Tendenser i Public Affairs (PA) i 2014
7 Public Affairs tendenser

Skrevet af

Mads Christian Esbensen

9 artikler

0 indlæg

På tærsklen til et nyt folketingsår er den politiske sæson for Public Affairs-branchen for alvor gået i gang, og netop nu har virksomhedslobbyisterne og PA-bureauerne mere travlt end nogensinde. Herunder er opsummeret syv Public Affairs-tendenser.
  1. Policy og politics
  2. Netværk åbner døren
  3. Evne til implementering efterspørges
  4. Specialister udfordrer generalister
  5. Case- og erfaringsbaseret PA
  6. Valgkampsår giver muligheder
  7. Interessen for PA vokser
     
1: Policy og politics
Politikere – hvad enten de er indvalgt i kommunerne, regionerne, Folketinget eller Europa-Parlamentet – har alle dage været fokus for politisk påvirkning. Men policy-niveauet er i stigende grad fokus for PA-indsatser, da policy-niveauet mere og mere anerkendes som arnested for politiske beslutninger og agendaer. Der findes ikke et direkte oversat ord for termen policy, så derfor bruges det engelske ord ofte i den danske debat. Det engelske ord policy er defineret som: ”A course or principle of action adopted or proposed by an organization or individual”. Til forskel er politics defineret som: ”The activities associated with the governance of a country or area, especially the debate between parties having power”. Hvor det politiske niveau på aktørsiden fokuserer på politikere, er policy-niveauet derimod fokuseret mod embedsmænd – hvad enten det er partipolitiske embedsmænd eller embedsmænd i ministerier og styrelser. I en PA-sammenhæng er der også tale om to forskellige dele af det samlede politiske system, som hver især har deres eget sprog, tidshorisonter, adfærdsnormer og tilsvarende kræver forskellige tilgange, hvis der skal skabes en dialog og interaktion. Et fokus på policy er altså en klar tendens, hvis man vil ændre og skabe politiske beslutninger.
 
2: Netværk åbner døren
At kende de rette politikere, politiske rådgivere, embedsmænd med flere er et helt afgørende element i at kunne drive effektiv PA. En succesfuld PA-indsats kræver altså personlige og tillidsfulde relationer, der er opbygget over en årrække. Det kan være relationer, der er opstået, fordi man har været ungdomspolitikere sammen og måske deler partimedlemskab, eller det kan være netværk, som er opstået, fordi man har arbejdet sammen på en række opgaver, hvor man har delt interesserne, eller det kan være relationer, som er opstået, fordi man har kendt hinanden under studietiden eller har arbejdet i samme ministerium. En tendens er også, at der stilles med deciderede PA-teams med 3-4 personer, der samlet set har det rigtige netværk til en given sag. Det kan være et team, der har rådgivere, som har røde og blå tilhørsforhold og baggrund samt desuden partipolitiske neutrale rådgivere med en baggrund fra for eksempel embedsværket. Tendensen er ikke ny, men at det i stigende grad accepteres som en præmis, er en ny tendens.
 
Netværk er forudsætningen for en succesfuld PA-indsats. Kilde: Polfoto/Gary Waters.
 
3: Evne til implementering efterspørges
De konkrete redskaber i PA-rådgiverens værktøjskasse, og ikke mindst evnen til at implementere dem, efterspørges i stigende grad frem for mere abstrakte PA-strategier. Det betyder ikke, at analyser og det strategiske greb er ligegyldigt, men det forudsætter i stigende grad, at analysen og forslag til strategien ikke er en langstrakt proces, og at PA-rådgivere hurtigt kan komme i gear i markedet. Evnen til at sætte en bestemt politisk agenda eller på den anden side redefinere eller fjerne en uhensigtsmæssig politisk dagsorden og lovgivning efterspørges altså mere og mere frem for strategier og analyser, der ligger i skuffen og samler støv. At kunne implementere og skabe evaluerbare resultater hænger også sammen med, at PA i dag, mere end nogensinde før, skal kunne læses på bundlinjen. Den politiske bundlinje kan i den forbindelse bruges som et løst funderet begreb til at beskrive, hvorvidt en given virksomhed eller organisation har en positiv eller negativ bundlinje i sin samlede politiske interessevaretagelse.
 
4: Specialister udfordrer generalister
Public Affairs har efterhånden etableret sig som en selvstændig disciplin både i virksomhederne, organisationerne og hos bureauerne. Vi ser flere og flere eksempler på, at der på kundesiden entreres med specialister inden for PA. Det skyldes ganske enkelt, at kompleksiteten i PA er nået et stadie, hvor rådgiveren bliver nødt til at beskæftige sig udelukkende med dette område for at være konkurrencedygtig og derfor ikke samtidigt kan levere produkter inden for for eksempel Corporate Branding, Intern kommunikation eller produkt-PR samt den stigende række af subdiscipliner, der findes i den danske kommunikationsbranche i dag. PA-specialisterne er altså på march frem, og det er godt nyt for alle. Især for kunderne. Desuden signalerer det også, at PA i stigende grad tages seriøst som en selvstændigt fagdisciplin med egen metodik og cases.
 
5: Case- og erfaringsbaseret PA
PA har eksisteret i flere årtier i Danmark, og i løbet af disse mange år er der efterhånden opbygget en substantiel casebank af sager, hvor aktører har haft succes med at drive en specifik politisk agenda. Selvom der ikke er tal på det, har der været gennemført flere hundrede deciderede PA-projekter i Danmark. Konsekvensen er, at PA i dag, mere end nogensinde før, bygger på erfaringer for, hvad der virker og ikke virker, og at der findes cases på, hvordan opgaver kan løses og ikke bør løses. Cases og erfaringer er som regel også det første, der efterspørges, når man skal vurdere om en given metodik og tilgang vil fungere og få succes. Det er gode nyheder for dem, der har et PA-problem, for det sikrer, at en given PA-plan ikke er funderet i akademisk tankespin, men rent faktisk er gangbar og har vist sin effektivitet i den virkelige verden.
 
6: Valgkampsår giver muligheder
Fra et PA-perspektiv er der specifikke karakteristika ved et valgkampsår. Senest den 15. september 2015 skal der afholdes folketingsvalg i Danmark, og det betyder, at det kommende folketingsår med sikkerhed bliver det sidste folketingsår før valget. Ligesom den politiske logik skifter karakter, når der går valgkamp i den, skaber dette også en række muligheder for PA-målsætninger. Helt oplagt er der fokus på at påvirke, hvad der kommer til at stå i et kommende regeringsgrundlag (uanset hvad regeringskonstellationen bliver), men der kan også være eksempler på, at aktører gør deres politiske interesser til et vigtigt valgkampstema.
 
Valgkamp giver nye muligheder for PA. Kilde: Polfoto/Mathias Bojesen
 
7: Interessen for PA vokser
Inden for de sidste ti år er der kommet en række bøger om PA. Senest den glimrende bog af Peter Mose og Susanne Hegelund: 'Lobbyistens lommebog – politikere under pres'. PA-rådgivere optræder også i dag i TV-programmer (blandt andet på DR3 i 2014), der udbydes fag på KU i Public Affairs (blandt andet senest i efteråret 2013), og flere og flere virksomheder og organisationer ansætter og anvender PA-bureauer. Spørgsmålet er, om markedet ikke snart er nået? Tilsyneladende ikke. I takt med, at flere og flere virksomheder og organisationer vil drive professionel og effektiv PA, vil interessen og volumen stige.
 

Relaterede artikler

Kampen om kampflyene - Valget af nye kampfly til det danske forsvar forventes truffet i år. Det er dog ikke ensbetydende med, at Public Affairs...
Lidt lobby for en lobbyist - Mads Christian Esbensen er lobbyist. Som en del af bureauet Policy Group hjælper han klienter fra både det offentlige og...
De onde, onde lobbyister - Lobbyist-TV-2-udsendelsen ’Politik til salg’ er en stor, fed omgang stereotyp fremstilling af lobbyister i Danmark. Den ...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

51 JOB

Pressekonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Strategisk brug af TikTok til branding og markedsføring

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.