Procenter på kriser
Mange større danske virksomheder er ikke ordentligt forberedte, hvis (eller måske nærmere når) krisen rammer. Det viser en undersøgelse om krisekommunikation i større danske virksomheder foretaget af Plus PR.
Etik og økonomi
Undersøgelsen viser at 48 % af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen inden for de seneste 12 måneder er blevet negativt omtalt i pressen. En fjerdedel af den negative omtale skyldes virksomhedens årsregnskab, 8 % skyldes andre økonomiske forhold, 22 % af den negative omtale var et resultat af beskyldninger om uetisk adfærd.
"Det er ikke længere miljø- og arbejdsmiljøproblemer, der er en hovedårsag til dårlig omtale. Dels har de bløde værdier som Corporate Social Responsibility og etik overtaget rollen, og dels er opmærksomheden omkring virksomhedernes økonomi øget. Om et regnskab er godt eller dårligt, afhænger ikke længere af, om der er overskud eller underskud, men om resultatet ligger over eller under analytikernes forventninger," fortæller Frans Grandjean.
De store står oftest for skud
Ser man nærmere på de børsnoterede virksomheder, som deltog i undersøgelsen, viser det sig, at jo større virksomheden er, desto mere negativ omtale får den. 73 % af de største børsnoterede virksomheder har været negativt omtalt i pressen inden for de seneste 12 måneder. I de mellemstore børsnoterede virksomheder er der tale om 60%, og for de små børsnoterede danske virksomheder er det kun 28 %, som har haft negativ omtale i pressen inden for de seneste 12 måneder.
Et andet interessant resultat er, at 24 pct. af virksomhederne har svaret ja til, at de rent faktisk har været i en krisesituation, som pressen ikke har opdaget. Der er altså stadig mange kriser, som pressen ikke opsnapper.
Krisehåndtering på godt og ondt
På spørgsmålet om, hvilke virksomheder, der har håndteret en krise godt, er Arla, SAS og Novo Nordisk i front. Et bemærkelsesværdigt resultat er, at Arla og SAS også scorer højt, når spørgsmålet lyder, hvilke virksomheder, der har håndteret en krise dårligt. Her er Lundbeck, DR og DSB desuden også at finde. Tallene giver et billede af, hvad der optager offentligheden på det tidspunkt, hvor undersøgelsen foretages. Et interessant spørgsmål er derfor, om SAS ville være lige så fremtrædende om et år? Tallene giver et godt øjebliksbillede, men sandsynligheden for, at de ændrer sig, så snart som en ny krise opfanges af medierne, er stor. Det kommer i SAS’s tilfælde til at blive et spørgsmål, om de kan rette op på deres nuværende DASH- krise og få genopbygget tilliden i befolkningen og ikke mindst hos medierne.
Hele 40 % af de adspurgte virksomheder har enten slet ingen eller kun en ældre, uopdateret krisestyringsplan. Undersøgelsen viser også, at der hovedsageligt er de virksomheder, som har været negativt omtalt i pressen, der enten har eller er i gang med at lave en plan for deres krisestyring.
Modsat er det kun 46 % af de virksomheder, der ikke har været negativt omtalt i pressen, der har en plan for krisestyring eller arbejder på en. Der er altså en stor gruppe af virksomheder, som lever i glad uvidenhed og "venter" til uheldet er ude, før de strukturerer deres kommunikation i krisesituationer. Ikke overraskende er det de største af de danske virksomheder, som har mest negativ omtale i medierne. "For i pressens øjne er de store også dem, der er mest interessante", slutter Frans Grandjean.
