores ’dumme’ spørgsmål, der hober sig op i skattespin-skandalen.
af Trine Møller
 
Er spindoktorerne ’mørkets fyrster’, der styrer det hele, sådan som Ekstra Bladet skriver den 6. december 2011? Eller er spindoktorer simpelthen nogen, som journalisterne forhandler på lige fod med?
 
Ekstra Bladets politiske journalist Jan Kjærgaard forhandlede i månedsvis med Troels Lund Poulsens spindoktor, Peter Arnfeldt, da spindoktoren tilbød ham at høre brudstykker af SKAT's fortrolige afgørelse af hendes og ægtefællens skattesag. Forløbet kan få os til stille dette spørgsmål:
 
Er det normalt, at spindoktorer og journalister forhandler?
Sådanne forhandlinger er langt fra sjældne på Christiansborg. 75,6 pct. af nyhederne medproduceres af en kilde. Journalisten er derfor langt fra alene om at skrive sine historier. En spindoktor siger f.eks. i min undersøgelse:
 
”Der er lidt et spil mellem os. Der er altid nogle af journalisterne, der siger: ’Ej, det er altså ikke spændende nok,’ og det er ligesom deres metode, som man kender. Det er noget, de siger, lige meget hvad det er, jeg fortæller dem. Det er ligesom at prutte om prisen. Der skal lige det der spil i gang.”
 
Det er naturligt, at en forhandling finder sted, fordi spindoktorerne og journalister hver især har ressourcer, som den anden er interesseret i.
 
Spindoktorenvil gerne give sin politiker positiv opmærksomhed i medierne. Det sker både ved at lægge negative historier ned, afsætte gode historier eller (som tilfældet i skattesagen antyder) få journalisten til at skrive negative historier om andre politikere.
 
Journalistenvil omvendt gerne have fat i de gode historier, først og solo. Her er det ofte spindoktoren, som sidder med godterne, fordi han er tæt på sin politiker og ved, hvad der rører sig.
Når journalisten og spindoktoren forhandler, sker det oftest i fortrolighed forstået således, at der tales til baggrund. Derfor har der også været meget debat om Ekstra Bladets Jan Kjærgaard, som afslørede, at han forhandlede med Arnfeldt.
 
Hvad forhandles der om?
Det kan du se her:
 
 
Spindoktorens handelsvare er en god historie, som gerne må have et konfliktelement i sig. Spindoktoren forhandler også om udgivelsestidspunkt, hvor han f.eks. kan tilbyde journalisten et politisk udspil, inden det offentliggøres. Til gengæld vil spindoktoren gerne have noget igen fra journalisten. Her kan journalisten tilbyde ham noget information. Det kan være information i form af sladder (som journalisten har hørt fra sine kilder) eller politiske vurderinger (hvor journalisten f.eks. giver spindoktoren sin mening om et politisk udspil). Journalisten kan også give spindoktorens politiker opmærksomhed i sine artikler. Endelig kan der forhandles om udgivelsestidspunkt, kildevalg og placering af historie. Det sidste sker dog sjældent.
 
Må spindoktorer og journalister lyve over for hinanden?
”Der er nogle, som vitterligt har måttet forlade Christiansborg som reportere, fordi de simpelthen har brændt alle deres broer. Det gælder også i forhold til spindoktorer. Hvis du én gang har fået noget, som er decideret forkert eller er blevet talt væk fra en historie, som er rigtig, så er han også i bad standing forever.” Sådanfortæller en journalist i min undersøgelse.
 
Så nej, man må ikke lyve. Flere spindoktorer og journalister betegner forholdet mellem dem som et spil med visse fælles, indforståede spilleregler. F.eks. vægter parterne, at der er en gensidig respekt og tillid mellem dem. Så selvom spindoktorer og journalister til tider spinner hinanden for at nå egne mål, så er det forbudt at lyve.
 
Prøver spindoktorer altid at sælge historier til flere medier?
Det diskuteres i denne tid, om Venstre-spindoktoren Peter Arnfeldt også var B.T.'s kilde, og om han i så fald gik videre til B.T. med historien, da Ekstra Bladet sagde fra. Om det er sandt, vides pt. ikke. Det er dog normal procedure, at spindoktorer opdeler journalister i A- og B-hold. A-holdet består typisk af de større medier og dygtige, erfarne journalister, som spindoktorerne stoler på. B-holdet er de mindre medier, som må nøjes med mindre gode historier, som typisk allerede forgæves er søgt afsat til flere af medierne på A-holdet.
 
Hvem har magten?
Der er ikke én part, som altid dominerer over den anden. Den, som står stærkest, er den med den bedste historie. Magten varierer altså fra forhandling til forhandling:
 
En journalist siger til min undersøgelse: ”Hvis du sidder på et brag af en historie, så behøver du ikke give en skid, så kan du bare sige: ’Jeg vil have en kommentar, og det er det og det emne, det handler om.’ Omvendt, hvis du har en halvtynd historie, hvor ministeren sidder på et kæmpeudspil, eller virkelig vil kunne levere det, der gør, om historien rykker fra side fem til forsiden, så er det dig, der skal stå lidt med hatten i hånden.”
 
Spindoktoren styrer dog primært nyhedsprocessen – hvad der skal tales om (når de sælger en historie), om der skal holdes pressemøde eller ej osv. Journalisten styrer primært nyhedsindholdet – hvilken vinkel han skriver historien i, hvilke kilder der skal på historien osv.
 
Er journalisterne objektive, kritiske vagthunde?
Det kan diskuteres.
  • At 75,6 pct. af nyhederne medproduceres af en kilde, virker umiddelbart hverken objektivt eller kritisk – medmindre journalisten er god til at sige fra og samtidig forholder sig ekstra kritisk over for de historier, han får af spindoktoren.
  • At journalister arbejder ud fra nogle nyhedskriterier, hvor konflikt, identifikation osv. definerer, hvad der er gode nyheder, virker heller ikke objektivt eller kritisk. Derfor kommer de positive historier f.eks. sjældent ud.
  • At politiske journalister arbejder tæt, dør om dør, med deres kilder på Christiansborg og forhandler med dem, stemmer heller ikke overens med rollen som objektiv, kritisk vagthund.
Måske er der i virkeligheden brug for en ny definition af, hvad journalisternes (og spindoktorernes) rolle er og bør være i dag?
 
---
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job