Public affairs skal lære af Waterfront-sagen
Lisbeth Knudsen har krav på svar

Skrevet af

Mads Christian Esbensen

8 artikler

0 indlæg

I kølvandet på Waterfront-sagen stiller Lisbeth Knudsen en række relevante spørgsmål til den danske kommunikationsbranche. Spørgsmål som vi, der er professionelle public affairs-rådgivere, bør besvare. Jeg lægger selv ud.
Lisbeth Knudsen stiller i indlægget ”Efter DSB: Hvad så PA-branche” grundlæggende tre spørgsmål, som jeg her besvarer:
 
Efterlysning nr. 1: Åbenhed omkring arbejdsmetoderne
Lisbeth Knudsen skriver: "... jeg savner åbenhed omkring arbejdsmetoderne i PR-branchen". Taler vi om public affairs og lobbyisme, er en af de internationale tendenser netop en stigende grad af transparens omkring metodik og redskaber. Kun ved gennemskuelighed i forhold til arbejdsmetoderne kan der skabes øget grad af legitimitet. En professionel public affairs-rådgiver bør være åben omkring metoder, redskaber og værktøjer. Denne vil aldrig misbruge sine relationer, men bruge argumenter og viden til at påvirke beslutninger. At man er åben omkring arbejdsmetoderne, er ikke ensbetydende med, at man ikke er fortrolig angående forretningshemmeligheder eller andre fortrolige forhold. Fortrolighed og åbenhed om metoderne er klart forenelige.
 
Professionaliseringen er også tæt koblet til en stigende grad af specialisering inden for public affairs-disciplinen. Både på den interne og på den eksterne side ser vi i Danmark og internationalt fagpersoner, der udelukkende beskæftiger sig med public affairs og lobbyisme, og netop ser public affairs som et fag på universitetsniveau med professionelle aktører, der alle deler et sæt af værdier, redskaber, analyserammer og tætte relationer til både policy og det politiske niveau.
 
Lars Poulsen skriver selv, at samarbejdet med Lars Abild ikke begrænsede hans journalistiske frihed, og at det foregik i fuld åbenhed. Den vurdering deler han ikke med alle. Til gengæld er de fleste i PA-branchen enige om, at åbenhed og fortrolighed godt kan kombineres. Foto: Martin Sylvest Andersen
 
Efterlysning nr. 2: Et vildt kor af protester og afstandtagen
Lisbeth Knudsen påpeger, at professionelt udført lobbyisme er ganske legitimt i et demokratisk samfund, men hun kommer også med en yderligere efterlysning: "Der har været enkelte personer fra PR-branchen på banen om Waterfront-sagen, men jeg savner et vildt kor af protester og afstandtagen til Waterfronts etik". Her kan jeg kun være enig. Det er ingen tvivl om, at den form for illegitime aktiviteter, som vi har været vidner til, er ganske usædvanlig i dansk sammenhæng, men vi bør alle tage afstand i skrift , tale og handling.
 
"Der har været enkelte personer fra PR-branchen på banen om Waterfront-sagen, men jeg savner et vildt kor af protester og afstandtagen til Waterfronts etik", skrev Lisbeth Knudsen på Kforum i sidste uge. Og her har hun helt ret. Foto: Martin Sylvest Andersen
 
Efterlysning nr. 3: Bud på nogle etiske rammer
Lisbeth Knudsen efterlyser sidst, men ikke mindst reelle bud fra branchen. Hun skriver: ”Jeg savner seriøse bud på nogle etiske rammer fra branchen, der jo skal rådgive andre om krisestyring og etik”.

Dette synspunkt kan jeg også kun tilslutte mig. Mit bud, der følger herunder, og som jeg også har argumenteret for i flere af mine bøger, samt i en kronik sammen med Benny Engelbrecht (S)., og som forhåbentligt vil blive debatteret i fredagens konference om Public Affairs på Christiansborg, indeholder en række grundlæggende retningslinjer.
 
Bud på nogle etiske rammer og retningslinjer for professionel lobbyisme
Den samlede branche skal udarbejde et lobby-charter, der beskriver de etiske retningslinjer, der blandt andet omfatter bestemmelser om, at man ikke vil lyve over for politikere i sin dialog, udgive sig for at repræsentere andre end dem man egentlig repræsenterer m.v.  Dette charter skal bl.a. indeholde følgende retningslinjer:
  • Såfremt man udfører et erhverv som journalist, kan man ikke samtidig være lobbyist.
  • Såfremt man er indvalgt i et politisk erhverv, enten i Folketinget eller som fuldtids kommunalpolitiker, kan man ikke samtidigt udføre erhvervet som lobbyist.
  • Udvikling af et lobby-kort, der registrerer adgang til Christiansborg. Kortet udstedes, såfremt man underskriver og overholder lobby-charteret. Lobby-kortet giver modsat pressekort ikke uledsaget adgang til Christiansborg, og det skal ikke være muligt både at have et pressekort og et lobby-kort.
  • Såfremt man stiller op til Folketinget for et parti, og officielt har et folketingskandidatur og samtidigt er lobbyist, skal man offentliggøre dette på sin arbejdsgivers hjemmeside, hvor man erklærer sin inhabilitet i alle sager, der vedrører ens eget parti. Det er ikke troværdigt, at man for et parti søger valg til Folketinget og følger sit partis program, og samtidigt arbejder for særinteresser for andre. 
Formanden for Transportudvalget Benny Engelbrecht (S) og undertegnede mener, at dette er de første skridt, og vi vil opfordre alle bureauer, der arbejder med public affairs til at følge disse etiske rammer.
 
I Berlingske i december 2012 foreslog jeg desuden følgende forslag til etiske retningslinjer:
  • En professionel, certificeret uddannelse af lobbyisterne. Der bør med udgangspunkt og forankring i en videregående uddannelsesinstitution etableres en master-uddannelse eller anden form for certificeret uddannelse af lobbyisterne. Denne uddannelse kunne være af et eller to års varighed, og der skulle undervises i praksis, metode, etik, internationale standarder, forvaltning m.m.
  • Et charter for lobbyister, der skal underskrives af de aktive professionelle lobbyister for at få adgang til Christiansborg
  • Åbenhed og transparens. Danske professionelle lobbyister bør være åbne om deres disciplin og bør kommunikere, hvilke metoder, værktøjer og redskaber de anvender uden naturligvis at røbe nogle former for fortrolige forhold om kunder
  • Undgå dobbeltroller. Aktive politikere eller kandidater til politiske erhverv bør ikke udføre lobbyisme over for sit eget parti. Dels fordi en MF’er jo ikke med troværdighed kan eller vil lytte til en, der er aktiv politiker, og dels fordi det er åbenlyst problematisk, hvis f.eks. en socialdemokratisk folketingskandidat, der får penge af en virksomhed, skal forsøge at påvirke sin egen regeringspolitik i en modsat retning, end hvad den oprindeligt ønsker. Det er både utroværdigt og illegitimt at tro, at man kan adskille en persons holdninger, når han/hun optræder som ”politiker” og som ”lobbyist”
  • Øgede forskningsmidler. Midler til universitetsmiljøer, således at de kan forske i udbredelsen af lobbyisme, som man f.eks. så i magtudredningen
Formanden for Transportudvalget Benny Engelbrecht (S) og undertegnede mener, at allebureauer, der arbejder med public affairs bør følge bestemte etiske regler, så et tilfælde som Waterfront-sagen ikke gentager sig
 
Public affairs er kommet for at blive
At public affairs-rådgiverne har stor indflydelse, hersker der ingen tvivl om. Selv om der i Danmark ikke findes valide undersøgelser om udbredelsen og størrelsen, er der en række tendenser som understøtter væksten. Professor Peter Munk Christiansen har beskrevet det ved et kontinuum, hvor korporatisme er i den ene ende og lobbyisme (public affairs) i den anden, og ifølge ham har Danmark flyttet sig fra korporatisme mod midten imellem de to ekstremer, og måske endda mere mod lobbyismedelen.
 
Når nu public affairs er kommet for at blive, bør vi professionelle aktører gøre alt i vores magt for at sikre, at public affairs bliver professionelt og legitimt.
 
Netop som del af debatten og som et svar på Lisbeth Knudsens efterlysninger afholdes der en lobbyhøring på Christiansborg den 19. april. Den er arrangeret af Benny Engelbrecht (S), og alle interesserede bør tilmelde sig og deltage i diskussionen.
 
Links:
 

Relaterede artikler

Farvel til mediefyrstinden fra Pilestræde - Berlingskes chefredaktør gennem otte år og administrerende direktør for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, træder tilbag...

Giv din stemme

9 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

35 JOB

Presse- og SoMe-konsulent

Se alle job Indryk job

Job

Konsulent

Frist: 20. juni

Faglig leder

Frist: 26. juni

Event- og kommunikationskonsulent

Frist: 4. juli
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.