Her kan du finde vores kursus om public affairs, og herunder læse en tidligere boganmeldelse af Flemming Mieth. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bogens bagsidetekst starter: ”Første bog på dansk om public affairs ...”. Det må da siges at være et solidt ”Unique Selling Point” for Mads Christian Esbensens nye bog, ”Public Affairs – lobbyisme i praksis”. Public affairs defineres som en virksomheds eller organisations varetagelse af interesser i forhold til enhver politisk dagsorden og beslutningsproces. Dette begreb sættes over for lobbyisme, der defineres som handlinger med det formål at påvirke de vedtagne love i den parlamentariske institution Folketinget i en given retning. Man kan altid diskutere definitioner, men det centrale i denne sammenhæng er, at public affairs skal ses som lobbyisme i et bredere perspektiv, hvilket bogen formidler udmærket.

Public affairs er langt fra noget nyt eller et uopdyrket område, men selve begrebet oplever en voksende interesse for tiden. I branchen oplever vi, at et stigende antal virksomheder er interesserede i at gøre deres holdninger gældende. Denne interesse rammer bogen lige ned i, så den skal nok blive læst med interesse. Ikke mindst på grund af dens praktiske fokus. På engelsk er der udgivet en række bøger, bl.a. "Public Affairs in Practice" af Stuart Thomson og Steve John fra i år, og på dansk har Christian Frankel redigeret bogen "Virksomhedens politisering", hvis fokus dog er langt fra praksis.

Public affairs rådgiver = spindokter

Som det gøres i Mads Christian Esbensens bog, kan man sammenligne public affairs-rådgiverens rolle for erhvervslivet med spindoktorens rolle for politikeren. Opgaverne opsummeres udmærket i bogen således:

- Beskytte mod trusler fra nye lovinitiativer og reguleringer, der potentielt forringer de forretningsmæssige muligheder

- Give beskyttelse, når der opstår kritik fra politikere, forvaltningen, NGO'er og andre virksomheder

- Bidrage til at identificere nye markedsmuligheder, når de politiske rammer forandrer sig

- Beskytte og opbygge omdømmet og stille en virksomhed bedre i en periode med kritik og krise

- Deltage i opbygning af støtte til virksomheden gennem netværk af kontakter til f.eks. politikere og NGO'er

- Bygge virksomhedens profil og kendskabsgrad blandt kunder og potentielle kunder op

- Sikre en konkurrencemæssig fordel i forhold til konkurrerende virksomheder og institutioner

- Identificere nye markeder i Danmark og udlandet

Fra den amerikanske borgerkrig til mapping-figurer

Bogens primære formål er at være et bud på, hvordan virksomheder og organisationer konkret kan komme i gang med at opbygge relationer og strategier i en politisk omverden. Til det formål er den delt op i tre dele:

- En beskrivelse af den samfundsmæssige kontekst og udvikling

- En række værktøjskapitler, der bl.a. beskriver et public affairs-program i syv dele

- En del om reguleringen af lobbyisme uden for Danmarks grænser samt eksempler

I første del af bogen kridtes banen op ved bl.a. at inddrage den amerikanske borgerkrig og gennemgå grundlæggende kommunikationsteorier. Det er en lang vej at vælge i en kort bog, der skal fungere som en indføring i, hvordan man konkret arbejder med public affairs.

Bogens anden del er bogens mest vellykkede. Den gennemgår med fine eksempler gode variationer over kommunikationsbranchens klassiske analyseværktøjer. Blandt andet med en glimrende opdeling af public affairs-processen i syv operationelle faser (selvom det trods alt nok er at skyde et pænt stykke over målet, når denne faseopdeling betegnes som ”den hellige gral”).

De syv faser i et public affairs-program:

Issues > Interessenter > Dialog > Strategi > Implementering > Evaluering > Monitorering

Der er også en rigtig god og pædagogisk gennemgang af mapping-figurer, der kan hjælpe til at skabe overblik over aktørers holdninger, indflydelse og påvirkelighed. Med hjælp fra disse værktøjer kan virksomhederne kortlægge sine interessenter på forskellige måder, hvilket er en forudsætning for at lægge en strategi. Der er endvidere figurer, der på udmærket vis illustrerer en række af de strategier, som virksomheden kan følge. Desuden anskueliggøres det, hvordan sager forløber, og den politiske proces berøres.

Denne del af bogen vil mange virksomheder uden tvivl kunne have nytte af i en opbygningsfase af public affairs-aktiviteter. Men før læseren når til denne del, skal han som sagt igennem en borgerkrig og kommunikationsteori for begyndere.

Tredje del af bogen er igen noget af et skifte i optik, for her perspektiveres public affairs ved en gennemgang af reguleringen af public affairs i hhv. Washington og Bruxelles og derefter ved konkrete sager fra ind- og udland. Gennemgangen af sagerne er godt skrevet, men de bibringer ikke ny viden. Det gælder både eksemplerne på bureauers kritisable adfærd og virksomheders dårlige håndtering af issues.

Public affairs for skeptikere

I kapitlet "Virkelighedens public affairs-rådgivere" giver forfatteren sit bud på, hvilke kompetencer han mener, en public affairs-rådgiver skal besidde. Derudover kommer han med en række konkrete danske og udenlandske eksempler på dårlig rådgivning og anløbne rådgivere på public affairs-området. Eksempler fra Danmark og USA kender de fleste, men som læser spørger man uundgåeligt sig selv om, hvorfor der ikke er kommet nogen gode eksempler med - ikke mindst i betragtning af, at der både i bogens introduktion, forordet af Michael Kristiansen og i en kommentar fra professor Roy Langer lægges vægt på, at bogen skal bringe public affairs ud af mistænkeliggørelsen.

Hos bogens målgruppe må man gå ud fra, at læselysten motiveres mere af interesse end mistænksomhed. Derudover er det i øvrigt ganske sjældent, at man i dag møder generel modstand mod, at erhvervsliv og organisationer varetager egne politiske interesser. Når lobbyisme vækker modstand hos nogle, går det normalt på nogle af de metoder, som mest kendes fra udlandet. Det er heldigvis de fleste, der kan skelne mellem korruption og public affairs. Alligevel ville det have tjent bogens formål at nævne nogle af de positive eksempler, hvis en skeptiker alligevel skulle læse med.

Den gode rådgiver

Om ikke andet gør eksemplerne det meget klart, at etik, professionalisme og en solid situationsfornemmelse er tre af public affairs-rådgiverens vigtigste egenskaber, og at vi har med et arbejdsområde at gøre, som det kan være fatalt at kaste sig hovedkulds ud i. Når man blandt andet arbejder med at sætte offentlighedens dagsorden, balancerer man konstant med risikoen for selv at havne på den.

En af bogens pointer er, at virksomheder bør vælge at benytte specialiserede public affairs-bureauer i stedet for allround-kommunikationsbureauer. Det er måske ikke så overraskende, eftersom forfatteren arbejder for Public Affairs Group, og det er nok heller ikke overraskende, at undertegnede ikke er helt enig i nuancerne. Jeg er dog enig i, at arbejdet med public affairs kræver specialisering og indgående kendskab til det politiske system, værktøjerne og den praktiske anvendelse. Ligesom hos større revisions- eller advokatfirmaer kan et større kommunikationsbureau have specialiserede enheder - herunder på public affairs-området. Public affairs er en disciplin for sig, men som bogen er inde på, handler det om at tænke bredt og i mange forskellige platforme for at nå de mål, man sætter.

Tre bøger i én

Man må tage hatten af for Mads Christian Esbensens intention om at vise, at public affairs skal tages alvorligt som disciplin. Der er mange ting, der lykkes i "Public affairs i - lobbyisme i praksis". Bogen er udmærket som en grundlæggende indføring i, hvad public affairs drejer sig om. Den undgår gudskelov helt at være indforstået og er f.eks. blottet for de uforståelige forkortelser, man plejer at møde i denne type bøger. Samtidig lykkes det at skabe orden i en lang række begreber, der ofte bruges i flæng.

Bogen kommer vidt omkring, og der er unægtelig en lang og snoet vej fra de meget store linjer til de basale værktøjer og videre til en international perspektivering og eksemplerne på sager om anløbne rådgivere. Bogen formår da heller ikke at knytte delene helt sammen i bogen. Forfatteren siger fra starten, at bogens tre afsnit kan læses i vilkårlig rækkefølge, og mener vel dermed, at afsnittene er tænkt som relativt uafhængige af hinanden. Men hvis de skal optræde i samme bog, må man forvente, at de er gensidigt relevante, og det lykkes efter min mening ikke helt at skabe den fornødne helhed og fremdrift. Lidt polemisk kan man sige, at første del bør læses af studerende, anden del af virksomheder, mens tredje del mest er for skeptikerne, der vil have bekræftet myterne om alt det, der er galt med public affairs.

Man kan sige, at bogen bliver offer for den eklekticisme, som forfatteren meget rigtigt mener, er en del af det at arbejde med public affairs. Samtidig er det synd, at sagerne, der gennemgås, udelukkende er negative eksempler. Det ville have været rigtig nyttigt med et par eksempler på systematisk arbejde med public affairs, der har givet resultater for virksomhederne. Den slags er der jo heldigvis flere af end de negative historier – ellers ville vores branche ikke være i den vækst, som bogen også beskriver.