Sådan har det lydt i pressen i den sidste tid. Forklaringen på det store antal psykopater er den klassiske: Det er samfundets skyld. Det moderne samfund er individualistisk og egoistisk, det mangler faste strukturer, dets værdier er under opbrud, og dets normer forsvinder. Et sådant samfund fostrer, ifølge eksperter på området, psykopatisk adfærd. En hær af psykopater Men er der reelt sket en stigning i antallet af psykopater i de senere år? Svaret står hen i det uvisse, eftersom forskningen i psykopati stadig er begrænset. Næsten al forskning har været udført på groft kriminelle bag lås og slå. Med det resultat, at forskningen viser, at psykopati er mere udbredt blandt mænd end kvinder. Men der er også flere mænd end kvinder i fængslerne. Det er således vanskeligt at påvise, at nutidens samfund fremelsker flere psykopater end tidligere tiders samfundsstrukturer. Sikkert er det dog, at psykopati er kommet på dagsordenen i såvel medier som i fagkredse. Betegnelsen er ikke længere tabubelagt, men en anerkendt psykiatrisk diagnose for en alvorlig personlighedsforstyrrelse, som bl.a. er kendetegnet ved mangel på empati, narcissisme, mytomani, manglende ansvarsfølelse og et overfladisk følelsesliv. Monster Og sikkert er det, at mediesamfundet pirrer til vores urfascination af det psykopatiske menneske. For tiden kan vi få tørsten slukket med historien om seriemorderen Aileen Wournos, der i den stærkt omtalte film ’Monster’ skræmmer med sin psykopatiske karakter. Og i sensationspressen kan vi følge med i ’Mia-mordet’ og få sidste nyt om den 12-årige piges morder, Steffen Kristensen, som retten i sidste uge erklærede, havde udviklet ’egocentriske, narcissistiske, pseudopsykopatiske personlighedstræk’. Psykopaten du arbejder for Men hvad nu hvis ikke bare individet, men hele systemet besidder psykopatiske træk? Kan et samfund så være psykopatisk? Kan en virksomhed? Ifølge den nye canadiske dokumentarfilm ’The Corporation’ (Virksomheden) og bogen bag, ’The Corporation: The Pathological Pursuit of Profit and Power’, er svaret et rungende ja. Gennem interviews med en række fremtrædende erhvervsledere, eksperter, managementguruer og samfundsdebattører som Noam Chomsky og Naomi Klein søger filmen at finde svar på, hvad slags person den moderne virksomhed er. Den prototypiske psykopat ”En prototype psykopat”, lyder det fra FBI’s topkonsulent om psykopati, professor Robert Hare fra University of British Colombia. Det konkluderer han ud fra verdenssundhedsorganisationen WHO’s psykopatcheckliste. ”Et moderne ødelæggelsesinstrument” og ”en tilintetgørelsesmaskine” er svarene fra henholdsvis Robert Monks fra den gigantiske investeringsfond Institutional Shareholder Services og Ray Anderson fra tæppefabrikken Interface. The Corporation Fire casestudier fra erhvervslivet illustrerer, at den lidet flatterende diagnose holder stik. Moderne virksomheder er selviske, amoralske, ufølsomme, uærlige og uden skyldfølelse. Alligevel formår de at efterligne menneskelige karaktertræk som empatisk indlevelse, omsorg og næstekærlighed. Præcis ligesom psykopaten. I erhvervslivet har man længe anskuet organisationen som en person med sjæl og krop: Den har en identitet, en nerve, en personlighed, et ydre ansigt. I denne metaforik er mennesket godt. At se en organisation som et ondt menneske – en psykopat – tegner imidlertid et nyt og ualmindeligt dystert billede af et iskoldt erhvervsliv. Den syge virksomhed i det syge samfund Hvem sagde grønne regnskaber og social ansvarlighed? Ifølge ’The Corporation’ er sådanne betegnelser skalkeskjul for en moderne virksomhed, som kun prædiker i et etisk sprog, hvis det kan betale sig på bundlinjen. Ligesom psykopaten tjener virksomheden sine egne interesser. Som der står på filmens website: ”Den institutionelle inkarnation af laissez-faire kapitalisme møder helt og holdent de diagnostiske kriterier for en psykopat.” Den psykopatiske virksomhed med den psykopatiske chef Meget tyder da også på, at psykopater har nemt ved at gebærde sig i moderne organisationer – og nå til tops. Ifølge den svenske ledelsesforsker Lars-Oluf Tunbrå er der dobbelt så mange psykopater blandt chefer som i resten i samfundet, og flere af psykopatens træk opfatter vi som værdifulde lederegenskaber: det karismatiske, det handlekraftige, ja selv det narcissistiske. Som ledelsesforskeren og psykoanalytikeren Manfred F.R. Kits de Vries siger i et temanummer om lederens personlighed i Harvard Business Review: ”Alle mennesker – især ledere – har brug for en sund dosis narcissisme for at overleve. Det er motoren, der driver ledelse.” Men når den sunde narcissisme slår over i psykopati, har det katastrofale følger for medarbejderne, for virksomheden og for omverden. Psykopatiske chefer og virksomheder skaber kaos omkring sig, og det kan føre til økonomiske kriser – og på længere: virksomhedens ’død’. Denne artikel har været bragt i forkortet og omarbejdet form i Politiken. Kilder:: Mark Achbar,Jennifer Abbott, Joel Bakan: Dokumentar programmet: The Corporation, www.thecorporation.tv Joel Bakan: The Corporation: The Pathological Pursuit of Profit and Power, Free Press, 2004. Lars-Olof Tunbrå: Psykopatiske chefer. Birmar Forlag, 2004. Inside the Mind of the Leader, temanummer, Harvard Business Review. Januar 2004.